Mike White er en kæmpe helt for mig. Eller en lille helt. For han gør ikke noget stort nummer ud af sig selv.
Der er nok en god chance for, at du slet ikke kender ham, selvom han faktisk er lidt af en serielegende.
Hvis du kan lide 'Girls' eller 'Fleabag', 'Atlanta' eller 'Dave', så send lige en lille kærlig tanke til Mike White. Han var nemlig med til at give halv-times-serieformatet de rummelige, kunstneriske muligheder, det har i dag.
Tilbage i 2011, før man overhovedet talte om dramedie- eller auteurserier, lavede Mike White en af mine yndlingsserier, 'Enlightened', med Laura Dern i hovedrollen som en 40-årig bipolar kvinde på randen af et nervesammenbrud.
White skrev alle afsnit og spillede selv Derns generte, excentriske medsammensvorne i forsøget på at hævne sig på deres gamle arbejdsplads: det skumle og korrupte firma Abaddonn. Han har også skrevet komedier som 'School of Rock' og 'Nacho Libre', spillet skuespil og deltaget i reality-shows som 'Survivor' og 'The Amazing Race'.
Nu er han tilbage på HBO med serien 'The White Lotus', der ligesom 'Enlightened' er et kærligt spiddende portræt af velhavende folk, der er meget frustrerede over, at alt i verden ikke retter sig fuldstændigt efter deres behov.
Denne gang er miljøet et paradisisk hotel på Hawaii, der sjovt nok aldrig er helt godt nok til nogen af dem.
Mike White har selv skrevet og instrueret alle afsnit i den intense komedie, som Time Magazine kalder "sommerens must-see" og Variety kalder "et berusende kaninhul af en serie".
Jeg har taget en snak med serieskaberen om hans nyeste serie 'The White Lotus', om at udvikle karakterer, som ingen kan lide, og om rige privilegier.
Mike White har en meget ydmyg, næsten fnisende, hæs stemme i telefonen med 12 timers tidsforskel til Hawaii.
Tillykke med de gode anmeldelser. Er du egentlig typen, der læser anmeldelser?
- Ja, jeg kan faktisk meget godt lide at læse anmeldelser. Det giver mig sådan en fornemmelse af, hvordan seerne reflekterer. Nogle gange kan jeg også godt lide de dårlige, hvis de virkelig går i kødet på idéerne i det, jeg har lavet. Jeg vil hellere have en dårlig anmeldelse, der fatter, hvad serien handler om, end en god, overfladisk anmeldelse. Selvfølgelig ville det være nedtur, hvis alle bare hadede serien.
Komplicerede og unlikeable karakterer
Noget af det, jeg lægger mærke til, der går igen, er, at anmelderne ofte kalder dine figurer for irriterende eller unlikable - altså svære at holde af. Synes du også selv, at de er det?
- Ja, det er rigtigt! Det gør de virkelig meget. Det var især helt vildt dengang med Laura Dern i 'Enlightened'. Folk kunne virkelig ikke lide hende. Jeg synes, at det har ændret sig lidt med 'The White Lotus'. Selvom de stadig nævner det, er det, som om folk forstår mig bedre nu.
- Der er også kommet flere komplicerede figurer generelt i tv, så mine stikker ikke så meget ud længere. Det underlige for mig er jo, at jeg ser mig selv i alle mine karakterer. Tit så tager jeg et lille karaktertræk ved mig selv, som jeg synes er barnligt og mærkeligt og giver til dem. Men det er svært ikke at tage det personligt, når folk synes, de er vildt irriterende eller umulige at holde af. De er jo allesammen mig!
Selv sådan én som den unge, forkælede fratboy-type Shane i 'The White Lotus'? Han har ikke mange formildende træk og minder ikke umiddelbart om en stilfærdig, ydmyg manuskriptforfatter i 50'erne.
- Haha, nej, han er nok trods alt den mest priviligerede og trælse person i serien. Men du skulle bare vide.
- I går da jeg kom til hotellet her, var værelset ikke klar. Så sagde jeg, at det var fint, men blev allerede lidt irriteret. Da jeg så kom tilbage nogle timer senere, var det stadig ikke klar. Og så blev jeg sådan helt (White laver en vrængende barnestemme): "Men I sagde jo, at det ville være klar!? JEG HAR BETALT FOR DET VÆRELSE!". Der tænkte jeg på Shane. Jeg kender den fyr. Nogle gange er jeg den fyr.”
Behandler du de figurer, der minder mest om dig selv, hårdest?
- Sjovt spørgsmål. Måske? Men jeg tror ikke på, at nogle mennesker er bedre end andre, heller ikke mine figurer. Argumentet i serien er ikke, at gæsterne er dårligere mennesker end de ansatte i udgangspunktet, men penge ændrer både personer og relationer. Det ville jeg gerne udforske og lege med.
Penge og privilegier ændrer os
Hvorfor er det vigtigt for dig at lave en satire over, hvordan penge påvirker folk?
- Der sker noget sjovt lige nu. Jeg oplevede i mange år, at rige mennesker, ikke mindst i underholdningsbranchen, i Hollywood, havde det rigtig fedt med at prale og spille smart med deres magt og penge. Nu oplever de, at de bør have dårlig samvittighed over deres privilegier, men de gider ikke at have dårlig samvittighed.
Gælder det også dig? Føler du dig priviligeret?
- På en måde. Altså på den ene side, kan jeg jo flyve verden rundt og lave film og serier. På den anden side, er jeg ikke vokset op med penge. Min far var præst. Alle de andre børn havde flere penge end mig. Det gjorde mig fra barnsben opmærksom på, hvordan penge påvirker os.
- Men lige nu er der et stort pres på, at mennesker, der er underrepræsenteret i underholdningsbranchen, skal have lov at fortælle historier. Og det er jeg jo enig i, men jeg kan godt blive lidt i tvivl om, hvad jeg så skal gøre. Skal jeg bare elegant forlade scenen eller hvad?
Er det derfor, at dit navn optræder i titlen? Det er vel næppe tilfældigt, at en serie, der gør grin med rige hvide mennesker, lavet af en person der hedder Mike White, hedder 'The White Lotus'?
- Hæhæ, nej. Et eller andet skulle hotellet jo hedde, og jeg følte, at hvis vi skulle have en farve i titlen, så ville det give mening, at det var hvid, når nu den handler om hvide menneskers privilegier. Og det er jo ikke, fordi serien handler om mig, men samtidig kunne jeg godt lide, at jeg ikke holder mig selv helt ude af ligningen - så jeg også indirekte kritiserer mig selv.
- Penge og magt perverterer. Man kæmper for at få det, men det er risikabelt, fordi det kan stoppe ens vækst som menneske, at man får alt, hvad man peger på. Det er i hvert fald det, jeg har oplevet i Hollywood.
Du kan se 'The White Lotus' på HBO Nordic.