Okkult Netflix-serie overrasker ekspert: 'Gennemført og overbevisende'

'The Chilling adventures of Sabrina' er (næsten) ikke, som vores fordomsfulde ekspert ellers troede.

'The Chilling Adventures of Sabrina' består af foreløbig 28 afsnit fordelt over tre dele, men endnu flere afsnit er på vej, har Netflix annonceret for længst. (© Diyah Pera/Netflix)

Den her artikel handler om, at jeg skal se hekseserien Sabrina på Netflix, selvom jeg overhovedet ikke tror, den er noget for mig.

Jeg har prøvet at formulere grundene til, at jeg ikke har haft lyst til at se den, og så prøver jeg at se, om de faktisk holder i virkeligheden.

Men først kommer her lige en lille forklaring om, hvorfor jeg laver det her eksperiment.

Vi bruger jo vores fordomme til at navigere i udbuddet af serier, hvilket for det meste er supersmart, for det sparer en masse tid.

"Den er for kedelig til mig", "den er for plat til mig", "den er for uhyggelig til mig", "den handler om nogen, jeg ikke kan indentificere mig med" og så videre. Fordomme fungerer i den sammenhæng lidt som vores personlige, psykologiske algoritmer.

Men hvor effektive er vores fordomme egentlig?

Hvor meget har de ret? Det er jo egentlig ret sjældent, at man finder ud af det. Det her er en måde at teste det på.

'The Chilling Adventures of Sabrina' er en af Netflix' mest populære serier, og første sæson har en 91 procent positiv bedømmelse på Rotten Tomatoes, der samler amerikanske anmeldelser af film og serier.

Og jeg har overhovedet ikke lyst til at se den. Men hvorfor egentlig ikke, hvis den både er populær og god?

Okay.

Hovedrollen er Kiernan Shipka, der spillede Sally i 'Mad Men'. Et lille, sødt barn. Det får mig til at tænke, at den er for små børn.

Derudover tænker jeg, at der sikkert er masser af grim computerlavet magi, der vil irritere mig, at den ikke rigtig handler om noget, hvilket vil få mig til at føle, at jeg spilder min tid, og sidst, men ikke mindst; at den ikke er rigtig interesseret i det okkulte.

Det er faktisk lidt pinligt at se på skrift, hvor forudindtaget man er.

Men lad os hoppe direkte ind i den nye sæson af 'The Chilling Adventures of Sabrina' og tage mine fordomme en af gangen.

1

Fordom: Det er kun for små børn

Sabrina Spellman (th.) prøver at balancere et normalt liv som teenager på Baxter High, mens hun dyrker heksekunst og kæmper mod dæmoner og monstre ved siden af. (© Diyah Pera/Netflix)

Jeg bliver kastet direkte ud i plottet om, at hovedpersonen Sabrinas kæreste, Nick, er taget til fange i Helvede, og hun skal bruge sine heksekræfter til at befri ham.

Men det viser sig, at han ikke bare er taget til fange i Helvede. Satan selv er også fanget inde i hans krop, og Satan er åbenbart Sabrinas far.

Hvilket måske er en af de mest bizarre versioner af en metafor for, hvordan ens faderkomplekser kan påvirke valg af partner. Sabrina bliver også jagtet af et ret fedt, satanisk gedemonster i en af de første scener, så jeg kan hurtigt konkludere, at det ikke er for små børn.

Hverken tematisk eller æstetisk.

Vi er helt klart mere ovre i en ung målgruppe a la 'Sex Education', 'Glee' eller 'Buffy the Vampire Slayer' i sin tid.

Gedemonstret, der ikke er computeranimeret, men bare lavet med fed makeup, og de freudianske undertoner gør mig meget hurtigt meget mere venligt stemt, end jeg troede, jeg ville være.

Serien er ikke umiddelbart sådan gyser-uhyggelig, men der er masser af klamme, sjove monstre med, og de er virkelig gennemført og overraskende gammeldags flot lavet.

Fordom afkræftet

2

Fordom: Alle scener er fyldt med grim magi lavet på computer

- Serien er ikke umiddelbart sådan gyser-uhyggelig, men der er masser af klamme, sjove monstre med, og de er virkelig gennemført og overraskende gammeldags flot lavet, skriver Kasper Lundberg. (© Diyah Pera/Netflix)

Jeg elsker egentlig filmatiseringerne af 'Ringenes Herre' og 'Harry Potter', men visualiseringen af magien har altid været et ekstremt svagt punkt.

Selv med kæmpebudgetter er det aldrig blevet helt fedt at se farvede lyn komme ud af tryllestave. Så jeg tænker selvfølgelig, at en hel serie om en hekseskole vil gøre endnu mere ondt i øjnene.

Men de har faktisk gjort sig helt utroligt umage for at undgå tydelig computergrafik. Der er i sagens natur en del magi, men det er alt sammen lavet uden lyn og eksplosioner.

Det er mest tankeoverførsler og teleportationer, som bliver løst ved, at man klipper fra det ene sted til det andet.

Det mest visuelt krævende i de første tre afsnit er noget blodmagi, hvor blodet skal afsløre, hvor en person befinder sig. Der har de animeret blodet, så det løber, sådan lidt ånden i glasset-agtigt, hen over et verdenskort, men det ser sådan set ret overbevisende ud.

Fordom afkræftet

3

Fordom: Den handler ikke om noget

Sabrina (spillet af Kiernan Shipka) må en tur igennem helvede for at befri sin kæreste Nick (Gavin Leatherwood) fra Satan. (© Diyah Pera/Netflix)

Der er masser af veleksekveret plot i de afsnit, jeg har set af 'Sabrina'.

Jeg er helt med og totalt underholdt fra starten af, selvom jeg ikke har set de første sæsoner. Hun skal gennem Helvede og befri sin kæreste i første afsnit.

I andet afsnit skal hun samle sjæle fra folk på jorden, hvis uhellige aftaler med diverse dæmoner er udløbet. I tredje afsnit skal hun konkurrere med en dæmonprins om, hvem der først finder tre legendarisk okkulte relikvier.

Men serien vil hellere underholde end stille svære dilemmaer op eller søge grænser på de unges vegne.

Bevares, det hele handler da i en eller anden forstand om at vælte patriarkatet, men det føles bare meget trygt og ufarligt det hele.

Som om man bare skal tro på sig selv og være som Sabrina og de andre, så vælter patriarkatet nærmest sig selv. De satanistiske træer vokser altså heller ikke, hverken ind i Himlen eller Helvede.

På det satanistiske akademi, hvor heksene går, er det åbenbart stadig et skældsord at være en "tøjte", og man kan stadig provokere Sabrinas seje kæreste Nick med, at han er blevet undertvunget af en anden stærk mand.

Også selvom det er Satan. Så helt på hovedet vender pentagrammerne altså desværre ikke.

Masser af megaunderholdende plot, men umiddelbart ikke vildt meget stof til eftertanke.

Fordom bekræftet

4

Fordom: Den er ikke interesseret i det okkulte

Sabrina har ikke kun en mission om at redde sin kæreste fra Satan, hun forsøger også på at reformere ideerne om køn og hierarki i Helvede. (© Diyah Pera/Netflix)

Jeg elsker hekse. Og jeg var helt vild med Eva Greens heks i serien 'Penny Dreadful'.

Heksens rolle som subversiv figur i et kristent, patriarkalsk univers har et kæmpe potentiale for en underholdningsserie i en tid, hvor feminisme er blevet en del af mainstream-samtalen.

Men jeg troede slet ikke, at Sabrina ville have tid til at interessere sig for de mytologiske og kunsthistoriske dimensioner af det okkulte.

Men der er faktisk et væld af introduktioner til både okkulte og kunsthistoriske referencer i serien. Det viser sig også, at Netflix sågar har måttet indgå et retsligt forlig med den satanistiske kirke, fordi de har brugt deres copyrightede statue af Baphomet, du ved, ham der med gedehovedet.

Allerede i første afsnit er de unges tur gennem Helvede løst baseret på helvedeskredsene i 'Dantes guddommelige komedie'.

Derudover er der bare i de første tre afsnit små introduktioner til alt fra Baudelaires 'Les Fleur du Mal', 'Hieronymus Bosch' syrede malerier, Daphne du Maurier, billedet af Dorian Gray og Aleister Crowley.

Og så kører der løbende et ret sjovt kammerspil om Sabrinas forsøg på at reformere ideerne om køn og hierarki i Helvede, der involverer et rimeligt gennemtænkt system af dæmoner, konger og mytologi.

Fordom afkræftet