Ole Bornedal jubler over filmaftale: Dansk spillefilm var tæt på at blive lammet

Men ikke alle filmfolk er glade for nye publikumskrav til dansk film.

Filmen 'Dræberne fra Nibe' fra 2017, der blev skrevet og instrueret af Ole Bornedal, blev set af 250.000. I filmen ses Mia Lyhne, Lene Maria Christensen, Ulrich Thomsen og Nicolas Bro i hovedrollerne. (Foto: Per Arnesen © Nordisk Film)

Med den nye filmaftale er der skabt nogle helt klare mål for, hvad nye danske film skal kunne og hvor mange, der skal se dem.

I aftalen står der nemlig, at 29 procent af de solgte biografbilletter skal sælges til danske film. Desuden skal mindst ti danske film hvert år være set af et samlet publikum på over én million på tværs af platforme som biografen, tv og video on demand.

Derudover skal producenten bag den enkelte film i samarbejde med distributør/biograf sikre, at mindre sælgende filmtitler hurtigt kan blive tilgængelige for publikum på de digitale platforme.

Instruktør: Tiltrængt filmaftale

Det er en aftale, der i den grad har været tiltrængt, mener filminstruktør Ole Bornedal. Han har i de senere år lavet film som 'Dræberne fra Nibe' og 'Så længe jeg lever', der solgte henholdsvis 250.000 og 410.000 biografbilletter.

- Jeg har aldrig rigtigt kunne forstå, hvorfor man lavede film til et ikke-eksisterende publikum. Det her er et friskt pust, som var nødvendigt, siger Ole Bornedal.

- Hvis det ikke var kommet, så tror jeg virkelig, dansk spillefilm var blevet lammet. Der skulle ruskes op, så vi kan lave store, fantasifulde film - og film, der kommer udover samtalekøkkenet, hvor alt for mange film har foregået de sidste 20 år.

Ole Bornedal har blandt andet instrueret film som 'Nattevagten' og 'Dræberne fra Nibe'. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Han mener, at der har været en 'typisk socialdemokratisk kulturpolitik', hvor 'alt skulle være ens'. Derfor tror han, at den nye filmaftale giver større muligheder for at lave flere storfilm.

- Det seneste år har det været film som 'Journal 64', 'Så længe, jeg lever' og til dels 'Lykke-Per', der har klaret sig rigtig fint, men det er desværre absurd, at man kan lave ti danske spillefilm, der samlet er set under 100.000 mennesker. Det må ikke kunne lade sig gøre.

DF-politiker: Stop med at klatte filmpengene væk

En af de politikere, der glæder sig mest over de øgede publikumskrav, er Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Han siger til P1 Morgen, at aftalen betyder, at Det Danske Filminstitut nu skal bruge pengene på brede filmhistorier ’i stedet for at klatte pengene væk på film, som ingen gider at se.’

Men den udmelding vækker bekymring hos Per Damgaard Hansen, der er producer på filmen ’Vinterbrødre’, der har fået adskillige priser, men kun er blevet set af omkring 10.000 i biograferne.

Han mener nemlig, at den nye filmaftale gør det sværere at lave film som ’Vinterbrødre’ fremover.

- Som debuterende instruktør skaber man ikke bare sådan en film, der sælger 400.000 biografbilletter. Det er vigtigt, at der bliver opdyrket talent, og at nye instruktører får gode vilkår for at bygge deres navn op over tid, så de om nogle år kan lave de film, som bliver store publikumssucceser, siger Per Damgaard Hansen.

'Vinterbrødre', der blev instrueret af islandske Hlynur Pálmason, har vundet flere priser. (Foto: Maria von Hausswolff)

Han mener, at aftalen prioriterer billetsalg frem for kvalitet, og frygter, at det på sigt vil føre til en øget reproduktion af publikumssucceser, som man efter nogle år vil blive trætte af.

- Jeg ønsker netop tage skatteyderne seriøst ved at have fokus på kunstnerisk kvalitet. Hvorfor skal vi bruge skatteydernes penge på film, som kan klare sig på kommercielle vilkår. Vi ønsker jo heller ikke at fremme salg af sukker og cheeseburgere, bare fordi der er mange, der spiser det, siger Per Damgaard Hansen.

Hovedpunkter i filmaftale 2019-2023

  • Filmstøtten opretholdes på 560 mio. kroner årligt

  • Markedsandelen for dansk film skal øges, så biografbilletter til danske film udgør cirka en tredjedel af alle solgte billetter

  • De regionale filmfondes økonomi styrkes med 35 mio. kroner årligt

  • Minimum 32 mio. kroner skal investeres i vækstlaget via talentordningen New Danish Screen

  • Mindst 25 procent af tilskudsmidlerne skal fokuseres på indhold, der er relevant for børn og unge

  • Mindre sælgende biograffilm skal hurtigere være tilgængelige på andre platforme

  • Hvert år skal henholdsvis mellem otte og ti danske spillefilm og mellem ti og tolv danske dokumentarfilm være med på de førende internationale filmfestivaler

Facebook
Twitter