'Rejseholdet' fylder 20: Husker du, da Ingrid Dahl & co. lagde gaderne øde?

'Rejseholdet' startede en tv-revolution. "Det gik helt amok, og det varer ved den dag i dag," siger skuespiller fra hit-serien.

(© dr)

- Dette afsnit af 'Rejseholdet' indeholder scener, som ikke er egnet for børn.

Sådan lyder speakerstemmen på DR1 søndag aften den 26. november 2000.

Lyt til 'Rejseholdets' titelmelodi for at komme i den rette stemning, mens du læser videre:

0:00

Jeg er ni år gammel, og snart skal jeg opdage, at det ikke er for sjov, når speakeren forgæves forsøger at advare mig og mine forældre.

I aftenens afsnit følger vi slagets gang i en lille postkortlandsby nær Holbæk, hvor en maskeret voldtægtsforbryder er på fri fod.

Ingrid Dahl og resten af holdet har svært ved at få skovlen under gerningsmanden. Men snart står det klart, at det er den joviale familiefar, spillet af Henrik Prip, der er tale om.

Han maler sig hvid om øjnene og udvælger aftenens offer i sin notesbog, hvor han holder styr på byens gamle, enlige damer, inden han krænger en elefanthue på og tager ud for at tæske og voldtage dem.

Mine niårige børneøjne tør ikke kigge på de gåsehudsfremkaldende begivenheder, der udspiller sig på skærmen. Men de vil heller ikke kigge væk.

Henrik Prip tager et sidste kig i spejlet, inden han tager sin elefanthue på og går ud for at overfalde ældre damer. (© Dr)

Jeg havde svært ved at falde i søvn i en uge efter dén omgang. Og jeg kunne forstå på de stakler af mine kammerater ovre i 3.b, der også havde fået lov til at se det, at de var lige så skræmte.

Siden da har mindet om den udspekulerede voldtægtsforbryder på rov i den idylliske landsby hjemsøgt mig med jævne mellemrum. Og når jeg i dag hører en uhyggelig knirken eller føler, det lusker i en busk, er det stadig Henrik Prips hvidmalede ansigt, der toner frem på nethinden.

Om det samme er tilfældet for de 1,5 millioner seere, der kiggede med den søndag aften for 20 år siden, er tvivlsomt. Jeg tror ikke, min mor eller far i dag går rundt og er bange for Henrik Prip…

Men der kan derimod ikke herske tvivl om, at 'Rejseholdet' skabte dramahistorie, der ikke er set siden.

Nu er der gået 20 år, og vi fejrer 'Rejseholdet' ved at dykke ned i, hvordan serien revolutionerede måden at lave tv på herhjemme og i samme ombæring støbte formen til senere succeser som 'Forbrydelsen' og 'Borgen'.

Fra støvet tv-teater til fuldfed Hollywood-produktion

Rejseholdet havde premiere 1. oktober 2000 og blev fra start en flyvende succes.

Alle ville følge med i fortællingen om det slidsomme rejsehold, og på ingen tid vidste alle, hvem Ingrid, I.P., Gaby, Fischer og La Cour var, når de rejste land og rige rundt for at opklare bestialske mord.

Men forud for en af dansk tv's største succeshistorier lå der årevis af benhårdt arbejde.

I 1999 tiltrådte Ingolf Gabold nemlig sin nye stilling som dramachef i DR. Og han fik ansvaret for at føre DR Drama ind i det nye årtusinde, der stod for døren.

Op igennem 90'erne var tv-markedet blevet markant mere kommercielt i kraft de reklamefinansierede kanaler TV2 og TV3, der havde gjort deres entré i slutningen af 80'erne. I samme periode havde DR investeret massivt i moderne udstyr, der skulle transformere dramaproduktionen fra gammeldags tv-teater til noget, der mindede mere om en stor filmproduktion.

Ingolf Gabold fortæller, at man tydeligt kunne se, hvordan investeringerne i fremtidens drama allerede havde båret frugt, da den dengang moderne 'Taxa' årene forinden havde været en kæmpesucces.

Den moderne 'Taxa' - her med Mike (Peter Gantzler) i aktion - foregik i et hidtil uset højt tempo, som man havde for øje, da man begyndte at udvikle 'Rejseholdet'. (Foto: Kirsten Ellebæk © Dr)

Så på en bølge af succes igangsatte Ingolf Gabold sit allerførste projekt som ny dramachef; 'Rejseholdet'.

(© creative commons)

- Det var besluttet, at man gerne ville lave en krimi. Og som ny chef var jeg meget optaget af, at vi ikke skulle lave det efter en britisk skabelon a la 'Barnaby', hvor man fortæller den samme historie om igen i 100 afsnit.

- Vi var et helt andet sted. Vi havde store ambitioner, og der blev også stillet både større og mere kvalificerede krav til os.

Forfatteren Peter Thorsboe blev hyret ind som hovedforfatter på serien. Inden da havde han lavet 'Landsbyen' til DR1, som han skrev i et samarbejde med sin bror Stig Thorsboe, samt TV2-serien 'Morten Korch – Ved stillebækken'.

- Jeg ringede til Bent Isager, der var drabschef i Rejseholdet dengang, og havde en lang snak med ham. Jeg var enormt optaget af det hele og begyndte herefter at kaste mig over referaterne af de gamle sager, vi skulle bruge, fortæller Peter Thorsboe.

Og der var da også god grund til at lægge sig i selen. For på chefgangen ventede man sig store ting af Peter Thorsboes nyskrevne krimi.

Hans gamle chef, Ingolf Gabold, lægger svesken på disken:

- Min chef forlangte, at der skulle være mindst én million seere hver søndag aften. Og på rating-skalaen fra et-fem skulle vi ramme en vurdering på fire eller over, siger han og fortsætter:

- Vi blev også enige om, at det skulle være et familieforetagende. Vi advarede forældrene, men det skulle også være en serie, der var egnet til, at større børn kunne se med.

Men med "større børn" mener Ingolf Gabold altså ikke mig på ni år…

- Jeg må tage en snak med dine forældre, lyder det, da jeg fortæller om mit mareridtsagtige forhold til den maskerede Henrik Prip.

Til gengæld var tv-eksperten Keld Reinicke hele 31 år i 2000, da 'Rejseholdet' havde premiere. Og selvom han var travlt beskæftiget og stod midt i at skulle lancere TV2 Zulu, kan han tydeligt huske, hvordan fortællingen om den omrejsende drabsafdeling var et nybrud inden for dansk tv.

- Jeg ser rigtig meget tv i kraft af mit arbejde, men 'Rejseholdet' så jeg af egen fri vilje. Det var en af de første store serier, som formåede at bruge det, man havde lært fra 'Taxa' og 'Landsbyen'; at lave rigtige tv-serier, der ikke lignede tv-teatret, siger Keld Reinicke og forklarer:

- Mange af DR's klassiske dramaproduktioner havde været røvkedelige, fordi man lod teaterfolk instruere filmet teater til tv. Men her kom der en serie, hvor skuespillerne spillede "rigtigt" og talte roligt, og hvor tempoet var skruet i vejret, så det mindede om det, folk kendte fra USA.

Om det amerikanske tempo spillede en rolle to år senere, er svært at spå om. Men ikke desto mindre red 'Rejseholdet' på en bølge af succes, der kulminerede i november 2002, da serien som den første danske af sin slags kunne kalde sig vinder af en International Emmy Award for 'Bedste dramaserie'.

'Rejseholdet' vandt som den første danske serie en International Emmy Award. Fra venstre er et forfatter Peter Thorsboe, skuespillerne Mads Mikkelsen og Charlotte Fich samt producent Svend Clausen, der er i New York for at modtage prisen. (© Dr)

- Vi var fuldstændigt svævende. Alle sejl var sat, og DR var også vildt begejstrede. Vi kom hjem fra New York med et natfly og blev modtaget af Christian S. Nissen (daværende generaldirektør i DR), ligesom også stewardesserne lykønskede os. Vi var meget lykkelige, mindes Ingolf Gabold.

Faktisk blev statuetten startskuddet på den kæmpe succes, dansk dramatik har gennemlevet i løbet af de seneste tyve år.

- Emmyen gav forfatterne blod på tanden, og i kombination med den investering, DR allerede havde lavet i sin dramaproduktion, har det uden tvivl løftet hele den danske tv-branche og givet folkene bag en masse selvtillid. Det har betydet rigtig meget for serierne, der kom efter, mener Keld Reinicke.

Han peger på 00'ernes tv-succeser som 'Nikolaj og Julie', 'Ørnen' og 'Livvagterne', som alle endte med at hale en Emmy-statuette i land, mens serier som 'Krøniken' og 'Forbrydelsen' også blev nominerede.

Charlotte Fich: 'Når man gik ind i en butik, gik det hele lidt i stå'

Midt i orkanens øje stod skuespilleren Charlotte Fich.

Hun spillede 'Rejseholdets' leder; den cool kriminalkommissær Ingrid Dahl. Selvom der er gået 20 år, siden hun først trak i den skudsikre vest, kan hun stadig huske, hvor tændt hun var på jobbet.

- Da jeg så rollen, tænkte jeg "Hold da kæft en fed rolle. Det her skal jeg bare". Ingrid er en skarp og empatisk superkvinde. Så jeg havde utrolig meget lyst til at tage den opgave på mig, fortæller Charlotte Fich, der ellers havde masser på sin tallerken omkring årtusindeskiftet:

- Det kom på et lidt umuligt tidspunkt. Vores lille dreng var fire måneder gammel, og min mand (filminstruktøren Per Fly) skulle i gang med at lave sin første spillefilm. Så dagene var ti timer lange, og næsen var fuldstændigt i sporet. Det var rimeligt hårdt, siger hun.

Men det hårde arbejde sluttede ikke sammen med optagelserne

For når man har så stor en folkelig opbakning, som 'Rejseholdet' havde, kan det mærkes på de medvirkende.

Det måtte holdet af skuespillere også erfare, da de på et splitsekund blev verdenskendte i Danmark.

- Folk henvendte sig til mig på gaden, og når man gik ind i en butik, gik det hele lidt i stå, siger Charlotte Fich, der dog fortsætter:

- Men det optog mig ikke rigtig. Det optog mig mere, at vi kunne konkurrere med 'Taxa', og at folk kunne lide det, vi lavede.

Det kunne folk heldigvis godt; seertallet steg i løbet af serien fra 1,2 millioner under første afsnit til 2,2 millioner seere til finaleafsnittet 1. januar 2004.

Spørger man Charlotte Fich, skyldes seriens succes flere forskellige ting. Men én af grundene er, at mange af skuespillerne kom fra en ny generation, der havde holdninger til, hvordan skuespillet skulle være mere virkeligt og lægge sig i forlængelse af, hvordan man talte i virkeligheden.

- Vi var mere optagede af, hvad der fungerede, end hvad der stod i teksten. Skuespillet var kommet i fokus og skulle være realistisk, så vi rettede i replikkerne, indtil de lå godt i munden, og vi arbejdede med scenerne helt op til vi skulle filme, siger hun og fortsætter:

- Vi tillod os også at gå over tid, hvis vi kunne mærke, noget kunne blive bedre. Der var et kæmpe engagement og en mærkbar pionerånd blandt skuespillerne.

Da 'Rejseholdet' optog scener i Hobro, var folk ikke sene til at se deres snit til en hurtig autograf. (Foto: ANDREAS SZLAVIK © Ritzau Scanpix)

Der var også masser af pionerånd bag kameraet. Således er det heller ingen tilfældighed, at lederen af 'Rejseholdet' er en kvinde.

- Det blev sådan, fordi jeg er vældig meget feminist, og det er forfatterne på serien, som er fantastisk gode, også, lyder det fra daværende dramachef Ingolf Gabold, der bliver bakket op af hovedforfatteren Peter Thorsboe.

- Ja, jeg var meget optaget af Helen Mirrens figur i 'Prime Suspect', så præmissen blev, at vi skulle have en kvindelig drabschef, siger han og fortsætter:

- Det var åbenbart helt absurd at forestille sig i virkelighedens verden.

Det var Sebastian Ottenstein, der spillede Ingrid Dahls søn Tobias, mens Lykke Sand Michelsen spillede Ingrids papdatter Gry, der var datter af Søren, som var Ingrids afdøde mand. (Foto: Ulla Voigt © Dr)

Og for at tegne det mandsdominerede univers endnu tydeligere op skulle Ingrid Dahl lægge ører til sexistiske bemærkninger som den, at hun har "politiets bedste røv".

- De der bemærkninger skulle være så platte, at alle - selv dem, der måske faktisk kunne finde på at sige den slags - skulle tænke, det var for meget, forklarer Ingolf Gabold.

Og på den måde blev Ingrid Dahl prototypen på en række af dansk tv-dramas frontkvinder, der alle siden hen har skullet balancere karrieren og kønnet; Sarah Lund, Birgitte Nyborg, Anna Pihl, Saga Norén.

Men selvom skaberne af serien øjensynligt gjorde sig mange tanker om en stærk og selvstændig kvinde i hovedrollen, var det ikke noget, der fyldte hos Charlotte Fich, da de indspillede serien.

- Som kvinde har man ikke den der opdagelse af "Gud, hvor er jeg stærk?". Det ved man jo godt. Jeg har altid følt mig stærk, griner hun og fortsætter:

- Men i dag kan jeg godt se, hvad de ville, og jeg synes også, det var det rigtige at gøre hovedkarakteren til kvinde.

Se Ingrid Dahl give sit hold en opsang, da de er gået imod hendes ordrer:

Fik hjælp af politiets efterforskere

Ud over nyskabelsen i en kvindelig drabschef var det også nyt, at man tog udgangspunkt i rigtige sager.

Hvert afsnit var baseret på virkelighedens kriminalhistorie, og en af dem, der hjalp holdet bag serien, var Kurt Kragh, der selv havde været en del af det rigtige rejsehold i 17 år på det tidspunkt.

Sammen med nogle kolleger blev han hyret ind som konsulent for at hjælpe serien med at opnå autenticitet.

- Der havde været en anden serie om rejseholdet i 70'erne, som var et makværk. Så for at undgå mere vrøvl, sagde vi ja til at hjælpe dem. Men vi havde nogle betingelser, der skulle overholdes, siger Kurth Kragh og fortsætter:

- Karaktererne skulle overholde retsplejelovens bestemmelser om, hvornår man laver ransagninger og aflytter folk og den slags. Og sproget skulle også være realistisk, så det ikke blev sådan noget, hvor chefen ville stå og råbe uhæmmet ad sine menige.

Men der var også steder, hvor serien stak af fra virkeligheden, selvom DR gjorde, hvad de kunne for at gøre den så autentisk som muligt.

Kurt Kragh skyder mine naive barnedrømme i stykker, da han forklarer mig, at der ikke eksisterede noget smart mobilkontor, man kunne spænde på en lastbil, i løbet af de 27 år han var en del af rejseholdet.

Derudover var virkelighedens hold væsentligt større end den gruppe, vi møder i serien. Faktisk bestod Rigspolitichefens Rejseafdeling (som var det officielle navn på afdelingen) af omkring 100 personer, der var fordelt i forskellige afdelinger, der specifikt tog sig af drabssager, narkotikasager, røverisager eller interne anliggender.

Det var imponerende, hvor god plads, der var i den lastbil, Rejseholdet rejste rundt i og brugte som mobilkontor. Men lastbilen fandtes udelukkende i fiktionens verden. (Foto: Ulla Voigt © Dr)

Og modsat i serien var man langt mere afhængig af samarbejdet med de lokale betjente i virkelighedens opklaringsarbejde.

- Udgangspunktet var at opklare sagerne i fællesskab. Vi var tilkaldt som assistance og meget afhængige af de lokales kendskab til området. Og vi blev altid parret op, så man var én fra rejseholdet sammen med én lokalmand.

Sammen med sine kolleger underviste Kurt Kragh hele produktionsholdet i, hvordan man er efterforsker.

De underviste i afhøringsteknik, efterforskningsprincipper og læste også manuskripter igennem. Men særligt én episode står stadig klart for Kurt Kragh den dag i dag.

Holdet af forfattere, skuespillere, instruktører osv. var samlet for at lære mere om, hvordan man kan gå til opgaven, når man står på et gerningssted.

I serien udviser La Cour (Lars Brygmann) stort talent for opklaringsarbejdet ude på gerningsstedet, hvor han flere gange får nogle "syn", som fører holdet i den rigtige retning. (Foto: Kirsten Ellebæk © Dr)

- Jeg fortalte, hvordan jeg nogle gange tog en stol og satte mig midt i stuen, hvor drabet var sket. Jeg forklarede, hvordan jeg lukkede øjnene og forestillede mig alt det, jeg havde læst i rapporterne, og på den måde gennemlevede gerningsmandens fremgangsmåde for mit indre blik, siger han og fortsætter:

- Der kan jeg huske, der var nogle forfattere, som fik travlt med at notere. Og så kunne jeg jo efterfølgende se, hvordan de var gået linen ud og havde givet La Cour nogle semi-overnaturlige evner, når han var ude på et gerningssted.

Nicolas Bro: 'Jeg følte, jeg havde fuppet hele Danmark'

Men det var ikke kun La Cour og de andre på 'Rejseholdet', der fik stjernestatus blandt seerne.

Serien var nemlig også kendetegnet ved sine blændende biroller, der blev spillet af navne som Karen-Lise Mynster, Lars Mikkelsen, Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas.

Men når man snakker om birollepræstationer i 'Rejseholdet', er der ingen vej udenom Nicolas Bro, der den 20. januar 2002 mødte de danske tv-seere for første gang i skikkelse af den udviklingshæmmede Otto Lykke Larsen, der havde sat ild til et hotel i Nyborg og forårsaget 32 personers død. Og så havde han i øvrigt et seksuelt forhold til sin plejemor, som han kaldte Mikkel.

Måske kan du huske ham, og hvis ikke, kan du se et klip med Nicolas Bro som Otto Lykke Larsen her:

For at finde frem til karakteren havde DR sørget for, at Nicolas Bro fik lov til at besøge et lukket bosted og snakke med en af beboerne. Og selvom der nu er gået 20 år, kan skuespilleren stadig huske de vilde reaktioner, der opstod, efter afsnittet var blevet sendt.

(Foto: Thomas Petri © creative commons)

- Det var sindssygt. Allerede dagen efter blev jeg spurgt, om jeg kunne komme live i Radioavisen klokken 12. Det gik helt amok, og det varer ved den dag i dag. Det kommer til at stå på min gravsten, for ligegyldigt, hvad jeg laver, kan intet overgå det, der skete dengang, siger Nicolas Bro, der fra den ene dag til den anden begyndte at blive genkendt af de to millioner seere, der nu havde set med.

Indtil da havde han mest spillet "nogen ovre i et hjørne af en scene", som han formulerer det.

Men Nicolas Bro gjorde det så godt i rollen som Otto Lykke Larsen, at flere faktisk troede, han var en ægte udviklingshæmmet person, produktionen havde fundet til at spille rollen.

- Jeg følte, jeg havde fuppet hele Danmark. Men dét nummer kan man jo kun lave én gang, griner han.

Han forklarer, at han helt konkret forsøgte at bringe Otto Lykke Larsen til live ved at opleve verden som sin udviklingshæmmede karakter.

- Jeg var inspireret af det menneske, jeg havde mødt på bostedet. Han kunne kun forestille sig én ting ad gangen. Og det gav en speciel tilstand, jeg tog med og brugte i Otto, siger Nicolas Bro og falder for et kort øjeblik tilbage i sin gamle rolle for at eksemplificere:

- Vi sad og så video. Agent 007. 'Golden Eye'.

Og pludselig har jeg Otto Lykke Larsen i røret.

I serien opstår der et bånd mellem Nicolas Bros figur Otto Lykke Larsen og Mads Mikkelsens karakter Fischer, fordi Fischer lugter, at Otto måske er ved at blive syndebuk for et mord, han ikke har begået. I årene efter spillede de to sammen i alt fra reklamer for Storebæltsbroen til store biografhits som 'Adams Æbler' og 'Mænd og høns'. (Foto: Ulla Voigt © Dr)

Pårørende kritiserede DR

En af seriens præmisser var som nævnt, at den var skrevet ud fra virkelige sager fra dansk kriminalhistorie.

Men det vakte også en del kritik af DR, at man valgte den fremgangsmåde. Flere mente, at man kom for tæt på sagerne og de pårørende.

I 2001 afviste den daværende dramachef Ingolf Gabold kritikken, der blandt andet gik på, at man i et afsnit havde ladet sig inspirere lige rigeligt af sagen om Elisabeth Wæver, der tilbage i 1996 blev dømt for mordbranden på en mor og hendes to børn.

- Nej, jeg mener ikke, at vi går for tæt på, heller ikke i den seneste episode. Den ville med garanti ikke være blevet sendt, hvis det var min opfattelse, sagde han dengang.

I dag mener han da også stadig, at det var rigtigt at basere serien på virkelige sager.

- Hele præmissen for serien var, at "man jager et bæst og fanger et menneske".

- Vi forsøgte at finde ud af, hvad der gjorde folk til forbrydere. Er de virkelig bare født som nogle dumme skiderikker? Vi ville gerne prøve at forstå dem bedre. Og det var også derfor, vi havde domsfældelsen med på sort baggrund i slutningen af hvert afsnit, siger han.

'Rejseholdet' var selvsagt ikke var den første serie til at basere sin fiktion på virkelige hændelser.

Men tv-ekspert Keld Reinicke forklarer, at serien alligevel var en form for forløber til den bølge af true crime, som i form af serier og podcasts som 'Making a Murderer', 'Serial' og den danske 'Mørkeland' har gået sin sejrsgang over hele verden de senere år.

- Det var første gang, man gjorde det mainstream og satte det i system. BT og Ekstra Bladet kører jo krimisommer hvert år, så det var ikke fordi, kriminalhistorien var ny for danskerne. Det, man ikke havde set før, var den systematiske og serielle produktion af true crime i dén volumen, siger Keld Reinicke og fortsætter:

- Men det vil nok altid være kontroversielt, når man går tæt på virkeligheden. Og selvom man ikke bryder loven ved at lade sig inspirere af virkelige sager, så træder man ind i et etisk og moralsk minefelt, når man er DR. Der kan Ekstra Bladet eller uafhængige podcastere gå lidt længere.

En ny generations 'Matador'

Og på samme måde, som folk i dag ikke kan få nok af true crime, så kan de åbenbart heller ikke få nok af 'Rejseholdet'.

Det kender Mathias Bundgaard alt til. Sammen med sin ven Emil Bach Andersen står han bag podcasten 'Rejseholdet- Resten’, hvor de i selskab med kendte gæster minutiøst dykker ned i hvert enkelt afsnit af serien.

- Konceptet er jo i grunden bare en læseklub. Det fungerer ret universelt, og DR havde allerede en lignende podcast om 'Matador'. Så en dag spurgte Emil mig, om vi skulle prøve at lave en om 'Rejseholdet'.

Når Emil Bach-Andersen (tv.) og Mathias Bundgaard (th.) ikke laver podcast om 'Rejseholdet', arbejder de begge som journalister. (Foto: Sean Levy)

Gæsterne har været folk fra tv-branchen og politiet, ligesom også både Trine Pallesen og Lars Bom har gæstet podcasten, der i stil med serien også har rejst det danske rige rundt med deres udsolgte liveshows.

Men selvom 'Matador' er urørlig i manges øjne, er Mathias Bundgaard altså ikke bleg for at drage paralleller mellem 'Rejseholdet' og den helt tunge seriespiller.

- Vi tænkte, at hvis 'Matador' kan, kan det også være, 'Rejseholdet' kan. For det er nok det tætteste, min generation kommer på en serie, der kan måle sig med 'Matador', hvor to millioner sidder og ser med foran tv'et.

Derudover påpeger han, at serien - i stil med 'Matador' - har et persongalleri, man ikke kan andet end at elske.

- Når jeg genser 'Rejseholdet' i dag, er det ikke krimidelen, der er spændende. Appellen ligger mere i det vildt hyggelige univers, med nogle fede karakterer, man intuitivt bare holder af. Man er i godt selskab med 'Rejseholdet'.

Og så er der jo heller ikke noget som traumer, der kan knytte stærke tilhørsforhold, forklarer Mathias Bundgaard:

- Det var jo også første gang, vi så den slags krimiserier. Min makker Emil kalder det "danmarkshistoriens største omsorgssvigt". Jeg var jo et barn, da jeg så afsnittet om indianeren, der klippede kønshårene af sine ofre. Og jeg så ham under sengen i lang tid bagefter, siger han og griner.

Jeg føler mig set og sender en kærlig tanke til Henrik Prip.

Se klippet, hvor Jens Jacob Tychsen i skikkelse af Indianeren er et kort sekund fra at skære halsen over på Gaby, som han netop har bortført.

Fortsættelse følger?

For blot nogle måneder siden kunne DR afsløre, at man er gået i gang med en ny sæson af en tidligere successerie. 'Borgen', der ellers havde sin sidste sæson i 2013, vender tilbage i 2022.

Tiden er nemlig til nostalgiske gensyn, og der findes snart ikke den 90'er-serie eller tegnefilm, der ikke er blevet enten genoplivet eller genindspillet.

Sidste Babett Knudsen vender tilbage i rollen som Birgitte Nyborg takket være DR's dramachef Christian Rank. Spørgsmålet er, om han også har tænkt sig at genoplive 'Rejseholdet'? (Foto: Mike Kolloffel © Dr)

Så jeg føler mig nødsaget til at stille det åbenlyse spørgsmål:

Kommer der nogensinde mere 'Rejseholdet'?

Alt efter hvem man spørger, får man et forskelligt svar.

- Muligheden for nye afsnit er ikkeeksisterende. Det tror jeg ikke kommer til at ske. Man laver det også på en anden måde i dag, og sådan skal det også være. Det må aldrig blive rutine. Vi må ikke spilde vores tid med fabrikslort, forklarer Ingolf Gabold.

- Der er intet til hinder for, at men re-launcher 'Rejseholdet' med et helt nyt hold. Der skal selvfølgelig laves opdateringer, men der er ingen tvivl om, at folk stadig vil elske det her true crime-element. Så jeg tror sagtens, man ville kunne lave en ny version, hvis man var kommerciel tv-kanal, lyder vurderingen fra Keld Reinicke.

Til sidst er der ikke andet at gøre end at spørge manden, der skal træffe den endelige beslutning. Ham der har besluttet at genoplive 'Borgen'.

Men DR's nuværende dramachef, Christian Rank, ser ikke en ny sæson af 'Rejseholdet' for sig.

- Det ligger ikke lige for. Men jeg er enig i, at 'Rejseholdet' er en af de vigtigste serier for DR og repræsenterer en guldalder i dansk seriefiktion. Det er også derfor, den står så sindssygt flot i rækken af danske dramaserier, lyder den nedslående melding.

- Vi ved også bare nu, hvor vi sidder og laver den nye sæson af 'Borgen', hvor svært det er at samle folk, griner dramachefen.

Og så lader han alligevel en dør stå på klem…

- Men skulle det gamle hold en dag få lyst til at kigge på, om der er noget nyt, der kunne give mening, så vil jeg da ikke udelukke at kigge på det.

(© Dr)
Facebook
Twitter