Rasmus Bjerg: Blandt børn er jeg mere populær end Coca-Cola

Skuespilleren Rasmus Bjerg er i øjeblikket aktuel i sit soloshow Vel-bjerg’et. Men mest stolt er han af sin rolle som cirkusdirektør i Cirkus Summarum.

Som barn drømte han mest om at spise hvidt toastbrød med trestjernede salami og drikke hjemmebryggede sodavand. Men hans keramikerforældre nægtede. Derfor stod den i stedet på rødbedebøffer og blomkålsgratin.

Som 19-årig kom Rasmus Bjerg ind på Statens Teaterskole, og lige siden har han spillet skuespil.

Lige nu er han aktuel i sit oneman-show Vel-bjerg’et, som er en fortsættelse af hans første soloshow, hvor han afslørende, hvem der egentlig var indeni Rasmus Bjerg, da han voksede op i Vester Nebel i Jylland.

Loading preview...

I sit nye show fortsætter han, hvor han slap, og fortæller om livet, efter han forlod den sydjyske by, hvordan han blev far, overvægtig og folkekær - og fik rododendronbed.

Bimmer er hans personlige favorit

Efter han færdiggjorde Statens Teaterskole i 2000, har Rasmus Bjerg spillet med i flere forestillinger og film.

Mest kendt er han for sin første rolle og personlige favoritfigur Bimmer i Wulffmorgenthaler, som blev sendt på DR2.

Loading preview...

Sidenhen har spillet med i tv-serier som ’1864’, ’Livvagterne’ og film som ’Alle for tre’ fra i år.

Mest stolt er han dog af sin rolle som cirkusdirektør i Cirkus Summarum, som han har spillet i ni år.

- Jeg er stolt af at have været med til at opfinde et brand, som er mere populært end Coca-Cola, hvis man spørger danske børn på mellem fire og syv år, siger skuespilleren.

Se Selvportræt-videoen øverst her på siden.

Facebook
Twitter