Skeletter i skabet og en helvedes masse sprut: Ny dansk film er en fest

Søren Kragh-Jacobsens nye film, 'Lille sommerfugl', er en smule rodet, men yderst humørfyldt og festlig.

Mia Lyhne er en af stjernerne i det nye komediedrama 'Lille sommerfugl'. (Foto: Rolf Konow © Rolf Konow)

Søren Kragh-Jacobsens nye film er en rodebunke. Uha, det er jo ikke så godt.

Så skal anmelderens hammer jo falde, for en film må da ikke være en rodebunke, er du tovlig, mand. Et kunstværk skal være stramt konstrueret, visionært, lige til biddet, skarpt og uden vaklen – uanset om det er en film eller en roman eller et stykke performancekunst. Det skriver anmeldere jo altid. Hvis noget roder eller er uklart, er der noget galt.

Sådan har du det også selv. Du gider da ikke være vidne til en eller anden elitær kunstfims, der famler rundt i blinde for skatteydernes penge, vel?

Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster spiller ægteparret Ernst og Louise, som inviterer hele familien til guldbryllup. Festen går dog noget anderledes end ventet. (Foto: Rolf Konow © Rolf Konow)

Men Søren Kragh-Jacobsens 'Lille sommerfugl' er lidt noget rod. Eller for at være mere præcis: Det er ikke 100 procent klart, hvad Søren Kragh-Jacobsen vil. Måske ikke engang 87 procent.

Han har en hovedperson, en aldrende svinebonde, spillet af Jesper Christensen, der generelt går og mukker og brokker sig, og som på selve den dag, hvor han skal holde guldbryllup med sin smukke og altid glade kone, i Karen-Lise Mynsters skikkelse, får at vide, at han er gået konkurs. Det er sådan set pænt dramatisk. Det er konkurser jo altid. Især da på en dag, hvor et langt ægteskab skal fejres.

Er det en opsang eller en fejring?

Men hvad skal vi holde øje med? De tre generationer af elskende, der alle har grus i kærligheden? På overfladen ser guldbryllupsparret Ernst og Louise glade ud… men Louise er træt af Ernsts manglende kommunikation, og Ernst er træt af at skulle være den alvorlige i huset. Deres søn, Lasse, kan ikke få tingene til at glide med sin Lis, og deres fælles søn, Christian, har problemer med kæresten Lærke.

Er kærlighed bare svær? Eller skal vi snarere holde øje med, at Lasse har hyret fire velsyngende indvandrere til at underholde til guldbrylluppet, men bliver mødt med højlydte protester fra et par højresnoede gæster – og endda også fra Ernst, der tilmed skælder sin søn ud for at komme anstigende med sit "venstreorienterede pis"?

'Vild med dans'-vært Sarah Grünewald og skuespiller Mia Lyhne er også at finde på rollelisten til 'Lille sommerfugl'. (Foto: Rolf Konow © Rolf Konow)

Er 'Lille sommerfugl' en opsang til den klassiske danske brokkerøv? Måske endda til den dansker, der er sig selv nærmest og har glemt nysgerrigheden på fremmede og på eventyret? Eller er festen, der gjalder derudaf omtrent lige fra begyndelsen af filmen, den egentlige kerne? Er det en fejring af det go’e danske forsamlingshus?

Det er jo noget rod med alle de spørgsmål. For vi skal da have et præcist svar – jo mere præcist, jo bedre, plejer vi at sige til hinanden, når vi leder efter argumenter for at have haft en god filmoplevelse.

Klassiske temaer fra hyggesprederen

Men hvad nu hvis vi går til 'Lille sommerfugl', som vi går til en fest? Med et håb om en mere eller mindre vild oplevelse – og formentlig ikke med en forventning om at komme hjem med en stramt skåret pointe af filosofisk karakter.

'Lille sommerfugl' er en fest.

Der er gang i forsamlingshuset, som danner rammen om begivenhederne i filmen. (Foto: Rolf Konow © Rolf Konow)

Den begynder sådan set i det øjeblik, en lille pige fortæller gamle Ernst, at det bringer ulykke, hvis han skyder den lille syge gris, hun kalder 'Lille sommerfugl'. Og den fortsætter via en hemmeligholdt konkurs over tre retter mad, en håndfuld sange, mere eller mindre ædruelige taler, flere sange, en omgang natmad, en helvedes masse sprut, en smadret bil og en bunke skeletter, der vælter ud og ind af skabene.

Nok ikke ligefrem den fest, enhver vært håber på, men til gengæld en fest af den slags, man aldrig glemmer.

Sådan fungerer 'Lille sommerfugl' bedst.

Den humanistiske hyggespreder Søren Kragh-Jacobsen har flettet en håndfuld af sine klassiske temaer sammen. Løst og lidt småsjusket – men med festhumør.

(© Nordisk Film)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk