Premierminister tager afstand fra film om massakre: 'Det føles for tidligt'

En film om terrorangrebet i Christchurch i New Zealand møder massiv modstand.

Skuespiller Rose Byrne er tiltænkt rollen som premierminister Jacinda Ardern. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix Denmark)

Hvornår er det okay at skildre et terrorangreb, der kostede mange menneskeliv?

Det er et spørgsmål, der har plaget en producer bag den kommende Hollywood-film, 'They are Us', der portrætterer terrorangrebet i Christchurch i marts 2019. Et angreb, hvor 51 personer blev dræbt af én gerningsmand.

Produceren, newzealandske Philippa Campbell, har måske ikke fundet svaret – men er dog kommet frem til, efter kritik fra både premierministeren selv og flere andre newzealændere, at to år ikke er lang tid nok, og hun har derfor forladt projektet, skriver nyhedsmediet The Guardian.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, blev rost for sin reaktion på terrorangrebet på moskeer i Christchurch i marts 2019. Her ses hun efter fredagsbøn i Al-Noor moskéen i Christchurch den 22. marts 2019. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

Skarp kritik

Det er ellers ikke mere end et par dage siden, at filmprojektet blev præsenteret.

Fredag blev det offentliggjort, at det er den newzealandske instruktør og Oscar-nominerede manuskriptforfatter Andrew Niccol, der står bag både manus og instruktion af 'They Are Us'.

Ligesom det også blev annonceret, at skuespiller Rose Byrne skal portrættere premierministeren Jacinda Ardern.

Filmen foregår i marts 2019 i ugen efter angrebet og beskrives som "en inspirerende fortælling om den unge leders reaktion på de tragiske begivenheder."

Undervejs i arbejdet med manuskriptet er flere medlemmer af de involverede moskéer blevet konsulteret, lød det desuden i pressemeddelelsen, hvor Andrew Niccol selv sætter ord på, hvorfor han mener, at det er okay at dykke i ned tragedien så kort tid efter angrebet:

- 'They Are Us' handler ikke så meget om angrebet, men om reaktionen på angrebet. Hvordan en gerning af hidtil uset had blev overgået af en overvældende kærlighed og støtte, udtaler han og fortsætter:

- Filmen adresserer vores fælles medmenneskelighed, hvilket er grunden til, at jeg tror, den vil tale til folk i hele verden. Det er et eksempel på, hvordan vi reagerer, når et medmenneske angribes.

I øjeblikket har mere end 66.000 personer sat deres underskrift på en anmodning om, at filmen ikke bliver en realitet.

Mennesker, der ikke mener, at der gået lang tid nok – eller at et angreb, der kostede 51 personer livet, ikke skal fokuseres omkring en hvid kvindes reaktion på massakren af muslimer, der blev begået af en hvid, kristen mand.

Som eksempelvis datteren, der mistede sin far under angrebet:

- Jeg skriver under, fordi min far, Haji Hafiz Musa Patel, var et af ofrene for Christchurch-terrorangrebet. Min mor var i moskéen med ham den dag, og han døde i hendes arme. Hun ønsker, at de overlevendes og ofrenes familiers historier bliver fortalt - ikke en film, der hylder en hvid kvinde. Det er i bund og grund en tilsidesættelse af ofrene og deres familiers historie om, hvad der skete den dag, hvorfor det ikke skulle været sket og om livet efter dette forfærdelige angreb, skriver en Fatima Patel i kommentarfeltet under underskriftindsamling.

Den newzealandske forfatter og journalist Mohamed Hassan kritiserer også folkene bag filmen for at omdanne angrebet til "en fortælling om den hvide frelser" og tilføjede desuden, at "smerten er stadig frisk og virkelig. Det her (filmen, red.) er oprivende, obskurt og grotesk," skrev han blandt andet på Twitter.

Andrew Niccol står bag både manuskript og instruktion af den omdiskuterede film 'They Are Us'. Den 57-årige newzealænder er særligt kendt for sit arbejde med 'The Truman Show', der også blev nomineret til en Oscar. (Foto: Shutterstock © (c) Ritzau Scanpix)

The Muslim Association of Canterbury har også sat spørgsmålstegn ved timingen af filmen, og hvorvidt det er "passende lige nu".

Og så er der selve "hovedpersonen", premierminister Jacinda Ardern, der også har lagt afstand til filmen og i en udtalelse fra hendes stab hedder det, "premierministeren og regeringen er ikke involveret i filmen."

Premierministeren siger, at det føles "meget tidligt", og at hun ikke selv er et passende fokus for filmen.

- Der er masser af historier fra angrebet, der kan fortælles, men jeg synes ikke, at min er en af dem.

En populærkultur, der søger det sensationelle

Spørger man Kim Toft Hansen, som er lektor i Medievidenskab på Aalborg Universitet, så peger filmprojekter af denne type ofte nærmere på en jagt efter den gode historie frem for en intention om at skabe værdi for ofrene og dem, der er blevet berørt af den tragedie, der skildres:

- Jeg kan se, at der er en populærkultur, som er interesseret i denne type sager, og som tidligere begynder at tage fat på dem. Det ser jeg som et udtryk for, at vi har et mediebillede, som er sensationsbåret. Men der er dog også historisk belæg for, at denne slags sager bliver taget op, forklarer han og uddyber:

- Den fiktive bearbejdning kommer bare hurtigere nu, hvilket jeg tror skyldes en mediebranche, som mangler stof og materiale. Og som samtidig ved, at hvis man ikke selv tager sagen op, så vil der hurtigt være andre, som gør det.

Kim Toft Hansen er heller ikke helt overbevist om ægtheden af de intentioner bag film af denne type, som Andrew Niccol eksempelvis præsenterer:

- Jeg tillader mig at gå så langt som til at betvivle, at producenter har intentioner om helende effekter, når det handler om større populærkulturelle produktioner.

- Det kan godt være, at man vil prøve at forankre det i den fortælling, men jeg vil gætte på, at der er en intention bag, så man kan argumentere for, at filmen har en værdighed, siger han og forholder sig desuden med forbehold over for 'They Are Us', da det man ved om filmen alene er baseret på det, folkene bag produktionen har fortalt.

Han påpeger desuden, at det langt fra er første gang, at man vælger at skildre en virkelig hændelse, kort tid efter den har fundet sted. Både DR-serien 'Rejseholdet' og senest TV 2-serien 'Efterforskningen' er eksempler på netop det.

I sidstnævnte, der fokuserede på efterforskningsarbejdet, der foregik efter Kim Walls forsvinden, frem for på gerningsmanden.

Drabschef Jens Møller portrætteres i 'Efterforskningen' af skuespiller Søren Malling. (Foto: Henrik Ohsten © TV2)

- I 'Efterforskningen' på TV2 flyttede man fokus væk fra gerningsmanden og over imod selve efterforskningen og de efterladte. Det betød, at serien havde en moralsk position og tog ansvar i skildringen.

Det vides endnu ikke, om filmen om Christchurch bliver en realitet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk