Serie-ekspert analyserer: Derfor er verdens bedste gyserserie så uhyggelig

Alle taler om 'The Haunting of Hill House'. Og der er 3 gode grunde til, at Netflix-serien fungerer så gysende godt.

'The Haunting of Hill House' går all in på gys. (Foto: Steve Dietl © Netflix)

Gyserserien er en virkelig svær disciplin. Indtil nu har jeg nærmest tænkt, at den var umulig.

Altså den ægte, old-school overnaturlige gyser, hvor nogen bliver jagtet af monstre eller spøgelser, der måske, måske ikke er et produkt af deres egen fantasi.

Selv på film kan det være svært at holde den intense spænding hele vejen til tredje akt. For det er som om, at når man først rigtigt har set monstret, så er det ikke uhyggeligt mere.

Og på den anden side er der jo en grænse for, hvor længe man kan holde monstret tilbage, uden at seeren keder sig. Dette problem bliver selvsagt ikke mindre af, at man skal lave en serie, der skal gøre det samme, bare i mange, mange flere timer.

Men nu har vi med 'The Haunting of Hill House' fået en helt ikke-ironisk, effektiv gyser, som hele verden taler om lige nu.

Det er overlegen gyseriscenesættelse med brug af både billige og dyre chokeffekter. Og så forstår 'The Haunting of Hill House' at udnytte serieformatets længde til at få os lidt mere ind på livet af personerne.

Det sætter mere på spil, så når de går ned af en mørk gang i et hjemsøgt hus, holder vi vejret af frygt. Så er vi nemlig både bange for at miste forstanden - OG vores nye serievenner.

Her er tre gode grunde til, at serien skræmme fra vid og sans!

1

Mesterlige iscenesættelseskneb

(Foto: Steve Dietl © Netflix)

'The Haunting of Hill House' handler om familien Crain. Familiens fem søskende har boet i et hjemsøgt hus som små og er på hver deres måde dybt skadet af oplevelserne. Man følger dem så i to parallelle spor: Både som traumatiserede voksne og som børn op til den sidste skæbnesvangre nat i huset.

Gysene veksler overskudsagtigt mellem små 'jump scares', der giver hurtigt afkast i nervesystemet, og så sådan nogle totalt originale, selvsikre ideer, der måske ikke rammer så hårdt i øjeblikket, men til gengæld bliver hængende og dukker op, når du mindst ønsker det. Jeg behøver muligvis bare at fortælle dig, at børnene kalder et af væsenerne i huset for 'damen med den krumme hals', og så får du svært ved at sove i nat.

Der er masser af billige tricks som gyselige ansigter, der viser sig at være en drøm, kameraet, der bevæger sig lidt langsommere end skuespillernes forfærdede blikke, skygger, der ligner hænder og kroppe i mørket, og klamme statuer i baggrunden, masser af klamme statuer.

Men så er der også de helt originale billeder. Som det uhyrligt store hvepsebo, der ligner et ansigt, og den døde killing, der ser ud til at leve op igen, indtil en kakerlak kravler ud af munden på den.

Du ved, bare ægte freudiansk unheimlich-hed. Kombinationen af de overlegne skift i gyserstil og en relativt simpel historie om en familie i et hjemsøgt hus giver følelsen af en strømlinet, tålmodig gyser, der er uhyggelig fra start til slut.

2

Ren gys

(Foto: Steve Dietl © Netflix)

Hvis du er en serienørd, så ved jeg godt, hvad du sidder og tænker: Der er da masser af gode gyserserier? Og bevares, der er da masser af gode eksempler på serier, der bruger gyserelementer.

To af de første ægte auteurserier havde meget stærke gyserelementer, David Lynchs 'Twin Peaks' og Lars Von Triers 'Riget', men de havde lidt for meget komedie og kunstnerisk distance til at føles helt som oprigtige genreværker.

Af nyere gode serier har blandt andre 'Penny Dreadful', 'Stranger Things', 'True Blood', 'Walking Dead' og 'The Terror' flirtet stærk med gysergenren, men de har alle på hver deres måde føltes som blandingsprodukter.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk samme følelse i begyndelsen af Ryan Murphys 'American Horror Story', altså at her var nogen, der faktisk havde styr på genren og gerne ville lave en oprigtigt uhyggelig gyser om et hjemsøgt hus.

Men allerede i første sæson blev det hele en smule for skørt og barokt med lidt rigeligt stort skuespil og fjollede spøgelser. Siden skiftede den tema fra sæson til sæson og løb helt løbsk med kult-, hekse- og freakshowsæsoner. Megasejt og eksperimenterende, men i nogle tilfælde nærmest helt væk fra gyserelementerne. 'The Haunting of Hill House' virker som den første, der hellere vil skrives ind i gyserhistorien end i seriehistorien.

3

Hemmelige spøgelser under trappen

(Foto: Steve Dietl © Netflix)

Seriens allermest geniale gimmick er, at instruktøren Mike Flanagan har gemt spøgelser rundt omkring i seriens scener, som personerne ikke opdager, men som den exceptionelt opmærksomme seer kan sidde og spotte. Som verdens mest uhyggelige udgave af Find Holger.

Historien om de gemte spøgelser er en effektiv hypemaskine, der gør, at der allerede er adskillige artikler og tråde på nettet fyldt med dedikerede sofaspøgelsesjægere bevæbnet med pauseknappen, besat af at finde hver eneste lille, blege, gnidrede skikkelse i skyggerne.

Og det kunne være vildt irriterende, hvis det ikke passede så perfekt til resten af seriens stil med kæmpestore billeder, hvor man som seer desperat kigger rundt i hjørner og kroge for at spotte, hvor næste chok kommer fra.

(© Netflix)

Se for eksempel bare det her billede fra seriens allerførste afsnit, et relativt uskyldigt etablerende skud af den centrale trappe i huset.

Følg trappen ned til bunden med øjnene, find de aflange huller i gelænderet og gå syv huller tilbage op ad trappen. Og prøv så at lade være med at skrige.

Velkommen til 'The Haunting of Hill House', verdens første ægte geniale gyserserie.

Alle afsnit af 'The Haunting of Hill House' er tilgængelige på Netflix.