Skaber bag 'bedste tv-serie nogensinde': Jeg har selv svært ved at se den

Bruce Miller er manden bag tv-serien 'The Handmaid's Tale'. Han forklarer, hvorfor det kan være nødvendigt at vise vold i serien - og hvad du kan glæde dig til i sæson 3.

Tv-serien 'The Handmaid's Tale' har til dags dato vundet otte Emmy'er, to Golden Globes og en Peabody Award, men med flere nomineringer til årets kommende Emmy Awards er der stor sandsynlighed for yderligere hæder. (© Hulu)

Måske har du selv forsøgt at se den prisvindende successerie ’The Handmaid’s Tale’, der er blevet kaldt 'den bedste tv-serie nogensinde'. Og måske har du endda måttet give op, fordi den simpelthen var for hjerteskærende og for ubehagelig. I så fald er du ikke alene.

- Jeg har selv virkelig svært ved at se serien. Og faktisk også ved at skrive den.

Ordene er Bruce Millers. Det er ham, der står med ansvaret for tv-serien som både skaber, showrunner, producent og hovedforfatter på manuskriptet.

Dermed er han også medskaber af de mange ubehageligheder.

Til venstre ses June, eller Offred, som hendes Gilead-navn er. Hun spilles af skuespiller Elisabeth Moss, der ligesom Bruce Miller også er tv-seriens ledende producer. Til højre ses hendes allierede veninde i Gilead, Ofglen, hvis oprindelige navn er Emily, og som spilles af Alexis Bledel. (Foto: George Kraychyk © Hulu)

Baseret på den canadiske forfatter Margaret Atwoods prisvindende fiktionsroman af samme navn fra 1985, er tv-serien fortællingen om det totalitære styre Gilead, der i et nærfremtidsscenarie henretter alle medlemmer af den siddende regering i USA under dække af et terrorangreb. De overtager derefter magten for med hård og brutal hånd at indføre deres egen puritansk-inspirerede religiøse tilgang til livet - og ordensmagten.

Manuskriptforfatter Bruce Miller har i mere end tre årtier været fan af Margaret Atwoods roman 'The Handmaid's Tale'. At få lov til at skabe tv-serien over bogen er derfor en drøm, der er gået i opfyldelse. (© Hulu)

En tilgang, hvor selv de mest privilegerede kvinder i samfundet ikke har ret til at skrive og læse, og hvor fødedygtige kvinder bliver indfanget og lever som slaveagtige fødemaskiner - såkaldte tjenerinder - hvis eneste pålagte formål med livet er at bidrage til det nye samfund ved at føde børn.

Børn, som de vel at mærke ikke selv må opfostre, men som skal overdrages til eliten ved fødslen. En elite, som også sørger for at forsøge at gøre tjenerinderne gravide ved en månedlig ceremoni, hvor elitens mænd voldtager tjenerinderne.

Alt sammen akkompagneret med citater fra biblen for at retfærdiggøre og ritualisere deres handlinger - såsom 'May the Lord open'.

Det er måske ikke helt uforståeligt, at mange, forfatterne inklusive, har haft svært ved at se serien.

For det er voldsomt.

SPOILER ALERT Hvis du ikke har fået set sæson 1 eller sæson 2 til ende endnu, men stadig nærer håbet om at komme igennem de mange ubehagelige scener på et tidspunkt, så læs ikke videre.

Når vold er uundgåeligt

Men er det nødvendigt at vise al brutaliteten og den psykiske såvel som fysiske terror, der udføres i Gilead-styret? Ja. Men kun til en vis grænse, hvis du spørger Bruce Miller:

- Jeg prøver virkelig at undgå at inddrage ting, som kun er med for chokkets skyld. Vi har derfor så vidt muligt forsøgt ikke at vise volden, med mindre det var absolut nødvendigt for forståelsen, forklarer han, da dr.dk møder ham i København under årets Copenhagen TV Festival.

- Vi skrev eksempelvis en scene om lemlæstelse af det kvindelige kønsorgan, hvor man på intet tidspunkt ser lemlæstelsen. Den bliver heller ikke omtalt direkte. Der siges blot ’Du har lyst til ting, du ikke må få’. Men seeren er ikke i tvivl om, hvad der er foregået.

Der er hovedsageligt to årsager til, at det nogle gange kan være nødvendigt at blive mere direkte i fremvisningen af den vold, der foregår i Gilead:

Den konstante påmindelse om, at man vil blive straffet hårdt, hvis man ikke makker ret i Gilead-styret, er blot ét af de greb, der gør serien så nervepirrende og ubehagelig. Her ses Offred (Elizabeth Moss) og Aunt Lydia (Ann Dowd) foran muren, hvor forrædere bliver hængt op. (Foto: George Kraychyk © Hulu)

- Nogle gange bliver du som seer nødt til at se en situation for at kunne forstå, hvordan en karakter har det.

- Som eksempelvis i begyndelsen af sæson 2, hvor man ser en simuleret henrettelse af tjenerinder. De tror alle, de skal henrettes ved hængning, da de står på rad og række på skafottet. Men det viser sig blot at være brutal psykisk terror fra Gileads side, der skal minde dem om deres plads i samfundet. Og hvad der kan ske.

- Det var nødvendigt at vise. Man er som seer nødt til at gennemleve det sammen med karaktererne for at forstå, hvor traumatiserende sådan en oplevelse må være, forklarer Bruce Miller.

- Hvis vi i stedet bare havde lavet en scene med en dialog mellem to tjenerinder, hvor de sagde: 'De ville hænge os, men så gjorde de det alligevel ikke', så ville det være meget sværere at sætte sig ind i deres oplevelse af situationen.

Hvilket leder op til forfatterholdets anden regel, når de vælger at vise den brutale vold i stedet for at blot at omtale den indirekte:

- De ting, vi føler er nødvendige for historien at vise, viser vi uden omsvøb. For de frygtelige ting, der sker i serien, tager altid udgangspunkt i ting, der sker ude i den virkelige verden. Bare fordi, du måske er så heldig ikke selv at have oplevet det, så sker det andre steder i verden. Det er derfor vores ansvar at få det til at føles så ægte som muligt.

Fra kæmpe fan til kollega

Bruce Millers første møde med fortællingen om Gilead skete for mange år siden. 32 år, for at være helt præcis.

Han gik på Brown University syd for Boston, da han i 1986 læste romanen for første gang i faget 'Ny fiktion' - en påmindelse om, hvor gammel han er, gør han grinende opmærksom på.

Margaret Atwood var ikke blot en konsulent for forfatterholdet bag tv-serien. Hun besøgte også settet. Bruce Miller beskriver selv oplevelsen af at have sit store idol på settet, som 'at være ved at bygge en kirke, og Gud kommer forbi for at inspicere dit arbejde'. (Foto: George Kraychyk © Hulu)

- Jeg er ordblind, så det tager mig lang tid at læse en bog. Og jeg bliver ofte nødt til at læse en bog flere gange for at få alle nuancerne med, forklarer Bruce Miller, der igennem årene har læst Atwoods roman rigtig mange gange.

Han lægger ikke skjul på, at han siden sit første møde med ’The Handmaid’s Tale’ har været meget stor fan af Margaret Atwood:

- Jeg ville bare gerne være Margaret Atwood, når jeg blev stor, afbryder han eksempelvis grinende sig selv, da han for fjerde gang i løbet af interviewet forsøger at undgå at tage æren for tv-seriens succes ved i stedet at snakke om egenskaberne i Atwoods roman.

Hvorfor er tv-serien så stor en succes?

Begejstringen for Atwoods roman stopper ikke, når snakken falder på, hvorfor tv-serien har fået så stor succes og føles så relevant i dag, selvom den er baseret på en roman fra 1985.

- Det smukke og geniale ved romanen er, at uanset hvornår i tiden, du læser den, så vil den virke relevant. Da jeg læste den første gang i 1986, var den relevant på grund af den religiøse moralpolitik, der fyldte meget i USA dengang.

Den røde kappe og hvide kyse, som er tjenerindernes uniform i 'The Handmaid's Tale' er efter tv-seriens bragende succes blevet brugt over hele verden i demonstrationer for kvinders rettigheder. Her ved en demonstration i Buenos Aires. (Foto: MARCOS BRINDICCI © Scanpix)

- Forklaringen er, at romanen netop omhandler religion, politik, magt og kønsdebatter. Emner som altid vil være relevante, og som altid vil være grundlag for interessante politiske situationer. Uanset, hvornår man læser den.

- I dag passer fortællingen så godt ind, fordi der, i hvert fald i USA, er så stort fokus på politik. Mange tænker og snakker meget mere om politik og hvordan, der påvirker ens liv, end de har gjort for bare nogle år siden. Og de er også begyndt at involvere sig aktivt. Hvilket heller ikke altid er tilfældet.

Kommandør Fred Waterford (Joseph Fiennes) og hans kone Serena Waterford (Yvonne Strahovski) er en del af den styrende elite i Gilead. De er også herre over tjenerinden Offred, også kaldet June, som spilles af Elizabeth Moss. (© Hulu)

At folk nu også er begyndt at ytre deres holdninger, som de før har skjult for offentligheden, har også haft en effekt på tv-seriens forfatterhold:

- Folk siger nu offentligt ting, som jeg ikke engang troede, at folk tænkte længere. Og selvom det er trist, at folk stadig tænker sådan, så hjælper det mig, når jeg skriver karakterer som eksempelvis Serena og Fred Waterford (der repræsenterer magten i Gilead, red.).

En trejde sæson er på vej

Sidste afsnit af sæson 2 havde premiere 11. juli. Det markerede afslutningen på den første sæson, hvor forfatterholdet bag tv-serien overvejende stod på egne ben, da Atwoods roman sluttede dér, hvor sæson 1 stoppede.

- Den største udfordring er at sikre, at tv-serien bevarer ’Atwood-følelsen’. En følelse, som er en skør blanding af frygt, men også en sær, absurd humor.

Derfor har Bruce Miller samarbejdet med Margaret Atwood gennem både sæson 1 og 2. Et samarbejde, der fortsætter nu, hvor forfatterholdet arbejder på højtryk for at skrive den tredje sæson færdig.

Uden at løfte sløret alt for meget for, hvad der kommer til at ske i sæson tre, så lægger Bruce Miller ikke skjul på, at denne sæson kommer til at fokusere på June som rebellen i Gilead.

- I sæson 3 bliver det uden tvivl et omdrejningspunkt for June, at hun i sæson 2 har hørt sin datter sige: 'Hvorfor prøvede du ikke hårdere på at finde mig?'

Gilead bygger som nævnt på traditionelle dyder, og moderne produkter er derfor bandlyst. Der bruges derfor ikke plastik, og alle fødevarer er lokale. - Mange af de ting, vi som samfund forsøger at opnå, ville være meget lettere at opnå, hvis vi havde en totalitær stat. Og dén erkendelse gør både mig og seerne ubehageligt til mode, hvilket gør Gilead uendeligt fascinerende, mener Bruce Miller. (Foto: George Kraychyk © Hulu)

- Det kommer til at drive June i hele tredje sæson at kæmpe hårdere for sin datter. Og hvis hun dør i forsøget, så må det være sådan, det er. Men hun vil ikke kunne leve med sig selv, hvis hun lader sin datter, Hannah, blive i Gilead, afslører Bruce Miller.

Spørger man ham, hvad han selv glæder sig allermest til i sæson 3, er svaret:

- Jeg glæder mig til mange ting! Men især til at se June opbygge en hær, løse problemer og tage en lederrolle.

Sæson 3 får - efter rygterne at dømme - premiere i slutningen af april 2019. Intet er dog afsløret endnu.

Indtil da kan sæson 1 og 2 ses hos onlinetjenesten HBO Nordic.

Facebook
Twitter