Rystende fortællinger og skarp samfundskritik: 3 shows, der stiller skarpt på at være sort i USA

Kampen mod raceulighed foregår også i Hollywood.

Lige for tiden oplever USA massive folkeprotester i forbindelse med anholdelsen på George Floyd, der førte til hans død. Raceuligheden i USA er ikke noget nyt – heller ikke for Hollywood, der i stigende grad sætter fokus på emnet. (© Netflix)

Selvom jeg er hvid og bor i Danmark, har jeg som storforbruger af amerikansk kultur siden barnsben kendt til uretfærdighederne, der bliver begået mod sorte mennesker i USA.

Hvad enten man går tilbage til slaveriet i USA i 1700- og 1800-tallet, eller om man zoomer ind på tiden omkring borgerrettighedsbevægelsen i 50'erne, så er der blevet begået forfærdelige uretfærdigheder mod sorte mennesker.

Og det er der lavet er hav af storladne Hollywood-film om.

I film som 'Mississippi Burning' og 'Amistad' erkender Hollywood for eksempel USA's mørke historie.

Op igennem 80'erne og 90'erne havde jeg som barn fornemmelsen af, at uretfærdighederne mod de sorte mere eller mindre var ophævet.

Jeg troede på glansbilledfortællingerne om kernefamilier i et idyllisk USA, som de blev portrætteret i 'Full House' og 'The Cosby Show'. Det virkede milevidt fra en tid, hvor hvide og sorte amerikanere ikke engang måtte indgå i et ægteskab.

Det var først, da jeg som 12-årig forelskede mig i hiphop-musik, at jeg fik en fornemmelse af de uligheder, der stadig hersker i USA. Hiphop-musikken blev et talerør for de unge, frustrerede mennesker.

Da jeg første gang hørte Wu-Tang Clan-sangen 'C.R.E.A.M', hvor Inspectah Deck rappede om en mareridtsagtig virkelighed for unge sorte mænd, hvor korrupte politibetjente og salg af stoffer var hverdag, gik det langsomt op for mig, at fortidens problemer i den grad stadig eksisterer i USA.

Også den sorte instruktør Spike Lees film 'Do The Right Thing' gjorde stort indtryk på mig. Med sin indgående beskrivelse af racisme i USA var det tydeligt, at min polerede forestilling om USA var langt mere nuanceret og dyster end som så.

I dag er samfundskritikken ikke kun forbeholdt rapmusik og indiefilm. Prominente mainstream-kunstnere som rapperen Childish Gambino, instruktøren og manuskriptforfatteren Ava DuVernay, skuespilleren og komikeren Jordan Peele, sangerinden Beyoncé og en lang række andre afroamerikanere har de seneste år valgt at bruge deres indflydelse og kreative evner til at tegne et mere helstøbt billede af et USA fyldt med skønhedsfejl.

Kulturen er stadig der, hvor tingene bliver sat i perspektiv, og hvor svære følelser kan blive omdannet til kunst.

Her er tre fascinerende, skræmmende og endda humoristiske fortællinger om at være sort i USA - og som du med fordel kan streame lige nu.

1

En rasende Dave Chappelle

Dave Chappelle er en af USA’s største komikere. Han er bedst kendt for sit sketchshow ’Chappelle’s Show’, der kørte fra 2003-2006. (Foto: Lester Cohen © Getty Images)

Dave Chappelle var i mange år min yndlingskomiker. Hans evne til at tackle racisme og andre uretfærdigheder med sænkede skuldre og et skævt smil skilte ham ud fra alle de andre overskruede hidsigpropper. Men Chappelle er alt andet end afslappet i sit nye 27 minutter lange improshow '8:46'.

Titlen refererer til de minutter, hvor den tidligere politibetjent Derek Chauvin maste sit knæ ned på halsen på George Floyd, som mistede livet under anholdelsen.

Man kan ikke rigtig kalde '8:46' for et standup-show. Det er snarere en delvist improviseret strøm af tanker, der munder ud i et opråb til USA og et skulderklap til de unge amerikanere, der er ude at demonstrere i gaderne.

Efter Dave Chappelle har sat sig på sin karakteristiske barstol og budt de cirka 100 personer med ansigtsmasker velkommen, slår han med det samme over i en historie om, hvor bange han engang havde været for et jordskælv, der varede i cirka 35 sekunder.

Herefter rejser Chappelle sig op og proklamerer:

- De sad på hans hals i otte minutter og 46 sekunder! Kan I forestille jer det? Den mand vidste, at han skulle dø! Han råbte på sin afdøde mor… Det har jeg kun set en gang før. Da min far lå på sit dødsleje og råbte på sin mor.

Herfra er der ikke rigtig nogle jokes tilbage i Dave Chappelle. Han er tydeligvis enormt oprevet over USA's tilstand og George Floyds død. Og det er både ubehageligt og underligt tilfredsstillende at se på. Fordi Chappelle emmer af den vrede, som de fleste, der har set det grusomme klip, følte.

Omstændighederne er triste, men det er skønt at have Dave tilbage, hvor han er allerbedst: Når han sparker opad. I de sidste par standup-shows har han, helt ukarakteristisk, sparket nedad og lavet halvdårlige jokes om alt fra asiater til transpersoner.

I '8:46' er Dave tilbage i sit es. Og selvom hans mission ikke er at få dig til at grine, så er han sjældent brændt mere igennem på en scene, end han gør her.

2

Sorte kvinder beskriver systematiske overgreb

Dokumentarfilmen ’On The Record’ er den fjerde af sin slags, der centrerer sig omkring magtfulde mænds misbrug i kølvandet af #MeToo. Før har både Harvey Weinstein, R. Kelly og Michael Jackson været midtpunkt for lignende dokumentarer. (Foto: Rob Kim © Getty Images)

Da #MeToo-bølgen strømmede ind over Hollywood, og der dagligt kom nye skrækhistorier om seksuelle overgreb, var det forbavsende få sorte kvinder, vi hørte fra.

Der var en snak i krogene om, at musikmogulen Russel Simmons, der i 1984 startede det indflydelsesrige pladeselskab Def Jam, havde opført sig mere end upassende. Selvom pladeselskabet huser mange af musikbranchens største musikere inden for rap og R&B, så fyldte det meget lidt i medierne.

Sidste år fik vi nyheden om, at en film, der havde Oprah Winfrey som producent, var på vej, og at den ville omhandle Russel Simmons angivelige overgreb mod flere kvinder.

Oprah trak sig pludselig fra projektet. Efterfølgende dukkede der modstridende historier op. Nogle antyder, at hun sprang fra projektet på grund af pres fra Simmons, der i øvrigt er hendes tidligere ven. Andre siger, at det var Oprahs egen kvalitetsmæssige vurdering af filmen, der gjorde, at hun sprang fra.

Ikke desto mindre passer Oprahs nervøse opførsel perfekt til filmens tema, der netop handler om, hvorfor det er så svært at få genlyd med en #MeToo-historie i nogle sorte miljøer.

Nu er den omdiskuterede dokumentar 'On the Record' endelig at se på TV 2 Play. Og den er bestemt ikke for sarte sjæle. En lang række sorte kvinder beskriver detaljeret, hvordan Russel Simmons angiveligt både manipulerede og voldtog kvinder i sin omgangskreds.

Ifølge dokumentaren er en af grundene til, at det har taget længere tid at få den fulde historie om Russel Simmons ud, blandt andet, at mange sorte kvinder ikke følte, at #MeToo-bevægelsen var for dem. Men at den i stedet var for de "rige og populære".

Frontkvinden for #MeToo-bevægelsen, Tarana Burke, siger følgende om de mange #MeToo-sager, hvor hvide kvinder modigt stod frem om seksuelle overgreb:

- Det er fint, at de kvinder står frem, og vi støtter dem, men denne her bevægelse er ikke for os.

Advokaten og aktivisten Kimberly Williams Crenshaw supplerer hende:

- Det kan ikke kun være et problem for de hvide og populære. Vi må sørge for, at en større gruppe af kvinder kan blive hørt.

Og her kommer Drew Dixon ind i billedet. Hun er én ud af over 20 kvinder, der er stået frem med anklager mod Russel Simmons om seksuelle overgreb. Vi følger hendes historie, fra hun var ansat af Simmons på Def Jam, til hun valgte at sige op, da de påståede seksuelle og psykiske overgreb blev så voldsomme, at hun ikke længere kunne hænge sammen.

Hvorfor er det tilsyneladende særligt svært for sorte kvinder at stå frem med anklager om seksuelle overgreb begået af magtfulde mænd? Ifølge dokumentaren skyldes det to ting.

At den magtfulde mand er en højtelsket sort amerikaner, der har trodset alle odds og skabt et musikdynasti og dermed har sat gang i den "sorte økonomi" i USA, og at han er symbolet på, at succes for en sort person godt kan lade sig gøre.

Fortællingen om sorte mænd, der i århundreder enten blev slået ihjel, chikaneret eller portrætteret som farlige, er en stigmatisering, som alle gerne vil væk fra. Og derfor er det også bittersødt, når succeshistorier som Russel Simmons, R. Kelly og Bill Cosby bliver punkteret.

Filmen dykker ned i dette fascinerende paradoks og byder derudover på geniale rapsange og rystende fortællinger fra de kvindelige ofre.

'On The Record' kan streames på TV 2 Play.

3

Komedieserie om sort mindreværd i et hvidt samfund

Udover sine succesfulde fiktionsserier har Kenya Barris også, sammen med topmodellen Tyra Banks, stået bag det ultrapopulære realityprogram ’America’s Next Top Model’. (Foto: Gabriel Delerme © Netflix)

Vi slutter af med en lidt mere opløftende streaminganbefaling. For selvom den nye komedieserie '#BlackAF' refererer heftigt til tidligere tiders uretfærdigheder, der er blevet begået mod sorte amerikanere, så er serien fyldt med humor. Den følger en form, der minder meget om hitserien 'Modern Family'.

'#Black AF' er lavet af Kenya Barris, der langsomt er ved at blive en af de mest populære afroamerikanske stemmer i Hollywood. Han står også bag komedieserien 'Black-Ish', den nye version af 'Shaft', og så har han skrevet manuskriptet til opfølgeren på Eddie Murphy-klassikeren 'Coming to America', der får premiere til jul.

'#BlackAF' minder meget om den populære 'Black-Ish', hvor man også følger en moderne, sort familie. Den store forskel er dog, at Barris selv spiller hovedrollen i '#BlackAF', hvilket får det hele til at føles mere personligt. Livet som nyrig, sort film- og serieskaber er tydeligvis en rolle, som Barris har det ambivalent med.

På den ene side er han vanvittig ambitiøs. Andres manglende tro på ham, delvist på baggrund af hans hudfarve, er det, der driver ham.

Samtidig irriterer det ham, at han altid skal være bedre end sine hvide kollegaer for at opnå den samme mængde af succes. Hvad værre er, så er han nødt til at køre rundt i en orange sportsvogn og gå i dyrt, flashy designertøj, så folk tror på, at han virkelig tilhører overklassen.

Hans hvide kollegaer behøver derimod kun at køre rundt i familiebiler og gå i hvide t-shirts, før alle døre åbner sig for dem.

'#BlackAF' er en kynisk komedieserie i stil med 'Curb Your Enthusiasm'. Derfor kommer du ikke til at knuselske figurerne, som du gjorde i 'Modern Family'. Men det er netop det, der er forfriskende. Med et skarpt blik for samfundskritik og strukturel racisme vokser sympatien og respekten støt for de ellers så spydige figurer.

'#BlackAF' kan streames på Netflix.

Facebook
Twitter