Prostituerede sig selv og blev arresteret adskillige gange: Ny film om ikonisk sanger er gribende – men glemmer det vigtigste

Biografaktuel dokumentar om Billie Holiday glemmer gradvist hovedpersonen selv.

Jazzsangeren Billie Holiday, hvis fødenavn var Eleanora Fagan, levede i årene 1915-1959. Hendes liv har været omdrejningspunkt for flere film, heriblandt den biografaktuelle dokumentar 'Billie'. (© Camera Film)
Jazzsangeren Billie Holiday, hvis fødenavn var Eleanora Fagan, levede i årene 1915-1959. Hendes liv har været omdrejningspunkt for flere film, heriblandt den biografaktuelle dokumentar 'Billie'. (© Camera Film)

Masochist, sexmaskine, psykopat.

Det er ikke så lidt, der bliver slynget efter verdens største jazzsangerinde nogensinde i en ny dokumentarfilm om hende.

Og det var bestemt ikke sådan, jeg tænkte, da jeg selv som teenager stod med en hårbørste-mikrofon foran spejlet og forsøgte at efterligne den klang, som ikke kan efterlignes.

En klang, der tilhørte Billie Holiday.

Sangerinden, der voksede op i et fattigt kvarter i Baltimore, der måtte prostituere sig som stadig nærmest et barn, der gentagne gange blev arresteret for narkobesiddelse, der gik fra det ene voldelige forhold til det næste, der blev udsat for massiv racediskrimination hele sit liv, der døde alt for ung som 44-årig og som aldrig, aldrig, aldrig, hverken før eller siden, er blevet overgået i indlevelse og vokal instrumentalisme på en scene.

Glemmer stemmen og musikken

Filmen 'Billie' er et lækkert kludetæppe af over 200 timers interviews med gamle venner og fjender samlet af journalist Linda Lipnack Kuehl i 70'erne. Hun nåede dog aldrig at skrive den biografi, hun havde sat sig for, da hun blev fundet død efter et formodet selvmord i 1978.

Nu har dokumentarinstruktør James Erskine, der ellers har beskæftiget sig mest med at dokumentere sport, klippet og klistret det hele sammen til en film, der selvfølgelig har Billie som solen i systemets centrum, men som i lige så høj grad er interesseret i at skildre systemisk racisme, partnervold og hvem Holiday knaldede med undervejs i karrieren.

Det er, som om filmen gradvist – måske ligesom Holidays samtid – glemmer sangerinden og musikken og falder dybere og dybere ind i en mørk fortælling om fængselsstraffe, misbrug og vold.

Mere end 60 år efter sin død har Billie Holiday stadig knap tre millioner månedlige lyttere på Spotify. Blandt hendes signatursange er 'Strange Fruit', 'I'll Be Seeing You', 'All of Me' og 'Blue Moon'. (© Camera Film)

Og det er ikke, fordi det gør filmen dårligere, for det er en sindssyg vigtig undersøgelse af, hvorfor det endte som det gjorde – og hvorfor det faktisk ofte er endt sådan med de helt store ikoner.

Det er også svært at adskille stemmen fra livet bag. Jeg mener, prøv at lytte til hende. Det hele ligger i hendes klang – mørket, sorgen, vreden.

Alligevel savner jeg lidt mere dvælen ved stemmen og musikken i filmens sidste halvdel.

Gribende og lærerig – men indfanger ikke kernen

Sådan er det dog ofte i de her musikalske filmbiografier.

Jo saftigere et liv stjernen har haft, des mere træder musikken i baggrunden til fordel for det levede liv.

Og det havde da også været helligbrøde, hvis vi ikke havde haft mulighed for at høre lyden af de mange interviews fra alle de store dengang. Count Basie, Lester Young, Tony Bennett – alle har historier at fortælle om Lady Day, som hun blev kaldt.

Billie Holiday er efter sin død blevet optaget i adskillige 'Hall of Fame' for sit bidrag til musikhistorien, og eksempelvis har både Frank Sinatra og U2 lavet decideret hyldestsange til hende. Sidstnævntes er den kendte 'Angel of Harlem' fra 1988. (© Camera Film)

Det er i denne kakofoni af stemmer, at filmen formidler sin vigtigste pointe. Nemlig at ikoner måske nok lever videre i de mange mere eller mindre sande fortællinger om dem, men at vi aldrig vil kunne indfange den sande, indre kerne.

Der vil kunsten, de efterlader, altid være det tætteste, vi kommer.

Her er Billie Holiday ingen undtagelse. Hun kan blive kaldt psykopat og sexmaskine herfra og til evigheden. For selvom filmen 'Billie' er gribende og lærerig, så vil ingen ord og ingen film nogensinde kunne beskrive hendes liv på samme måde, som hun selv gør det med den pen, hun blev givet.

Hendes gudsbenådede stemme.

(© Camera Film)
Facebook
Twitter