Oscar-vinder i opråb: Slut med at hørende skal spille døve

'Coda' har tre døve skuespillere i front - og har sat rekord som den dyreste film nogensinde solgt på Sundance. Og det bør være slut med hørende i døve-roller, siger en af skuespillerne.

Fra venstre: Skuespillerne Daniel Durant, Marlee Matlin, Troy Kotsur og Emilia Jones, der spiller familien Rossi i 'Coda'. Durant, Matlin og Kotsur spiller døve i filmen og er også døve i virkeligheden. (Foto: VALERIE MACON © AFP or licensors)

Indimellem bliver der udgivet en film, som med ét kommer på alles læber, som får kastet roser efter sig af anmelderne, bliver knuselsket af publikum – og vinder et hav af priser.

Det er endnu for tidligt at sige, om 'Coda' bliver én af den slags film, men noget kunne tyde på det, når man ser på den hype, der omgiver filmen, som havde verdenspremiere på Sundance-filmfestivalen i USA tidligere i år.

Filmen har både sat rekord som den dyreste film, der nogensinde er blevet solgt på festivalen – Apple købte rettighederne til 25 millioner dollar (svarende til omkring 150 millioner danske kroner), hvilket aldrig før er set på filmfestivalen, der er kendt for at give plads og opmærksomhed til de mere smalle film.

Samtidig kan den ende med at blive et afgørende vendepunkt i forhold til repræsentation af folk med handicap i Hollywood, spår The Hollywood Reporter.

Filmen, der handler om teenagepigen Ruby, som er den eneste i hendes familie, der kan høre, har nemlig tre døve skuespillere helt i front: Marlee Matlin, Troy Kotsur og debutanten Daniel Durant.

Og Durant giver ikke meget for det, når folk vil høre om udfordringerne ved at være døv på et filmset.

- Der er allerede så mange udfordringer (ved at lave film). Døvhed gør ikke nogen stor forskel. Jeg vil ikke have filmskabere til at tro, at vi er den her ekstra byrde. Vi er ikke døve skuespillere. Vi er bare skuespillere, punktum, siger han til The Hollywood Reporter.

Marlee Matlin støtter op om sin medspiller. Hun spiller moren i 'Coda' – og er i øvrigt den eneste døve skuespiller, der nogensinde har vundet en Oscar for sit skuespil.

Marlee Matlin vandt i 1987 en Oscar for 'Bedste kvindelige hovedrolle' for filmen 'Children of a Lesser God'. Hun er den første – og hidtil eneste – døve skuespiller, der har vundet en Oscar. (Foto: Jim Ruymen © Scanpix)

- Nok er nok. Døv er ikke et kostume. Det er ikke autentisk, og det er fornærmende over for det miljø, du portrætterer. For vi findes, os døve skuespillere. Vi er meget bedre til at portrættere karaktererne og fortælle de døves historier, fordi vi selv har levet dem - vi kender dem, siger hun til The Guardian.

Hun kritiserer i samme ombæring den Oscar-vindende film 'Sound of Metal' for mest bruge døve skuespillere i små baggrundsroller, ligesom "kun et par døve skuespillere havde mere end et par replikker". 'Sound of Metal' handler om heavy-trommeslageren Ruben, som mister sin hørelse.

Vigtigt for instruktør at hyre døve skuespillere

Sådan er det ikke i 'Coda', hvor vi følger en fiskerfamilie i delstaten Massachusetts.

Datteren Ruby (spillet af Emilia Jones) er den eneste i familien, der kan høre, mens hendes mor, far og bror er døve – og bliver spillet af de døve skuespillere Marlee Matlin, Troy Kotsur og Daniel Durant.

Ruby hjælper forældrene med at få fiskeforretningen til at løbe rundt. På gymnasiet opdager hun dog sine evner inden for musik og sang, og snart står hun splittet tilbage. 'Coda' står i øvrigt for 'Children of Deaf Adults' (Børn af døve forældre).

Og det har været vigtigt for instruktør Sian Heder at hyre døve skuespillere til 'Coda'.

- Jeg ville hellere have, at filmen ikke blev til noget, fremfor at den blev lavet med hørende skuespillere, siger hun til The Hollywood Reporter.

'Coda's instruktør, Sian Heder, er blandt andet kendt for at have været med til at skrive de første sæsoner af Netflix-serien 'Orange Is the New Black'. (Foto: Jim Ruymen © Scanpix)

Ifølge den amerikanske myndighed CDC (Centers for Disease Control and Prevention) lever cirka én ud af fire amerikanere med et handicap, mens det kun var tre en halv procent af de tilbagevendende seriekarakterer i 2020-2021-sæsonen, der havde et handicap.

'Forkert og utroværdigt', hvis en hørende spiller døv

Hos Danske Døves Landsforbund synes man også, det kniber med repræsentationen af folk med handicap på film og tv. Især i Danmark, fortæller landsformand Lars Ahlburg gennem en tegnsprogstolk:

- Døve og handicappede har næsten ikke været repræsenteret i dansk film. Det er ærgerligt, for det afspejler ikke, hvordan det danske samfund reelt ser ud. Vi har masser af forskelligheder i samfundet, som ikke bliver afspejlet, så jeg kunne godt ønske mig, at vi bliver repræsenteret bedre på film og tv.

Og dén repræsentation bør ske igennem at hyre folk med handicaps, når man skal caste rollerne. Ellers bliver det ikke autentisk, mener han.

- Man skal ikke repræsentere noget, man ikke er. Hvis man spiller et menneske med handicap, så mener jeg også, man skal være det selv, så det bliver mere troværdigt.

- Det kommer til at fremstå forkert og utroværdigt, hvis en hørende skuespiller spiller en døv rolle. Og i Danmark har vi en masse dygtige skuespillere, som også er døve, så det er ikke, fordi de ikke er der.

Skuespillere er jo uddannede til at kunne spille nærmest alt. Er det så ikke okay at spille døv, selvom man ikke er det?

- Det perspektiv kan jeg sådan set godt forstå, men vi må være bevidste om, at vi befinder os i et samfund i forandring. Hvis man har en hørende, der spiller en døv rolle, så kan det opfattes som underkendelse af døve skuespilleres kvalifikationer, for vi har dygtige døve skuespillere, så hvorfor skal de ikke spille rollen?

Lars Ahlburg håber, at 'Coda' kan fungere som en isbryder, der gør, at vi forhåbentlig kommer til at se mere "rigtig, autentisk repræsentation" af døve og folk med handicap. Udviklingen går allerede i den retning, mener han:

- Den positive udvikling er i gang, men vi mangler stadig at se flere mennesker med handicap og døve – dem ser vi stadig ikke i dansk film. Men det ser lyst ud for amerikansk film, så jeg håber, det over tid også smitter af på Danmark.

Et billede fra 'Coda', der får dansk biografpremiere den 4. november. Filmen er et remake af den franske 'La Famille Bélier' fra 2014. Og har også en del til fælles med den tyske 'Jenseits der Stille' fra 1996. (Foto: Courtesy of Sundance Institute © Apple TV+)

Skuespillerforbund: 'En gråzone, hvor snittet skal ligge'

Hos Dansk Skuespillerforbund håber formand Benjamin Boe Rasmussen også på, at 'Coda' kan være med til at "bryde glasloftet" i forhold til at se handicappede på film og tv. De er ifølge ham "ikke særlig godt repræsenteret" i dag:

- Jeg håber, 'Coda' er sådan en film, der sparker en dør ind og giver andre med et handicap følelsen af, at de godt kan fortælle deres historier og se dem nå bredt ud.

Benjamin Boe Rasmussen bider især mærke i den pris, 'Coda' er blevet solgt til:

- Markedet lyver ikke, så når man sælger en film til 25 millioner dollar, betyder det, at der er nogen, der gerne vil se den.

- Hvis jeg var døv, ville jeg også gerne se en film, der handlede om mig. Jeg synes, det er fantastisk, at Marlee Matlin har insisteret på, at man skulle finde døve til rollerne, hvis det var muligt. Det er hele humlen, når man taler om repræsentation; at man skal gøre sig umage for at finde nogen, der repræsenterer det, man gerne vil fortælle historier om.

Der er jo forskellige holdninger til, om man selv skal være det, man spiller…

- Det er en gråzone, hvor snittet skal ligge. Skuespillere er i princippet uddannet til at kunne spille alt – også transkønnede og døve. Men når vi har et tema i samfundet, som er så højt oppe på dagsordenen, som repræsentation og identitet er i de her år, så er vi også nødt til at tage det alvorligt og gøre os umage som skuespillere.

Hvordan gør man det?

- Det er fucking svært, for hvor går grænsen? Der er hele tiden så mange parametre at forholde sig til. Det er et udtryk for, at verden er blevet mere mangfoldig. Det er en smuk ting, men ikke uden besvær. Men hvis jeg blev bedt om at spille en døv person, ville jeg spørge casteren, om man havde ledt efter en døv først. Og så ville jeg nok sige nej til rollen.

- Man kan lynhurtigt få enhver snak til at eksplodere, når man taler om de her emner, men 'Coda' er et godt eksempel på, når man tager snakken om identitet og repræsentation alvorligt – og lykkes med det.

Facebook
Twitter