Skriver filmhistorie: Dansk klipper vinder Oscar

Mikkel E.G. Nielsen får en Oscar i kategorien 'Bedste redigering' for 'Sound of Metal'.

- Tak for at lade mig komme på denne livsændrende rejse. Det har været som at følge en regnbue for mig, lød det i Mikkel E.G. Nielsens tale. (Foto: Chris Pizzello © Scanpix)

Danske Mikkel E.G. Nielsen har skrevet dansk Oscar-historie.

Under det store Oscar-show i Los Angeles har han fået en af de gyldne statuetter for sin redigering af filmen 'Sound of Metal'. Det er første gang, at en dansk filmklipper modtager en Oscar.

I sin tale roste Mikkel E.G. Nielsen Filmskolen og den danske filmstøtte, som, han fortalte, gjorde statuetter som en Oscar muligt.

Samtidig takkede han sin familie for at tillade ham at bruge tid på sin "kærlighedsaffære". Derudover kom der en tak til hele døvesamfundet, og at det var muligt for ham at være med til at skabe 'Sound of Metal'.

- Tak for at lade mig komme på denne livsændrende rejse. Det har været som at følge en regnbue for mig, sagde han blandt andet i sin takketale.

'Sound of Metal' handler om heavy-trommeslageren Ruben, der spilles af Riz Ahmed, og som mister sin hørelse.

Først forsøger han at fortsætte med at spille, men hørelsen forsvinder overraskende hurtigt, og mens han skal vænne sig til at være i en verden næsten uden lyde, skal han også acceptere, at han ikke længere kan være trommeslager som før.

Passede perfekt til jobbet

Mikkel E.G. Nielsen, der tidligere har redigeret film som 'En kongelig affære', og som i 2005 fik en Robert-pris for sin klipning af 'Kongekabale', har tidligere udtalt, at netop 'Sound of Metal' passede perfekt til ham.

- Jeg var vildt taknemmelig for, at instruktøren gav mig lov til at klippe den, for jeg er selv trommeslager, og historien åbner op for sanserne og går ind i hovedpersonen på en enormt rørende måde.

DR's filmanmelder Per Juul Carlsen var imponeret over filmen, da han anmeldte den.

- Det er noget nær et mirakel, at en bitte film om et lille menneske, en fortumlet ung mand, der rejser rundt i en skramlet trailer og spiller punkmetal sammen med sin kæreste, kan skabe en af de stærkeste og klareste følelser, der længe er set på film – i hvert fald gennem mine øjne, skrev han i sin filmanmeldelse.

'Sound of Metal' var nomineret til hele hele seks Oscars. (© Amazon Studios)

Mikkel E.G. Nielsens arbejde i filmen har allerede kastet flere priser af sig. Udover en række nomineringer har han modtaget en Bafta-pris og en Broadcast Film Critics Association-pris.

'Sound of Metal' var i alt nomineret i seks Oscar-kategorier – heriblandt hovedkategorien 'Bedste film'. Filmen modtog desuden en Oscar for bedste lyd.

Og Oscar-statuetterne gik til...

Herunder kan du se alle de nominerede. Vinderne er markeret med fed.

Opdateres...

Bedste film

  • 'The Father'

  • 'Judas and the Black Messiah'

  • 'Mank'

  • 'Minari'

  • 'Nomadland'

  • 'Promising Young Woman'

  • 'Sound of Metal'

  • 'The Trial of the Chicago 7'

Bedste instruktør

  • Thomas Vinterberg, 'Druk'

  • David Fincher, 'Mank'

  • Lee Isaac Chung, 'Minari'

  • Chloé Zhao, 'Nomadland'

  • Emerald Fennell, 'Promising Young Woman'

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Viola Davis, 'Ma Rainey's Black Bottom'

  • Andra Day, 'The United States vs. Billie Holiday'

  • Vanessa Kirby, 'Pieces of a Woman'

  • Frances McDormand, 'Nomadland'

  • Carey Mulligan, 'Promising Young Woman'

Bedste mandlige hovedrolle

  • Riz Ahmed, 'Sound of metal'

  • Chadwick Boseman, 'Ma Rainey's Black Bottom'

  • Anthony Hopkins, 'The Father'

  • Gary Oldman, 'Mank'

  • Steven Yeun, 'Minari'

Bedste kvindelige birolle

  • Maria Bakalova, 'Borat Subsequent Moviefilm'

  • Glenn Close, 'Hillbilly Elegy'

  • Olivia Colman, 'The Father'

  • Amanda Seyfried, Mank'

  • Youn Yuh-jung, 'Minari'

Bedste mandlige birolle

  • Sacha Baron Cohen, 'The Trial of the Chicago 7'

  • Daniel Kaluuya, 'Judas and the Black Messiah'

  • Leslie Odom Jr., 'One Night in Miami'

  • Paul Raci, 'Sound of Metal'

  • Lakeith Stanfield, 'Judas and the Black Messiah'

Bedste manuskript

  • 'Judas and the Black Messiah'

  • 'Minari'

  • 'Promising Young Woman'

  • 'Sound of Metal'

  • 'The Trial of the Chicago 7'

Bedste filmatisering

  • 'Borat Subsequent Moviefilm'

  • 'The Father'

  • 'Nomadland'

  • 'One night in Miami'

  • 'The White Tiger'

Bedste animationsfilm

  • 'Onward'

  • 'Over the Moon'

  • 'A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon'

  • 'Soul'

  • 'Wolfwalkers'

Bedste internationale film

  • 'Druk', Danmark

  • 'Better Days', Hong Kong

  • 'Collective', Rumænien

  • 'The Man Who Sold His Skin', Tunesien

  • 'Quo Vadis, Aida?', Bosnien-Herzegovina

Bedste dokumentar

  • 'Collective'

  • 'Crip Camp'

  • 'The Mole Agent'

  • 'My Octopus Teacher'

  • 'Time'

Bedste dokumentar-kortfilm

  • 'Colette'

  • 'A Concerto Is a Conversation'

  • 'Do Not Split'

  • 'Hunger Ward'

  • 'A Love Song for Latasha'

Bedste kortfilm

  • 'Feeling Through'

  • 'The Letter Room'

  • 'The Present'

  • 'Two Distant Strangers'

  • 'White Eye'

Bedste animerede kortfilm

  • 'Burrow'

  • 'Genius Loci'

  • 'If Anything Happens, I Love You'

  • 'Opera'

  • 'Yes-People'

Bedste originale musik

  • 'Da 5 Bloods'

  • 'Mank'

  • 'Minari'

  • 'News of the World'

  • 'Soul'

Bedste originale sang

  • 'Fight for You' (fra 'Judas and the Black Messiah)

  • 'Hear My Voice' (fra 'The Trial of the Chicago 7')

  • 'Húsavík' (fra 'Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga')

  • 'Io Si (Seen)' (fra 'The Life Ahead')

  • 'Speak Now' (fra 'One Night in Miami')

Bedste produktionsdesign

  • 'The Father'

  • 'Ma Rainey's Black Bottom'

  • 'Mank'

  • 'News of the World'

  • 'Tenet'

Bedste fotografering

  • 'Judas and the Black Messiah'

  • 'Mank'

  • 'News of the World'

  • 'Nomadland'

  • 'The Trial of the Chicago 7'

Bedste makeup og hår

  • 'Emma'

  • 'Hillbilly Elegy'

  • 'Ma Rainey's Black Bottom'

  • 'Mank'

  • 'pinocchio'

Bedste kostumer

  • 'Emma'

  • 'Ma Rainey's Black Bottom'

  • 'Mank'

  • 'Mulan'

  • 'Pinocchio'

Bedste lyd

  • 'Greyhound'

  • 'Mank'

  • 'News of the World'

  • 'Soul'

  • 'Sound of Metal'

Bedste redigering

  • 'The Father'

  • 'Nomadland'

  • 'Promising Young Woman'

  • 'Sound of Metal'

  • 'The Trial of the Chicago 7'

Bedste visuelle effekter

  • 'Love and Monsters'

  • 'The Midnight Sky'

  • 'Mulan'

  • 'The One and Only Ivan'

  • 'Tenet'

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk