Sand historie om raceopgør nomineret til hele seks Oscars: 'Det er et intenst tidsbillede'

'Judas and the Black Messiah' kan blive en af årets store Oscar-slugere, men den mangler nu det sidste for at være en helstøbt film, siger DR's anmelder.

(Foto: Courtesy of Warner Bros. Picture © Image supplied by Capital Pictures)

Judas og den sorte messias!? Vi er virkelig oppe på de høje klinger med den titel.

Selvom Fredrick Allen Hampton var en karismatisk lederskikkelse med en poets talegaver og en strategs snuhed, var han ikke ligefrem Jesus Kristus. Og selvom William O'Neal begik forræderi mod sine egne, kan hans synder ikke helt måle sig med Judas Iskariot – manden, der angav Guds søn og var indirekte skyld i den der korsfæstelse, du ved.

Men overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger. Og 'Judas and the Black Messiah' er en smuk titel, fuldt ud så poetisk og farverig som Fredrick Hampton, når han prædikede socialisme til forsamlingerne i Chicago i slutningen af 1960'erne.

Måske kunne Hampton være blevet en messias-skikkelse, hvis ikke han var blevet skudt i sin seng af FBI-agenter den 4. december 1969, blot 21 år gammel. Det lykkedes ham i hvert fald at samle fattige amerikanere på tværs af race og kultur i den såkaldte Rainbow Coalition, hvor sorte, hvide og brune stod sammen om at kæmpe for bedre levevilkår.

Blev dræbt i sin seng

Daniel Kaluuya i baggrunden spiller Fred Hampton, eller 'The Black Messiah', mens LaKeith Stanfield i forgrunden spiller William O'Neal, eller 'Judas'. (© Warner Bros.)

Hampton var selv leder af Chicago-afdelingen af den militante borgerrettighedsbevægelse The Black Panthers, der konstant var i FBI's søgelys. Gruppens ledere – Huey P. Newton, Bobby Seale, Eldridge Cleaver – havnede i fængsel, men Hampton blev tilsyneladende set som så stor en trussel mod staten, at han måtte likvideres.

Under aktionen mod ham affyrede politiet og FBI 80 skud. Kun et enkelt blev sendt den modsatte retning af et Black Panther-medlem. Alligevel konkluderede en offentlig undersøgelse, at politiet var i sin gode ret til at forsvare sig mod den sengeliggende og i øvrigt bedøvede Hampton.

Det var William O'Neal, der havde listet det sløvende stof secobarbitol i Hamptons drink. O'Neal er i det hele en skummel og uigennemsigtig historie. Egentlig var han bare en tilfældig svindler, men FBI så muligheden for at bruge ham som agent i Black Panther Party.

William O'Neal var bare en tilfældig fyr, men FBI hev ham ind som agent i Black Panther Party. (Foto: Warner Bros. © Warner Bros.)

Han blev en af Hamptons fortrolige, men var samtidig betalt af FBI for at levere informationer om Hamptons aktiviteter. Som det fremgår af filmen, opfattede han først og fremmest sig selv om Black Panther-aktivist. Forræderiet fortrængte han.

Ingen stor fortælling

Hvad sker der i sådan et dobbeltmenneske? Historikere mener, at virkelighedens Judas var en mere kompleks figur end den skurkerolle, han har fået i Bibelen. Shaka King, instruktør og forfatter bag 'Judas and the Black Messiah', er heller ikke i tvivl om, at O'Neal er et menneske med mange hemmeligheder og hulrum, men han undersøger det ikke.

Som barn af ghettoen er O'Neal tilsyneladende betaget af det lækre liv, hans FBI-kontakt lever, mens hans hjerte er hos de sorte brødre. Derudover ser det nærmest ud, som om han ikke har noget liv udenfor Black Panther Party og FBI. Ingen familie, ingen venner.

'Judas and the Black Messiah' er blevet nomineret til hele seks Oscars. Blandt andet for 'Bedste film'. (Foto: Warner Bros. © Warner Bros.)

Lakeith Stanfield, der også var fremragende i 'Get Out' og 'Sorry to Bother You', gør, hvad han kan for at gøre O'Neal til et helt menneske. Men hans herlige, lidt fedtmule-agtige hvad-sker-der-her?-udtryk er ikke nok at gøre 'Judas and the Black Messiah' til et fuldfedt psykologisk portræt af en forræder.

Til gengæld kan Shaka King noget andet - nemlig skabe et intenst tidsbillede af Chicago i slutningen af 1960’erne, dengang blomsterbørn, socialister og borgerrettighedsforkæmpere rystede USA i sin grundvold, og myndighederne brugte brutale midler for at holde forandringerne nede.

De sorte pantere ser supercool ud med deres arsenal af læderjakker, baskerhuer, geværer, poesi og revolutionsromantik. Det udnytter Shaka King til det yderste. Især lader han Hamptons sans for poesi flyde gennem filmen.

Som billede på revolutionsdrømme i en tid, der har rigtig meget tilfælles med 2021, fungerer 'Judas and the Black Messiah' glimrende. Men den er ikke nogen stor fortælling om forholdet mellem Chicagos Judas og Messias.

(© Warner Bros.)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk