Rodet filmatisering skraber bunden: Men det er ikke Lara Crofts skyld

'Tomb Raider' er langt under middel, mener Troldspejlet. Men der er al grund til at hylde den seje hovedperson, vi har kendt siden 1996.

Lad os lige se bort fra den aktuelle film for et øjeblik og i stedet dvæle ved Tomb Raider-hovedpersonen Lara Crofts betydning.

Hun var med til at gøre den oprindelige Playstation til noget særligt.

For med det første 'Tomb Raider'-spil, der kom i 1996, blev den mere end bare en ny konsol - den blev rammen om et dystert eventyr i lange gange fyldt med trusler - og en stærk, fantastisk og meget selvstændig heltinde. Næsten en superhelt.

Genoplivet på magisk vis

Lara Croft har været meget igennem siden dengang. Til tider hun har været svær at styre, men vi har nydt det - næsten hele tiden.

Hun har haft nedture, både i form af knap så heldige spil - men især da hun døde - og det gjorde hun i 1999. Måske fordi hendes skabere på udviklerfirmaet Core blev trætte af hende.

Det samme skete for Sherlock Holmes, da forfatteren Conan Doyle blev træt af ham. Han lod ham og superskurken omkomme - men læserne fandt sig ikke i det. De krævede ham genoplivet, og det blev han.

Her er det Lara Croft i 1996, hvor hendes virkelighed var en del mere grovpixeleret. (Kilde: Core Design / Eidos Interactive)

Gamerne fandt sig heller ikke i det, da Lara Croft blev dræbt. Så hun er kommet tilbage fra de døde mange gange siden. Ikke altid som den samme, for figuren har ændret sig undervejs - både i udseende, evner og temperament.

Habile actionfilm

Lara Croft har også været hårdt prøvet. I 2013 fik hun nye udviklere: I Crystal Dynamics' udgave af Tomb Raider var der så mange ulækre, makabre og næsten sadistiske dødsscener, at man som spiller fik indtryk af, at folkene bag Lara Croft var begyndt... at hade hende.

De første to film om Lara Croft var store succeser, og de fleste af hendes fans var rimeligt tilfredse, i hvert fald med den første, som kom i 2001. Angelina Jolie gav Lara al den sejhed og råstyrke, man kendte fra spillene. Filmene var habile actionfilm.

Den nye er Lara Croft er selveste Alicia Vikander. Men selvom hun gør det godt, kan hun ikke stille noget op mod et manuskript og instruktion på et meget lavt niveau. Faktisk så ringe, at man savner 2001-udgaven.

Troldspejlet er ikke vilde med den nye 'Tomb Raider'-film, men der er alt mulig grund til at genbesøge flere af de tidligere udgivelser med eventyreren Lara Croft i hovedrollen. (© ©2018 Warner Bros. Entertainment Inc. and Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.)

Akavede personer og løse ender

Filmbranchen kan med andre ikke lave gode film, der bygger på spil. Det virker som om, de regner med, at vi er så store fans, at vi lader os spise af med hvad som helst. Sidst var det 'Assasins Creed'.

Med den norske instruktør Roar Uthaug ved roret og alt for mange manuskriptforfattere er den nye 'Tomb Raider' en af de mest rodede og amatøragtige actionfilm i mange år.

Der er så uhyggeligt mange løse ender, akavede personer og situationer, der ikke hænger sammen eller giver mening, at man sidder tilbage og føler sig voldsomt snydt. Der er små hilsner til spillene, som f.eks. en scene, hvor Lara kæmper for livet i et gammelt flyvrag.

Men udover det - en spilfilmatisering, der skraber bunden.

Måske skal vi have tålmodighed?

Udover Alicia Vikander ser man Dominic West, kendt fra serierne 'The Wire' og 'The Affair', i en pinligt utroværdig præstation som Laras far. Og danske Alexandre Willaume som en af de skurke, der undervejs skal virke truende.

I gamle dage var vi altid høflige overfor film og spil af denne slags. Vi ville nok have sagt: 'Man skal vist være meget stor fan af Lara Croft for at kunne lide filmen'.

Men det kan vi ikke engang sige her.

Den ene stjerne er for Nick Frost i de fem minutter, han leverer en veloplagt birolle som pantelåner.

'Tomb Raider' har premiere i dag i landets biografer. Se trailer her.

FacebookTwitter