Skuespillere i opsang: 'Hvornår har du sidst set en mørk kvinde spille hovedrollen i en dansk film?'

Det er ikke godt nok bare at være 'etnisk krymmel', lyder det fra flere skuespillere.

Som brun skuespiller kan man tit føle, at man havner som et slags etnisk krymmel i en historie, siger Ellaha Lack, der blev uddannet skuespiller i 2019. (Foto: Anne Marie Jo)

Grønthandler, terrorist, pusher eller problemfyldt indvandrer. Er du mandlig skuespiller med brun hud, så er det hovedsageligt de roller, du kan komme til casting på.

Sådan fortalte Arash Mosaddegh, Sammy Germain og Arian Kashef i fredags i en artikel på dr.dk, hvor de efterlyste mindre

stereotype
roller, hvor de ikke kun var på kant med loven.

Siden har dr.dk haft kontakt til flere skuespillere, som har anden etnisk baggrund end dansk. Flere af dem fortæller, at de er bliver typecastet til små

stereotype
roller, eller at deres
etnicitet
har gjort det svært for dem at bryde igennem herhjemme.

Her kan du læse, hvordan fire skuespillere ser på diversiteten i dansk film, på tv og på teaterscenen.

Marie-Lydie Nokouda: Ingen afrodanskere på tv

Marie-Lydie Nokouda er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og er også medlem af Dansk Skuespillerforbunds ligebehandlingsudvalg. (© PRIVATFOTO)

- Hvornår har du sidst set en sort kvinde i en dansk tv-serie på

DR
eller i en film? Der er ingen repræsentation af afrodanskere i dansk tv.

- Kulturbranchen vil gerne afspejle samfundet, men jeg har i hvert fald ikke set historier, der afspejler afrodanskere på dansk tv.

- Jeg har været heldig, at det meget er den samme caster, som har castet mig til roller, hvor hun har tænkt ud af boksen. Derfor har jeg været heldig ikke at få roller, hvor jeg er sat i en kasse. Jeg siger principielt nej til roller som illegal luder eller rengøringsdame, der bor i et kosteskab hos en hvid mand, der ovenikøbet vil tage på hende.

- Det, der irriterer mig mest, er nok, at jeg tit bliver tilbudt roller, hvor jeg skal have en accent eller ikke taler ordentligt dansk eller engelsk. I de fire år jeg gik på Skuespillerskolen, har jeg aldrig skulle tale dårligt dansk.

- Der er brug for at speede processen op. Den manglende repræsentation af afrodanskere har været et problem, også lang tid før jeg kom ind på Skuespillerskolen og blev færdiguddannet, så der skal ikke laves flere undersøgelser. Nu skal der svar på, hvad blandt andet

DR
har tænkt sig at gøre. Det er hele Danmarks kanal, og
DR
bør gå forrest i kampen. Der skal handling bag ordene nu.

I sidste uge spurgte vi DR's dramachef Christian Rank, hvad man gør DR for at sikre mangfoldighed. Det kan du læse her.

Mo Chara går efter en karriere i udlandet

Mo Chara tog til London, hvor han oplever, der er mere åbenhed for skuespillere, der er mørkere i huden. (© PRIVATFOTO)

- Jeg blev uddannet skuespiller i 2016 fra skuespillerskolen Ophelia, men min karriere i Danmark var meget

begrænset
.

- For tre år siden tog jeg til

London
, fordi jeg ikke blev castet til andet end at spille terrorist, flygtning eller forbryder i Danmark. Jeg oplevede, at dørene var meget lukkede herhjemme, men i England fik jeg meget mere medvind. Jeg fik roller, hvor jeg skulle spille en figur, der var på en menneskelig rejse. Hvor rollen var større end bare at være en terrorist eller en flygtning.

- Det er som om, at man som brun i England ikke bare får en nicherolle, hvor du er "Flygtning 1" eller "Terrorist 2". I England kan du ikke gå i teatret, uden at der er mindst én mørk skuespiller på scenen, og hvor figuren rent faktisk har en historie og viser en personlig udvikling. Selv en Shakespeare-forestilling, jeg så, havde et skuespilhold, hvor over halvdelen var mørke i huden. Sådan oplever jeg ikke, det er i Danmark.

- Jeg får stadig tilbudt roller som en endimensionel terrorist eller flygtning – også i England. Dem vælger jeg at sige nej til. Jeg siger kun ja, hvis der er en form for udvikling i rollerne. Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke er interesseret i at vise publikum noget, der er så unuanceret, og som er så uintelligent. For det er ikke kun arabere, der er terrorister.

- Derfor har jeg også mistet to agenter i England, fordi jeg nægtede at tage til de castings. Nu har jeg heldigvis fået en ny, der ser mere åbent på tingene.

- Jeg oplever, at casterne forsøger at få andre skuespillere ind i serier, i film og i teatrene, men jeg tror, de er underlagt

producenternes
krav om at behage folk. Min opfattelse er, at nogle
producenter
og tv-stationer tror, at seerne kan have svært ved at se en fyr med mellemøstlig baggrund spille en Søren. Det ville være godt at få lavet om på det.

- Jeg tror, vi kan lære meget af England. For eksempel kan man indføre krav om, at der skal være minoriteter med, før man kan blive indstillet til at få priser og modtage støtte.

- Man kan også begynde med inkludere forskellighed tidligt i processen – og allerede når manuskriptforfatterne begynder at arbejde. Så er det ikke kun en kamp for casterne at skabe

mangfoldighed
.

- Film- og teaterverden skal være et spejl på resten af samfundet, hvor Muhammed altså godt kan være meget mere, og hvor man ikke behøver at tage stilling til, hvor han kommer fra. Og så handler det om, at

branchen
åbner sig lidt mere op, så det ikke kun er manuskriptforfattere fra de statslige skoler, som man vil tage materiale fra. Det kan betyde, at andres historier kommer frem.

Ellaha Lack: Få ikke-etnisk danske kvinder får hovedroller

Ellaha Lack har blandt andet spillet med i Netflix-serie 'The Rain'. (Foto: Anne Marie Jo)

- Etniske minoriteter og farvede er ikke godt nok repræsenteret i film, teater og i tv-serier - både foran og bagved kameraerne. Jeg synes ikke, der bliver skrevet nok roller til folk, der er farvede eller ikke-etnisk danske, og jeg føler ikke, at minoriteter får så stor en chance i

branchen
. Omkring 14 procent af det danske samfund består af indvandrere og efterkommere, men jeg synes ikke, det viser sig nok i film, serier og teaterforestillinger.

- Hvornår har man egentlig set en kvinde med mørk hud spille hovedrollen i en dansk film? Den eneste, jeg kan huske, er Semra Turan i 'Fighter' fra 2007. Det er problematisk, at en

branche
indenfor kunst ikke leder vejen og afspejler samfundet bedre.

- Som brun skuespiller kan man tit føle, at man havner som et slags etnisk krymmel i en historie. Når man lige har en brun person med i en film, så har man sat flueben dér, fordi man så er dækket ind. Det er nok også en følelse, der kommer, fordi man ofte føler, at det er de mindre roller, minoritetskvinder får.

- Jeg har ikke selv fået racistiske kommentarer, men jeg har selv hørt dem om andre. Jeg ville selv sætte et stykke op, og mit ønske var, at der skulle være farvede på scenen, fordi det var relevant for historien. Men instruktøren påpegede, at det nok ville være et problem med fire farvede på scenen, for så ville folk undre sig for meget.

- Jeg har også hørt fra en kollega, at en teaterdirektør ikke gav en mørk kvinde hovedrollen, fordi hendes hudfarve ville virke forstyrrende. Sådanne ting sker ikke kun i film- og teaterbranchen – det er et strukturelt problem i hele vores samfund.

- Manglen på ikke-etniske danske og farvede kvinder giver en masse problemer. Det gør, at en gruppe mennesker vil føle sig overset, hvis de ikke har en stemme i film, tv og på teaterscenerne. Når vi ikke hører deres historier, er det som om, de ikke findes, og så står befolkningen kun tilbage med de negative nyheder, som de ser i nyhedsudsendelserne på tv.

- Black Lives Matter har gjort det aktuelt at tale om, og det har også fået mig til at tænke mere over, hvordan strukturen er herhjemme. Det har også fået mig til at overveje at skrive mit eget materiale til film og teatre. Men det er et fælles ansvar, hvis vi ønsker at ændre det samfund, vi lever i.

- Jeg oplever, at mange – ligesom jeg selv – har haft skyklapper på. For når jeg taler med instruktører, producere og manuskriptforfattere fra min egen generation om at få flere minoriteter med, så oplever jeg, at de virkelig gerne vil have mere diversitet, men at de bare ikke har tænkt så meget over det. Så jeg tror, at den ældre generation kan lære meget af en yngre.

- Etniske danskere kan ikke alene fortælle om samfundets nuancer, og den etniske dansker har ofte nogle snævre opfattelser af, hvad en etnisk ikke-dansk rolle indeholder. Så det er ikke kun et spørgsmål om at caste bredt, men om at åbne den lukkede eksklusive klub op på alle niveauer.

Camilla Lau: Mørke kan også spille Lars eller Simon

Camilla Lau har blandt andet spillet Amira i 'Herrens veje' på DR1. Hun havde en rolle i 'Journal 64', hvor hun først skulle have heddet Amira, men hun fik lavet navnet om til Louise, hvilket ikke var noget problem for filmholdet. (Foto: Klaus Bo Christensen © Scanpix)

- Jeg har selv oplevet at blive typecastet til roller, hvor personen havde en anden etnisk baggrund end dansk, men jeg får også ofte tilbudt roller, hvor jeg skal spille en Louise eller en Anne. Så på den måde føler jeg mig privilegeret.

- Det er helt sikkert også en ting, jeg har oplevet, for eksempel når jeg for sjette gang skal spille en muslimsk pige. Min udfordring er nok, at jeg ofte lander ned mellem to stole – fordi jeg har en muslimsk far, men ikke er vokset op med ham. Jeg kender slet ikke kulturen, selvom mange tror, jeg har rollen på rygraden.

- Jeg kan fuldstændig godt sætte mig ind i, at det er et problem, når unge ikke-etnisk danske fyre eller kvinder føler sig låst fast i en bestemt rolle. Man bliver jo skuespiller, fordi man gerne vil prøve alle typer roller af og være formidler af forskellige slags fortællinger.

- Hvis man kun repræsenteres i de lavsociale og kriminelle fortællinger og ikke kan spille en almindelig fyr fra et villakvarter, kan man godt tabe pusten lidt i sit fag.

- For mig handler det om at skabe mere repræsentation og få flere mørke med i film, hvor de også kan hedde Lars og Simon.

Facebook
Twitter