Kronprins Frederik 50 år

Film og TV

Rørt kronprins Frederik om Marys tale: Den gik lige i hjertekulen

Kronprins Frederik roste sin hustrus tale fra lørdagens gallataffel på den røde løber til søndagens fødselsdagsshow i Royal Arena.

Det var en afslappet og smilende kronprins Frederik, der søndag aften ankom til Royal Arena i København sammen med sin hustru og fire børn for at overvære fødselsdagsshowet ' Hele Danmark fejrer Kronprins Frederik'.

Inden showet gik i gang, roste Hans Kongelige Højhed den tale, kronprinsesse Mary leverede dagen inden, da kronprinsens fødselsdag blev fejret ved et gallataffel på Christiansborg.

- Min hustrus tale gik lige i hjertekulen, fortalte kronprinsen, der også glædede sig over det gode vejr i løbet af fødselsdagsugen og det massive fremmøde til Royal Run, inden han tog plads i salen dagen.

Roser til tale

Kronprinsesse Marys tale er blevet rost bredt af både danskere og af eksperter, efter hun lørdag bragte tårerne frem i kronprinsens øjne med en både rørende og vittig tale.

'Jeg er lykkelig over, at du fejede benene væk under mig, og at vi vovede at falde for hinanden - ikke bare en kort stund, men for hele livet,' lød det blandt andet fra kronprinsessen til kronprins Frederik lørdag.

Se hele talen HER.

Dagen derpå var gallafejringen erstattet med et stort musikalsk show i Royal Arena, hvor 12.000 danskere fra hele landet var mødt op for at fejre fødselaren sammen med kunstnere som Oh Land, Lukas Graham og Tina Dickow.

Se kongefamilien ankomme inden søndagens show herunder.

Facebook
Twitter