Provinsen vil gerne se etnisk MGP-film

Det vakte debat, da Filminstituttet to gange afslog at støtte ’MGP-Missionen’, bl.a. fordi filmen har et etnisk cast og derfor ikke ville være ”salgbar i provinsen”. Men provinsen vil gerne se filmen, der siden premieren har lokket knap 60.000 danskere i biografen – bl.a. i Esbjerg, Randers og Næstved.

Også i provinsen vil man gerne se 'MGP-Missionen' om tredjegenerationsindvandreren Sawsan og jyden Karl og deres fælles vej mod børnenes Melodi Grand Prix. (Foto: Foto fra filmen © SF Film A/S)

Da Filminstituttet sidste sommer afviste at støtte filmen 'MGP-Missionen', affødte det heftig debat.

For filmen, der har en ung tredjegenerations indvandrer ved navn Sawsan i en af hovedrollerne, fik bl.a. afslag med den begrundelse "at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være speciel salgbare i provinsen".

Men bare fordi man bor i Randers, Esbjerg, Næstved eller Kolding, betyder det ikke, at man ikke har lyst til at se filmen om pigen Sawsan fra Nørrebro og vestjyden Karl fra Hvidesande og deres fælles vej mod børnenes Melodi Grand Prix.Siden 'MGP-Missionen' fik premiere 21. marts, er den blevet set af knap 60.000 danskere, oplyser brancheforeningen Danske Biografer til dr.dk/kultur.Og filmen er ikke bare blevet set i biografgængere i Københavnsområdet, men også af blandt andre koldingensere, esbjergensere, randrusianere, aalborgensere og folk fra mange andre provinsbyer.- DFI's frygt for, at filmen ikke ville blive set i provinsen, er blevet gjort til skamme, siger formand for Danske Biografer, Kim Pedersen, der i dag har modtaget opgørelsen over, hvor mange der har set filmen siden premieren 21. marts.DFI: Ingen kommentarerFilminstituttet har tidligere beklaget deres omstridte formulering i afslaget, som instituttets områdedirektør for Produktion & Udvikling Claus Ladegaard har kaldt "meget, meget uheldig", og som medieordførere på Christiansborg kaldte både "ubegribelig" og uacceptabel".Men Claus Ladegaard vil i dag ikke kommentere filmens billetsalg og derunder billetsalget i provinsen til dr.dk/kultur.Siden sidste sommer har filmen endnu en gang fået afslag på støtte - senest i marts i år, hvor instituttet afslog at støtte 'MGP-Missionen' med såkaldt færdiggørelsesstøtte på 1,8 mio. kroner. LÆS OGSÅ: Institut afviser igen at støtte filmStadig set af flest i StorkøbenhavnSelvom filmen er blevet set i mange provinsbyer, udover de ovennævnte også eksempelvis Aalborg og Herning, understeger formand for Danske Biografer, Kim Pedersen, at der er flere, der har set filmen i Storkøbenhavn end i provinsen. Her må man dog tage i betragtning, at der bor mange flere i københavnsområdet.- Man kan ikke ud fra billetsalget sige, at folk i provinsen ikke vil se den, konkluderer Kim Pedersen, der baserer sin vurdering ud fra en foreløbig opgørelse over billetsalget.Den samlede opgørelse over, hvor 'MGP-Missionen' er blevet set, ventes færdiggjort inden længe.- En lærerig oplevelse i lockoutenBåde 'MGP-Missionens' producer og filmens distributionsselskab SF Film A/S er glade for filmens foreløbige billetsalg.- 60.000 er ikke så dårligt. Og filmen har et langt liv endnu, siger filmens producer Marcella L. Dichmann til dr.dk/kultur.Nu er der jo en fin lille lockout, så kan man jo håbe på, at folk smider deres børn i biografen og se filmenFilmens producer Marcella L. DichmannOg 'MGP-Missionen' hvor jyden Karl flytter til Nørrebro fra Hvidesande og bliver venner med pigen Sawsan på Rådmandsgadeskolen, er lige nu påskens anden mest sete børnefilm - kun overgået af Disneys animationsfilm 'The Croods', der er blevet set af 95.000.Og producer Marcella L. Dichmann håber, at 'MGP-Missionen' også kommer derop ad.- Vil ville da gerne ende filmen på 175.000-200.000 solgte billetter, men det bliver nok svært. Men nu er der jo en fin lille lockout, så kan man jo håbe på, at folk smider deres børn i biografen og se filmen. Det ville være en god lærerig oplevelse, siger hun til dr.dk/kultur.- 100.000 kommer ikke til at se den'MGP-Missionen' har siden premieren fået gode anmeldelser - bl.a. fem stjerner i filmmagasinet Ekko og fire hjerter i Politiken, hvor Kim Skotte kaldte filmen "et nærmest forbilledligt bud på den uhøjtidelige, underholdende og engagerede film i børneøjenhøjde".Men trods lovord, stjerner og debatpræget foromtale kommer filmen nok ikke til at få 100.000 i biografen, vurderer Danske Biografers Kim Pedersen.- Det vil jeg betragte som utænkeligt med tanke på det, den nu har solgt, siger formanden til dr.dk/kultur.- Afvisning på markedsordning holderOg kigger man udelukkende på antallet af solgte billetter, og ikke hvor filmen er blevet set, er det svært at argumentere for, at Filminstituttet ikke har delvist ret i deres afvisning, vurderer Kim Pedersen. Instituttet afviste sidste sommer MGP-Missionen i at få filmstøtte via den såkaldte markedsordning.- Støtter man via markedsordningen, skal man have ambitioner om at nå op på 175.000 solgte billetter. Og det kommer man nok ikke her, siger han til dr.dk/kultur.

Facebook
Twitter