Slog 'Druk' ved Golden Globe: Nu kan 'sprællevende' filmperle endelig ses herhjemme

Prisvindende 'Minari' kan nu ses i danske biografer - og det bør du gøre, mener DR's filmanmelder.

'Minari' handler om en sydkoreansk immigrantfamilie i USA i begyndelsen af 1980'erne. (Foto: Josh Ethan Johnson © A24 via Elevation Pictures)

Der blæser en varm brise gennem den amerikanske filmverden.

Som et solstrejf på en forårsdag løfter den sjælen og giver håb om lunere tider.

Den har været under opsejling i nogle år, siden 2016 da #OscarSoWhite-bevægelsen brokkede sig over, at den amerikanske filmbranches selvfejringsfest, Oscar-uddelingen, i udpræget grad var en fest for mennesker med hvid hud.

Siden har ord som "diversitet" og "repræsentation" været rebelske slagord i den amerikanske filmverden.

Kravene om en bredere pensel og en større palet har været massive, nogle gange med absurde resultater som Disneys animationsfilm 'Raya og den sidste drage', der er så optaget af at opføre sig korrekt og repræsentere ikke bare asiater, men sydøstasiater, at det er svært at mærke en personlig fortællestemme bagved. Filmen vil tilfredsstille alle og i hvert fald ikke udfordre nogen.

Men i almindelighed har kravet om at bringe flere stemmer, flere farver og flere køn inden for i amerikansk film skabt lige netop variation og diversitet.

Lee Isaac Chung har skrevet og instrueret 'Minari', der bygger på hans egne oplevelser fra sin opvækst i en koreansk familie i USA. Hovedrollen spilles af Steven Yeun, der især er kendt fra serien 'The Walking Dead'. (Foto: David Bornfriend © A24 via Elevation Pictures)

Nye typer film, nye typer historier.

Den konservative filmbranche har lært – på den brutale måde – at film ikke behøver handle om en hjernedød romance mellem to hvide papmachéadvokater i Chicago, Los Angeles eller New York for at trække folk i biffen.

Foregår primært på koreansk

Og det er, som om resultatet af den varme brise kulminerede ved Oscar her i foråret med film som 'Nomadland' (om fattige amerikanere, men set og instrueret af en kinesisk kvinde), 'Sjæl' (en animationsfilm med en sort jazzmusiker i hovedrollen) og ikke mindst 'Minari', en amerikansk film om en koreansk familie, der forsøger at slå rødder i USA i 1980'erne – og som taler koreansk gennem størstedelen af filmen.

'Minari' er i enhver henseende en film, der taler forbi det segment, den amerikanske filmbranche sigtede efter for ti år siden.

Den henvender sig til alle dem, der har kæmpet med at finde sig til rette i det hvide, amerikanske samfund, til indvandrere og flygtninge.

Yuh-Jung Youn (i midten), der spiller mormoren i 'Minari', vandt for nylig en Oscar i kategorien 'Bedste kvindelige birolle' for sin præstation i filmen. (Foto: Josh Ethan Johnson © A24 via Elevation Pictures)

'Minari' er ganske vist en semi-selvbiografisk film om instruktøren Lee Isaac Chungs oplevelser med sin koreanske familie i USA, men mellem- og sydamerikanere, østeuropæere, japanere, kinesere, arabere og afrikanere vil uden tvivl kunne genkende billedet af en familie, der kæmper med at slå rødder.

Skuespillere med herligt levende ansigter

Farmand vil være landmand og dyrke koreanske afgrøder, mor vil til storbyen og være tæt på andre koreanere, og børnene Anne og David forsøger bare at følge med. Og så er der den bandende og småtossede mormor, der bliver hentet for at være barnepige for David.

Mere kompliceret er 'Minari' ikke, men ud af den simple konstruktion vokser en herlig samling situationer, som de udspiller sig nede i en kulturkløft.

Mormor tror for eksempel, at showbryderne i fjernsynet slås for alvor.

Og Paul, der hjælper farmand med afgrøderne, er en krigsveteran fra Korea med en kristen tro så stærk, at han hver søndag slæber et kors op og ned ad landevejen i stedet for at gå i kirke.

Der tales både engelsk og koreansk i 'Minari'. Ved Golden Globe-prisuddelingen var den derfor nomineret i kategorien 'Bedste ikke-engelsksprogede film', hvor den slog danske 'Druk'. Ved den nylige Oscar-uddeling var filmen til gengæld nomineret i hovedkategorien 'Bedste film', men måtte dog se sig slået af 'Nomadland'. (Foto: Melissa Lukenbaugh © A24 via Elevation Pictures)

Og så er der David, der tisser i sengen hver nat, hvilket får hans mormor til at konkludere på gebrokkent engelsk, at hans "dingdong is broken". Og nede ved åen har mormor plantet det koreanske krydderi minari, som hurtigt slår rødder.

Handlingen, som der ikke er meget af, bliver kort fortalt skubbet frem af faderens ønske om at etablere sig som landmand. Og af Davids dårlige hjerte, der er familiens største bekymring.

Mere behøver Lee Isaac Chung ikke for at få 'Minari' til at fungere.

Familien står sprællevende, ikke mindst takket være fem skuespillere med herligt levende ansigter.

Det er virkelig svært at finde én eneste grund til ikke at tro, at en koreansk familie faktisk levede sådan et sted i Arkansas i 1980'erne – så svært, sjovt, kærligt, gribende, håbløst, håbefuldt, opslidende og småskørt er det faktisk at forsøge at slå rødder i USA.

Så varm er brisen, der blæser gennem amerikansk film i de her år.

(© Via Nordisk Film)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk