På de japanske værtindeklubber er kvinderne ansat til at grovflirte: Nu dykker ny dansk film ned i fænomenet

I Daniel Denciks film 'Miss Osaka' følger man Ines, der påtager sig en ny identitet i Japan.

Ines (som bliver spillet af Victoria Carmen Sonne) får gode tips af Mama-san (spillet af Kaho Minami), der oplærer hende i at være værtinde. (Foto: Gabriela Lie Yoshimoto Cruz)

Hvad gør du for at sikre dig en god aften i byen?

I Japan kan man tage på en såkaldt hostess-klub (værtindeklub), hvor smukke, veltalende og charmerende unge kvinder varter dig op, alt imens de grovflirter, griner af alle dine jokes og finder alt, hvad du siger, ekstremt interessant.

Lyder det for godt til at være sandt?

Det er det faktisk også.

For de kvinder, der agerer værtinder, er instrueret ned til mindste detalje i, hvordan de skal please gæsterne. Eller kunderne, vel at mærke. For at være værtinde er et job, som tilmed kan være ganske velbetalt, hvis man er dygtig til at charmere kunderne og dermed evner at få dem til at købe masser af alkohol på klubben og besøge den igen og igen.

Nu er en japansk værtindeklub omdrejningspunktet for den dansk-svenske instruktør Daniel Denciks nye film 'Miss Osaka', hvor man følger danske Ines (spillet af Victoria Carmen Sonne), der under et ophold i Norge møder japanske Maria, som hun øjeblikkeligt bliver meget draget af.

Efter en dramatisk begivenhed tager Ines en vild beslutning: Uden at fortælle det til nogen, heller ikke sin mand, rejser hun til Japan, overtager Marias identitet og begynder at arbejde på værtindeklubben 'Miss Osaka' i byen Osaka, præcis som Maria tidligere gjorde.

For at lære miljøet at kende brugte Daniel Dencik mange timer på værtindeklubberne i Japan.

- Det var både underholdende og mærkeligt at komme der. De var enormt søde og ville gerne tale, men jeg brugte det som research og sad for det meste og tog noter. Så de kunne godt fornemme, at jeg ikke var en traditionel kunde, siger han.

'Ikke røre'-politik

Konceptet for en værtindeklub lyder nok en anelse mærkværdigt i danske ører.

Men klubberne giver på mange måder god mening i japansk kontekst, forklarer Daniel Dencik:

- Det er en meget indgroet del af japansk kultur, at man vil gøre det behageligt for modparten. Med sådan nogle klubber har man sat det i system. For at blive forført må jo være noget af det mest behagelige, der findes. Derfor har man ligesom ritualiseret det.

Optagelserne til 'Miss Osaka' foregik blandt andet på en ægte værtindeklub, hvor Daniel Dencik her instruerer en af skuespillerne. (Foto: Gabriela Lie Yoshimoto Cruz)

Det er dog vigtigt at slå fast, at en værtinde ikke tilbyder seksuelle ydelser til kunderne. Faktisk har klubberne en "ikke røre"-politik, så det er ene og alene kvindernes job at flirte og charmere de besøgende. Der findes i øvrigt også klubber, hvor det er mænd, der er værter, som opvarter de besøgende kvindelige kunder.

Men hvad får egentlig en ung, dansk kvinde som Ines til at søge denne verden, hvor alt er skuespil og uægte?

- Ines træffer valget om at prøve at overtage en andens identitet, før hun ved, hvad det vil sige at være værtinde. Hun har truffet det valg uafhængigt af det arbejde, hun skal udføre. Jeg tror, at Ines som person er som en tom skal, der er enormt god til at efterligne, siger Daniel Dencik.

- Men heller ikke mere dygtig, end at der kommer nogle sprækker, som afslører hende.

Filmen er i øvrigt optaget på en virkelig værtindeklub, der netop har navnet 'Miss Osaka'. Nogle af de medvirkende statister i filmen er også vaskeægte værtinder, som Daniel Dencik var glad for ville medvirke på settet.

- Jeg ville gerne have skuespillerne til at gøre alt på den rigtige måde, så det var fedt, at de rigtige værtinder var med på optagelserne, så vi hele tiden kunne spørge dem.

Udfordrende at instruere i Japan

Daniel Dencik besluttede sig for at lave en film i Osaka, efter han første gang havde besøgt byen, som han faldt pladask for.

Det var dog ikke uden udfordringer at optage filmen i Japan, der som nævnt har helt andre sociale koder end dem, vi kender fra Danmark, fortæller Daniel Dencik:

- Fordi de hele tiden tænker på at gøre det hele behageligt for modparten, bliver det ret svært at være instruktør, fordi man er så krævende. For der er ikke nogen, der siger nej til én. Derfor bliver det en bjørnetjeneste, når de ikke siger nej, men hele tiden svarer udenom, siger han og tilføjer:

- I Afrika, hvor jeg også har lavet film, var det mere kontant: "Nej, du kan ikke optage på det der slot, drop det og kom videre." I Japan var det "maybe impossible" (måske umuligt), og så tænkte jeg: "Nå, det er ikke helt umuligt, så kan vi måske godt." Men så viser det sig, at vi ikke kan, efter vi har brugt fem dage på at få lov.

Trods de udfordrende arbejdsforhold er 'Miss Osaka' nu en realitet og langt om længe klar til biograferne, efter at have været udskudt på grund af corona.

Hvad er dit potentiale?

'Miss Osaka' omhandler ifølge Daniel Dencik tematikker som identitet og frihed. Inspirationen til filmens handling kom blandt andet fra kunstfilmen 'The Passenger' fra 1975, der har Jack Nicholson i hovedrollen som en journalist, der overtager en anden mands identitet.

Værtinderne på klubberne underholder også med sang for gæsterne, og her fortæller Daniel Dencik Victoria Carmen Sonne, hvordan det skal skæres. (Foto: Gabriela Lie Yoshimoto Cruz)

Da Ines i 'Miss Osaka' vælger at overtage en anden kvindes identitet, sker det som en slags frigørelsesproces for hende.

- Hun er et ret ukendt kort for sig selv, da filmen begynder. Hun ved ikke rigtig, hvem hun er, og hvem hun kan være. Men hun fornemmer måske, at hun har et potentiale. Der er bare ikke nogen, som har fået øje på det. Heller ikke hende selv, siger Daniel Dencik.

Derfor håber instruktøren, at de, der ser filmen, vil forlade biografen med hovedet fuld af tanker:

- Ligesom mødet med Maria oplyser en del af Ines, som hun ikke selv kendte, håber jeg, at publikum opdager noget i sig selv, noget som var slumrende, ved mødet med denne film.

- Så vil de måske reflektere over, om de udfolder deres fulde potentiale, eller om noget kan gøres anderledes.

Facebook
Twitter