Oscar laver nye regler for 'Bedste film': Ingen minoriteter - ingen pris

Oscar vil fremover stille nye krav til film, der nomineres til kategorien 'Bedste film'.

Her ses Regina King med sin Oscar for 'Bedste kvindelige birolle' sammen med Spike Lee, der vandt en Oscar for sit manuskript til 'BlacKkKlansman'. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Oscar-akademiet, der hvert år uddeler priser til de største amerikanske film og skuespillere, får stort set hver år verbale kæberaslere og hård kritik fra store dele af branchen for at nominere for få minoriteter.

Derfor har man besluttet, at to ud af i alt fire standarder skal være opfyldt, for at en film kan nomineres til en Oscar for 'Bedste film', skriver blandt andet filmbladet Variety. Man skal altså enten have et bestemt antal skuespillere eller ansatte i produktionen, der er underrepræsenteret i filmbranchen.

Den nye regel træder i kraft til Oscar-showet 2024.

Alle andre kategorier, som eksempelvis 'Bedste ikke-engelsksprogede film' og kortfilms- og dokumentarkategorien, hvor Danmark tidligere har modtaget flere priser, vil fortsætte som hidtil.

Krav om flere kvinder og minoriteter

De fire standarder indeholder forskellige krav til minoriteter og kvinders repræsentation og indeholder underkrav, hvor det i nogle tilfælde er nok, at blot ét underkrav er opfyldt.

Den første standard gælder for skuespillerne og personerne i fortællingen, hvor et underkrav blandt andet er, at hovedrolleindehaveren eller en bærende rolle tilhører en etnisk minoritet. Et andet er, at selve fortællingen handler om en underrepræsenteret gruppe, som eksempelvis kan være kvinder eller en minoritet. Her er ét opfyldt underkrav tilstrækkeligt.

De resterende krav er til produktionen og andre forhold.

Dermed er det tilstrækkeligt for en film at blive nomineret, hvis eksempelvis filmene har minoriteter eller en given procentdel kvinder med på holdet bag kameraerne.

Du kan læse mere om de fire krav i bunden af artiklen.

Oscar-showet har flere gange fået kritik for at være for hvidt og for mandsdomineret. I 2015 blev hashtagget OscarSoWhite stort, efter et stort flertal af de nomierede var hvide. Billedet her stammer fra Oscar-showet i år. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

Kritik for både at være for blødt og for hårdt

Reaktionerne i USA har været blandet. Skuespilleren Kirstie Alley skriver, at det er en skændsel og sammenligner med, at man tvinger kunstmaleren Picasso til at male et bestemt billede.

Modsat siger klipperen Catherine Haight, der blandt andet har klippet tv-serien 'Transparent', at kriterierne burde være strengere, når man kan slippe med kun at have kvinder og minoriteter bag kameraerne.

Krav er mere relevant i USA end i Danmark

Herhjemme ser det dog ikke ud til, at man vil gå samme vej, som Oscar-akademiet nu planlægger at gøre.

Jacob Neiiendam, der er formand for bestyrelsen i Filmakademiet, som står bag Robert-prisen, roser, at Oscar-akademiet nu stiller flere krav til kategorien.

Selvom han understreger, at det er bestyrelsen for Robert-prisen i samlet flok, der skal tage stilling til, om man i Filmakademiet skal bevæge sig samme vej, mener han ikke, det er relevant herhjemme.

- Man skal huske på, at der er langt flere film i USA, end der er her. Vi har omkring 25 film at vælge imellem hvert år, og i USA er der tusindvis. Hvis vi sætter samme krav op, risikerer vi, at vi laver så mange rigide regler, at det kun vil være et fåtal af film, vi kan nominere, siger Jacob Neiiendam, der i øvrigt også er international chef i Det Danske Filminstitut.

Maren Louise Käehne og May el-Toukhy vandt 'Årets originale manuskript' for filmen 'Dronningen', da Robert-prisen blev uddelt i januar. May el-Toukhy fik også en Robert for 'Årets instruktør' som den første kvinde nogensiden. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Han mener også, at situationen i Danmark er væsentligt anderledes i USA, fordi Oscar-akademiet historisk har fejlet ved at nominere og i sidste ende give for få priser til mindretalsgrupper, hvilket han synes, Filmakademiet har været bedre til.

- Vi tager diskussionen hele tiden i vores bestyrelse, og jeg tror også, at det er noget, vi vil diskutere på næste møde. Men hvis man kigger tilbage på de nominerede til Robert-priserne, synes jeg ikke, det er præget af gamle, hvide mænd – og hvis nogen har en anden opfattelse, så vil vi rigtig gerne høre fra dem.

Desuden peger han også på, at prisuddelinger af naturlige årsager vil afspejle det, som branchen laver, og at det i sidste ende er filmholdene, der har styringen over antallet af minoriteter både foran og bag kameraerne.

Filmekspert Maria Månson, der også sidder med i komitéen, der udvælger vinderne til filmprisen Bodil, håber på, at det giver nogle mere spraglede film i kategorien og kalder det også et rigtig skridt.

Hun er ikke så nervøs for, at det giver færre filmtitler af vælge imellem, fordi filmselskaberne allerede flere år før ved, hvilke krav der bliver sat til filmene. Men alligevel tror hun, at det vil give en større effekt at gå en anden vej.

- Selvom vi også diskuterer det i Bodil-komitéen, så tror jeg, det rykker mere, hvis man stiller krav til dem, der sidder med pengene, siger hun og peger på Det Danske Filminstitut.

Samtidig vurderer hun, at opfyldelsen af blot to af de fire standarder vil være nok til at give en effekt.

- Jeg tror, at hvis der bag kameraerne er flere grupper repræsenteret, vil det også smitte af på selve filmene.

Kriterierne, som Oscar-akademiet har valgt at benytte sig af, er stærkt inspireret af det britiske filminstitut, der fordeler midler til filmproduktionen i Storbritannien. Og netop i disse dage har Det Danske Filminstitut (DFI) besøg af Clive Nwonka, der har forsket i, hvad kriterierne har betydet for diversiteten i Storbritannien.

Kirsten Barslund er projektleder i DFI og arbejder med diversitet i filminstituttet. Hun fortæller, at DFI allerede beder producenterne om at aflevere information om blandt andet kønsfordelingen foran og bag kameraerne, lønforhold og antallet af ord i manuskripter, der er sagt af mænd og kvinder, når de ansøger. Men der er indtil videre ikke stillet nogen krav til filmene i forhold til at opnå støtte.

- Men vi har valgt at invitere Clive Nwonka for at høre om de britiske erfaringer, fordi vi er dybt interesseret i at høre om det for at blive inspireret. På mange måder kan vi sammenligne os med det britiske filminstitut, siger Kirsten Barslund.

Hun siger dog, at DFI ikke har fastlagt nogen deadline for, hvornår filminstituttet vil beslutte sig for, om det vil lade sig inspirere af Storbritannien.

De fire krav

  • De fire standarder indeholder forskellige underkrav, og dette er et sammenkog af de nye standarder

  • Den første standard gælder for skuespillerne og personerne i fortællingen, hvor et underkrav blandt andet er, at hovedrolleindehaveren eller en bærende rolle tilhører en etnisk minoritet. Et andet er, at selve fortællingen handler om en underrepræsenteret gruppe, som eksempelvis kan være kvinder eller en minoritet. Her er ét opfyldt underkrav tilstrækkeligt.

  • Anden standard er krav til det kreative hold, der producerer filmen. Her er et af underkravene, at mindst to chefer fra det kreative hold – som for eksempel instruktør, castingansvarlig eller manuskriptforfatter - er kvinde eller tilhører en anden minoritet. Et andet underkrav er, at mindst 30 procent af filmholdet er kvinder og/eller tilhører en minoritet. Også her er det tilstrækkeligt, at ét underkrav er opfyldt.

  • Tredje standard handler om talentudvikling, hvor uprøvede kvinder og minoriteter skal have lønnet arbejde i produktionen.

  • Fjerde standard handler om de selskaber, som promoverer og distribuerer filmen, hvor der sættes krav til, at kvinder og underrepræsenterede grupper er ansat.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk