Skuffet anmelder: Superheltefilm er kaotisk og uopfindsom

'Aquaman's undervandseventyr overbeviser ikke en landkrabbe som Jakob Stegelmann fra Troldspejlet. Forventningerne var ellers høje.

Han kan trække vejret under vand, er ret usårlig, superhurtig og har også nogle telepatiske evner. Men 'Aquaman' som film duer ikke, hvis man spørger Jakob Stegelmann fra Troldspejlet.

Der er så store penge i superheltefilm, at selv mindre helte får chancen på det store lærred.

Det har nemlig vist sig, at selv de mest ukendte har gode chancer. Tænk bare på 'Guardians of the Galaxy' (2014), som gjorde det kiksede til en fordel - og begejstrede hele verden.

Aquaman er en af de ældste superhelte på markedet.

Han debuterede i 1941, få år efter Superman og Batman, men han er også en af de særeste.

Han kan trække vejret under vand, er ret usårlig, superhurtig og har også nogle telepatiske evner. Et wild card i superheltenes verden. Så ham har folkene på DC, som ejes af Warner Bros., satset millioner på.

Desværre må en superheltefan som mig melde pas.

Det startede godt

Jeg gik - som altid - ind med de største forhåbninger: Nu har DC forkludret så mange af deres filmatiseringer, at det ikke måtte ske én gang til. Deres seneste film om Batman, Superman og Justice League har skuffet bravt.

Men ak, 'Aquaman'-filmen er den mest kaotiske og til tider dummeste omgang action-fantasy-nonsens, der længe er set. Og jeg er normalt klar til lidt af hvert.

Den veksler ujævnt mellem overlæssede actionsekvenser - de fleste under havet - og meget alvorlige, dramatiske scener. Dertil komer mange fejlslagne forsøg på humor.

Kampene i 'Aquaman' er flot koreograferet, men også en anelse kunstige, og når en del af fjenderne ligner noget fra 'Power Rangers', har man svært ved at tage dem alvorligt, fortæller Jakob Stegelmann fra Troldspejlet (© SF Studios)

Jason Momoa - kendt bl.a. fra 'Game of Thrones' - er den superstærke vandmand, der er søn af selveste Atlantis' dronning og en almindelig fyrmester.

Momoa prøver ihærdigt at være både charmerende og stålsat, men ligesom de andre skuespillere, slås han med akavede og ofte ufrivilligt komiske replikker.

Det samme gør store stjerner som Willem Dafoe, for slet ikke at tale om selveste Nicole Kidman i et historisk fejlcast som Aquamans mor. Gode gamle Dolph Lundgren er også med, og han er nærmest den bedste. Det siger en del om niveauet.

Der er tale om en såkaldt origins-historie: Fortællingen om, hvordan Aquaman blev til. Han skal indse sin skæbne og undervejs bekæmpe den onde del af indbyggerne i den sunkne by Atlantis, herunder konfrontere sin magtsyge halvbror.

Problemet er, at oprindelseshistorier kun fungerer med helte, vi kender i forvejen - så er vi nemlig nysgerrige, fordi vi ved alt om deres heltegerninger, men intet om, hvor de kommer fra. Den nysgerrighed har vi ikke med Aquaman, og det svækker vores interesse.

Vognlæs af effekter

Undervandseffekterne har helt sikkert kostet millioner.

Der er vognlæs af computergrafik, bl.a. når de ældre skuespillere skal optræde i deres unge udgaver. Men selvom effekterne har været dyre, er de ikke særlig overbevisende.

Det vælter med undersøiske monstre i alle størrelser, men der er så mange og de er så uopfindsomt udtænkt, at man hurtigt glemmer dem.

3D-effekten virker forvirrende og farvesætningen er vild på den irriterende måde, med musik, der veksler helt umotiveret mellem mange forskellige stilarter.

Der er mange kampe mellem helten og et utal af modstandere. De er flot koreograferet, men også en anelse kunstige, og når en del af fjenderne ligner noget fra 'Power Rangers', har man svært ved at tage dem alvorligt.

Et par af kampene er tilmed så ekstreme og unødigt brutale, at de mindste superheltefans bør blive hjemme.

Så desværre, Aquaman, landkrabber som mig har svært ved at se noget fantastisk i dit undervandseventyr.

'Aquaman' har premiere i landets biografer fra i dag. Se trailer her.

Facebook
Twitter