'Sådan en grusomhed skal ikke glemmes': Ny film om overset tragedie er vild og tankevækkende

'Den sorte jord' er historien om journalisten, der satte sit liv på spil for at fortælle sandheden.

'Den sorte jord' fremstiller et uhyggeligt billede af en hungersnød, som dræbte flere millioner mennesker i Ukraine i 30'erne - og som de færreste i Danmark nok har hørt om. Historien manifesteres i journalisten Gareth Jones' færd i Ukraine og Rusland. Gareth Jones spilles af britiske James Norton. (Foto: Robert Palka © 2019 Film Produkcja/via Another World Entertainment)

Hør her. Jeg skal fortælle dig om en walisisk journalist ved navn Gareth Jones, der for 90 år siden rejste til Ukraine og skrev en artikel om hungersnød.

"Hvorfor i alverden skal jeg dog høre om det?," tænker du utvivlsomt.

Det tænkte jeg også, da jeg hørte om den danske biografpremiere på den polske instruktør-veteran Agnieszka Hollands film: 'Den sorte jord'.

Fint nok at høre om hungersnøden i Ukraine, tænkte jeg. Eller Holodomor, som den bliver kaldt.

Den lille afkrog af sovjetrussisk historie er blevet skubbet til side som en af mange ubegribelige lidelser under det kommunistiske styre i Rusland. Hungersnøden i 1932-1933 skyldtes hverken fejlslagen høst eller dårligt vejr.

Den skyldtes derimod den kommunistiske leder Josef Stalin.

Han fik sendt korn og kartofler fra den frugtbare jord i Ukraine til Moskva for at finansiere det russiske folks glorværdige fremskridt. Et sted mellem syv og ti millioner ukrainere døde af sult. Til sammenligning tog nazisterne livet af seks millioner jøder under Anden Verdenskrig.

Sådan en grusomhed skal ikke glemmes. Men hvad skal vi med den walisiske journalist?

Jo, Gareth Jones var en idealist, og den slags er jo altid spændende at høre om. Enten gør de verden til et betydeligt dårligere sted, eller også fejler de med et brag. Og en sjælden gang imellem gør de verden bedre.

Gareth Jones hører til de sidste.

Instruktøren bag 'Den sorte jord' er polske Agnieszka Holland, som er kendt for sine politiske film. Blandt andet er hun kvinden bag 'In Darkness' og 'Spoor'. (Foto: Robert Palka © 2019 Film Produkcja/via Another World Entertainment)

En kamp for sandhed og retfærdighed

Gareth Jones var blot midt i 20'erne, da han fik et interview med Adolf Hitler og rejste tilbage til England for at advare mod en mulig forestående krig.

Derefter vendte han blikket mod et andet land, som havde store ambitioner og begrænset respekt for menneskeliv: Sovjetunionen.

Under et ophold i Moskva hørte han om "noget" i Ukraine. Ingen af de vestlige journalister i Moskva talte højt om det – mange benægtede det endda af frygt for at ødelægge diplomatiske bånd og handelsforbindelser.

Men Jones, hvis mor underviste i Ukraine og havde beskrevet landets frugtbare, sorte muld, sneg sig ud af russernes jerngreb om journalisterne og ind i den ukrainske vinter. Her så han folk ligge døde i gaderne, mens voksne mænd sloges om brødstumper.

Det er vildt nok i sig selv. Og nej, jeg havde heller aldrig hørt om Gareth Jones, der blev henrettet af russerne nogle år senere, mens han var ved at undersøge forholdene i Mongoliet, som på det tidspunkt var besat af en tredje nation med højt selvværd og lav moral - Kejser Hirohitos Japan.

Men derfor kan vi jo godt lære ham at kende nu.

Russerne forsøger i filmen at gøre alt, der står i deres magt, for at stoppe Gareth Jones' afsløringer om forholdene i Ukraine. (Foto: Robert Palka © 2019 Film Produkcja/via Another World Entertainment)

Tankevækkende og lærerigt

Tvivler du stadig på, at du orker at høre om flere historiske rædsler og ildfaste idealister?

Så hør her. Jones' voldsomme beretning om en ukrainsk mor, der faldt død om i sneen og straks blev smidt op på en kærre med lig – sammen med sit stadigt levende og stadigt skrigende barn – var ikke naturligt forsidestof i 1932-1933.

Der var politisk følsomt. Jones måtte kæmpe – endnu engang – for at få sandheden om Sovjetunionens menneskesyn frem.

Dét er vildt. Og tankevækkende. Og lærerigt. Det er især derfor, du skal høre om idealisten Jones, der gik imod politisk pamperi og dekadent moral for at få "sandheden", som det siges i filmen, frem.

I den sammenhæng er det værd at notere sig, at instruktøren Agnieszka Holland er 71 år. Hun er gammel nok til at huske Sovjetunionens greb om Polen og nulevende nok til at være vidne til russiske Putins kontante greb om medierne samt en stigende nationalistisk statskontrol med nyhederne i blandt andet Polen og Ungarn – og et stigende antal drab på journalister verden over.

'Den sorte jord' er til tider lidt stivbenet og ofte lige lovlig firkantet i sin skelnen mellem de moralske og de amoralske, men dens billeder af hungersnøden i Ukraine er utroligt livagtige.

Det føles faktisk, som om vi - publikum - befinder os midt i store, historiske begivenheder.

(© Another World Entertainment)
Facebook
Twitter