Seere om Oscar-vært: Når intet andet virker kan man smide tøjet

Dette års Oscarvært, Neil Patrick Harris, var ikke den kæmpe succes, som mange ellers havde håbet. Til gengæld var han kontroversiel.

Mange brugere på Twitter var ikke tilfredse med Neil Patrick Harris' værtsrolle. "Når intet virker, smid tøjet", som en bruger skrev på Twitter. (Foto: Mike Blake)

Neil Patrick Harris har flere gange været vært på Tony Awards, og i år skulle han for første gang styre Oscarshowet ved den 87. udgave af prisuddelingen.

Og den nye Oscarvært tog fat på mange kontroversielle emner i sine jokes og monologer. Neil Patrick Harris lavede jokes med referencer til hudfarve blandt de nominerede til showet og fik også givet Edward Snowden og filmen ’American Sniper’ et par kommentarer med på vejen.

Kritik af hvidt Oscarshow

Det startede ellers godt for Neil Patrick Harris, der lagde ud med en kritisk bemærkning til den manglende diversitet ved årets Oscarshow, hvor han sagde:

- I aften fejrer vi Hollywoods bedste og blegeste, undskyld.. sejeste.

Kommentaren blev taget godt imod på de sociale medier, hvor Neil Patrick Harris fik ros for at tage emnet op.

https://twitter.com/ILikeIWear/status/569688152996098049

Upassende jokes

Den ellers sjove Neil Patrick Harris havde mindre held med flere af sine efterfølgende jokes, der berørte et par af de sorte skuespillere blandt publikum.

Både Oprah Winfrey, Octavia Spencer og David Oyelowo fik ifølge flere brugere på Twitter nogle uheldige kommentarer med på vejen af Oscarværten.

Neil Patrick Harris bad blandt andet David Oyelowo, der spiller Martin Luther King Jr. i den Oscarnominerede ’Selma’, om at rejse sig op, hvilket medførte et stort bifald fra resten salen. Oscarværten udbrød herefter: ”Nåh, nu kan I lide ham”.

Herefter fik Neil Patrick Harris David Oyelowo til at gøre grin med den nye udgave af filmen ’Annie’, hvor en masse sorte skuespillere er med. Hvilket flere på twitter fandt upassende:

https://twitter.com/chrisgeidner/status/569687113890983936 https://twitter.com/HitchDied/status/569687011747094528

Småracistisk?

Ifølge brugerne på Twitter var Neil Patrick Harris af to omgange upassende over for den tidligere Oscarvinder Octavia Spencer.

Han bad skuespillerinden om at passe på en kuffert, der indeholdt værtens egne Oscarforudsigelser, hvorefter han bad de to (hvide) skuespillere Robert Duvall og Eddie Redmayne om at sørge for, at hun gjorde det ordentlig.

Det var ment som en joke, men det fik flere brugere på Twitter til at reagere:

https://twitter.com/rgay/status/569693110449639424 https://twitter.com/janetmock/status/569698668703588352

"No more snacks"

Udover kuffert-joken, så havde Neil Patrick Harris også en kommentar, der kunne opfattes som stødende i forhold til Octavia Spencers vægt, da han sagde, at hun ikke skulle have flere snacks.

Flere brugere på Twitter blev i hvert fald oprørte over kommentaren:

https://twitter.com/SunnyDayze/status/569675993721540608 https://twitter.com/mekeishamadto/status/569676080832909312

Oprah er 'American Sniper'

Niel Patrick Harris sammenlignede Oprah Winfrey med filmen 'American Sniper'.

Forud havde Neil Patrick Harris forklaret, at de otte nominerede til 'Bedste film' sammen har indbragt over 600 millioner dollars, og 'American Sniper' har alene indbragt over 300 millioner dollars.

Herefter illustrerede Oscarværten det ved at sige, at den ene side af salen svarede til syv af de Oscarnominerede film, og at Oprah svarede til 'American Sniper'. Fordi "Oprah er rig", som Oscarværten begrundede det med.

Neil Patrick Harris fik også sendt en kontroversiel kommentar afsted mod Edward Snowden og filmen 'CitizenFour', der vandt prisen for 'Bedste dokumentarfilm'.

- Edward Snowden could not be here for some treason, sagde Neil Patrick Harris og legede med ordspillet mellem de engelske ord for årsag og forrræderi.

Når intet andet virker

Neil Patrick Harris dukkede på et tidspunkt frem på scenen kun iført hvide underbukser, strømper og sko.

Det var en reference og hyldest til en scene fra filmen 'Birdman'. Hvilket mange ser som et klart højdepunkt fra den ellers ikke helt tilfredstillende Oscarvært.

https://twitter.com/Harneetsin/status/569688911087169539

Facebook
Twitter