Ofre føler sig misbrugt i HBO-dokumentar om bizar drabssag: 'Det var en af de værste dage i mit liv'

Ofre i sagen mener, at ny HBO-dokumentarserie er gået alt for langt.

Helge Fossmo fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til drab. (© (HBO Nordic))

Den virkelige historie om mordet på den unge kvinde Alexandra Fossmo i svenske Knutby i 2004 er som taget ud af en neglebiddende spændingsroman:

To naboer bliver skudt om natten. En ung mand i det ene hus bliver skudt flere gange, men overlever. Men Alexandra Fossmo, som bor i huset ved siden af, overlever ikke.

Dagen efter tilstår 26-årige Sara Svensson både mordet og mordforsøget, men forklarer det med, at hun i månedsvis har fået anonyme beskeder, måske fra Gud, der tilsyneladende har presset hende til gerningerne. Blandt andet for at "hjælpe Alexandra hjem til himlen", som hun forklarer politiet kort efter mordet.

Helge Fossmo er pastor i en lokal pinsekirkemenighed og gift med den dræbte Alexandra Fossmo. Han fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til forbrydelserne. Hun fik selv en mildere psykiatrisk dom.

Sagen, der fik stor mediebevågenhed både i Sverige og internationalt, er nu igen i vælten, da den bliver rullet ud som true crime i HBO-dokumentarserien 'Knutby: I blind tro'.

Men en af dem, som stod midt i sagen - nemlig manden, som overlevede mordforsøget i huset - kritiserer HBO-dokumentaren. Det skriver SVT.

- Jeg er meget oprørt over, at de hænger mig ud, siger manden, der optræder under det anonyme navn "Isak" hos SVT.

Sagde nej til at medvirke

I 'Knutby: I blind tro' hører seerne blandt andet mandens desperate nødopkald til 112, og man ser røntgenbilleder af de skader, han fik under skudepisoden. Derudover optræder hans virkelige navn og billeder af ham i dokumentaren.

Det er på trods af, at manden har sagt nej til at medvirke, fordi han tidligere har haft det dårligt med medieopmærksomheden omkring sagen.

- I to år har jeg bedt og bedt om, at de ikke skulle gøre det, og jeg har forklaret, hvilket overgreb det ville være, siger han med henvisning til de journalister, der står bag HBO-dokumentaren.

For journalisterne Anton Berg og Martin Johnson var det vigtigt at have nødopkaldet med, da politiet ifølge journalisterne begik en fejl, da de dokumenterede, hvad der blev sagt i opkaldet.

  • Sådan så det ud i virkelighedens Knutby i 2004, hvor præstekonen Alexandra Fossmo blev myrdet. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
  • Der bor under 1.000 mennesker i den lille by. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
  • Nu er mordet i Knutby omdrejningspunktet for en ny serie på HBO. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
1 / 3

Ifølge journalisterne forklarede de dette for "Isak", og han gik med på, at korte dele af nødopkaldet kunne medvirke i dokumentarserien. Men ifølge "Isak" hører man meget længere dele af opkaldet, end hvad han havde sagt god for.

De to journalister har over for SVT ingen kommentarer til det forhold, at "Isak" føler sig krænket, da de ikke selv har talt med ham om dokumentaren efterfølgende.

En af de øvrige implicerede i drabssagen fortæller desuden SVT, at hun ligeledes takkede nej til at medvirke i 'Knutby: I blind tro', men alligevel kan se sit vidnesbyrd fra retssalen blive afspillet i dokumentaren.

- Det føles som et overgreb, når HBO bruger lydoptagelser fra retssalen. Det var en af de værste dage i mit liv, og jeg brød sammen i retten. Jeg vil bestemt ikke have, at nogen skal høre det. Det er smerte, som jeg betalte en høj pris for. Hvordan kan HBO bruge det til sit eget formål?, spørger "Klara" retorisk SVT.

Ifølge journalisterne, bruger man kun korte lydklip fra "Klaras" vidnesbyrd, som i øvrigt er materiale, der ligger offentligt tilgængeligt.

Ofre kan ikke klage

Men herfra går sagen endnu mere i hårdknude. For som oftest kan man nemlig gå til Pressenævnet, hvis man oplever at være blevet uretfærdigt behandlet af et medie. Men HBO er ikke tilmeldt det svenske pressenævn, og de implicerede i Knutby-sagen kan derfor ikke stille noget op i forhold til at klage.

- Jeg føler mig helt magtesløs. Skal jeg slås mod hele HBO, spørger "Klara" SVT.

HBO Nordic fortæller til SVT, at der ikke er noget juridisk krav om, at man skal være tilmeldt det medieetiske system.

Og situationen er den samme i Danmark, hvor HBO Nordic heller ikke er tilmeldt Pressenævnet. Derfor kan man i princippet havne i den samme situation, som lige nu skaber kontroverser i Sverige, hvis HBO Nordic altså en dag vil lave serier om virkelige, danske hændelser.

Det er dog endnu ikke tilfældet, og indtil videre er fiktionsserien 'Kamikaze' den første danske produktion i HBO-regi. Serien forventes at få premiere i løbet af i år.

'En god idé at tilmelde sig Pressenævnet'

Hvis HBO Nordic en dag vil kaste sig over journalistiske produktioner i Danmark, bør de dog stærk overveje at tilmelde sig Pressenævnet.

Sådan lyder det fra Jørgen Ramskov, der er direktør i Producentforeningen, som er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil:

- Der er særlige regler for fiktion, men laver de journalistiske produktioner, er det dybt fornuftigt at tilmelde sig Pressenævnet, siger han.

Ifølge Jørgen Ramskov kunne man sagtens forestille sig, at en problemstilling som den i Sverige vil kunne opstå i Danmark. Derfor slår han fast, at det er en god sikring at være tilmeldt Pressenævnet:

- Både for broadcaster, streamingtjenester og for de medvirkende. Men det er op til dem selv, og man kan kun opfordre dem til at gøre det.

DR har været i kontakt med den svenske journalist Anton Berg, og han henviser til de svar, han har givet til SVT.

DR har forsøgt at få en kommentar fra HBO Nordic, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

FacebookTwitter