Skuffende Star Wars-film: Skulle Han være gået Solo?

'Solo: A Star Wars Story' er knap så frisk som den forrige film, mener Jakob Stegelmann fra Troldspejlet.

Disney har virkelig gang i Star Wars-fabrikken.

Det er kun fem måneder siden, vi fik seneste afsnit i serien, og her kommer så endnu en bonushistorie: 'Solo - A Star Wars Story'.

Det er selvfølgelig sat op i fantastisk tempo. Effekterne, musikken og de imponerende scenerier - alt er, som det skal være. Maskinen fungerer.

Og det er jo Han Solo, eller Han Solo i ny, yngre udgave, der er i centrum. Så er man bare lidt Star Wars-fan, skal man selvfølgelig se den. Og man bliver godt underholdt!

Men mange vil nok foretrække at se episoderne i selve sagaen - eller fritstående film med helt andre, nye figurer. Ligesom 'Rogue One' for to år siden, der virkede som et frisk pust.

'Solo - A Star Wars Story' er knap så frisk, måske tilmed en anelse træt?

Det er svært for en Star Wars-fan at indrømme, at man er lidt skuffet, men sådan er det.

'Solo - A Star Wars Story' har premiere i landets biografer i dag. Se trailer her.

Facebook
Twitter