Søren fik kuldegysninger, da han skulle hente sin søn i børnehaven. Nu er oplevelsen blevet til makaber krimi på Netflix

Forfatter Søren Sveistrup stod bag tv-serien 'Forbrydelsen', og han er nu aktuel med Netflix-krimien 'Kastanjemanden'.

(Foto: Tine Harden © 2021 Netflix)

Han har altid været vild med dem. Hårrejsende krimier.

Siden han var barn, har forfatter Søren Sveistrup slugt den ene makabre krimifortælling efter den anden.

Og som ung åd han sig så også igennem hylden med gysere i den lokale videobutik.

Måske er det derfor, at han har kunnet skrive de prisvindende manuskripter til tv-krimihits som 'Forbrydelsen' eller kæmpesuccesen af en bogdebut 'Kastanjemanden' fra 2018, der vandt Debutantprisen af Det Danske Kriminalakademi og desuden er blevet oversat til 28 sprog.

Fra i dag kan romanen også opleves som krimiserie på Netflix, hvor den psykologiske thriller-serie har verdenspremiere.

Børnehavebesøget, der blev til bloddryppende krimisucces

I 'Kastanjemanden' følger vi politiefterforskeren Naia Thulin (Danica Ćurčić) og Interpol-efterforskeren Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard), der på grund af bureaukratiske omstændigheder tvinges til at arbejde sammen om opklaringen af et makabert mord i den københavnske forstad Husum.

Tæt på liget finder man en lille kastanjemand. Du ved, sådan én med arme, ben og hals af tændstikker, som du garanteret også har siddet og fedtet rundt med i fritidsordningen engang.

Der går ikke lang tid, før endnu et lig – og endnu en kastanjemand – dukker op. Så nu går jagten på den mystiske gerningsmand, før han slår til igen.

Rollelisten på den dansksprogede Netflix-serie tæller stjerner, der allerede er velkendte ansigter for et internationalt Netflix-publikum. Både Danica Ćurčić og Mikkel Boe Følsgaard, der ses i hovedrollerne som henholdsvis Naia Thulin og Mark Hess, har nenlig tidligere medvirket i serier på Netflix. Ćurčić i 'Equinox',TV2-serien 'Kriger' og 'The Mist' og Følsgaard i 'The Rain'. (Foto: Tine Harden © © 2021 Netflix)

Det viser sig desuden hurtigt, at børns velfærd på den ene eller anden måde danner en rød tråd mellem ofrene.

- Den handler om den tabte barndom, om en kærlighed, der er blevet hjemløs, om forsøget på at komme videre efter en sorg, siger forfatteren bag selv.

Men hvordan, hvorfor og hvem må du enten se serien eller læse bogen for at få afsløret.

Det, vi dog kan afsløre, er, hvordan idéen til historien opstod. Det var nemlig særligt to begivenheder, der fik historien til at tage form, fortæller forfatteren bag romanen og serien.

Og den første foregik i knap så uhyggelige omgivelser. Nemlig for nogle år siden i Sveistrups yngste søns børnehave.

- En dag, jeg hentede ham i børnehaven, sad han sammen med de andre børn omkring et bord og hyggede sig med at lave kastanjemænd. Og det ser jo faktisk ret makabert ud, når børn sidder der med en syl i hånden og stikker øjne på sådan nogle kastanjer.

Mens børnene borede spidse syle ind i kastanjen, sang de efterårsudgaven af den kendte børnesang 'Æblemand', hvor der i stedet blev sunget "Kastanjemand."

- Hele sangen blev ret twilight zone-agtig og gav mig, som voksen, nogle ubehagelige associationer. Jeg fik faktisk kuldegysninger, fortæller han om den ellers hyggelige efterårsaktivitet i børnehaven.

Og midt i kuldegysningerne opstod der også en idé.

- Kastanjemanden er i sig selv et ikonisk symbol. Og så er den også en del af den natur, vi måske er kommet lidt for meget på afstand af – og måske endda er bange for.

- For det er skønt at gå en tur i skoven, men er det også fedt at stå i skoven klokken tre om natten? Jeg gør det i hvert fald ikke, svarer han grinende på sin egen undring.

Sangen 'Kastanjemand' optræder i øvrigt også undervejs i krimiserien. Og i lyset af en dyster krimi med en ukendt, utilregnelig seriemorder på fri fod, fik børnesangen altså også hårene til at rejse sig på undertegnede. (Foto: Tine Harden © 2021 Netflix)

Men hvor inspirationen til den nærmest mytiske kastanjemand-symbolik opstod under uskyldige omstændigheder, blev den anden del af idéudviklingen inspireret fra den barske del af virkeligheden.

Nemlig i de mange sager om vanrøgt af børn i 00'erne i Danmark, som havde lagret sig i Søren Sveistrups bevidsthed.

Sager fra blandt andet Nordjylland, Tønder-området og Lolland, der fortalte gruopvækkende historier om misrøgt af børn.

- Jeg blev mega forarget, da jeg læste om sagerne. Der var tale om svigt på svigt i de historier, samtidig med at der var meget travlt ved den kommunale håndvask.

Den "ubehagelige læsning" om sagerne havde påvirket ham. Også som historiefortæller.

- For hvad sker der i sådan nogle miljøer? Og hvilken effekt kan det have på et menneske at gennemleve de svigt?

Som menneske er det centralt, at du kommer godt igennem din barndom, mener han.

- Vi formes af vores barndom og ungdom, og hvis du kommer 'amputeret' ud af den rejse, så er det klart, at du allerede er bagud på point.

- Hvis du endda kommer ud af det som totalt sjæleligt invalideret, så er du frygteligt på spanden. Mildt sagt.

Romanen, og nu også serien, er derfor et forsøg på - ved hjælp af en krimifortælling - at sætte fokus på og undersøge netop hans egne spørgsmål til konsekvenserne af de mange svigt.

- Hvis man ser eller læser 'Kastanjemanden', vil det være tydeligt, at børns velfærd ligger mig meget på sinde. Det emne bliver jeg aldrig rigtig træt af at beskæftige mig med, og jeg synes også, det er vigtigt for vores samfund at tale om det.

528 sider. Så lang blev den debutroman, han selv kalder for en tyk "satan af en bog". At Netflix inden bogens udgivelse allerede havde vist interesse - og i dag har premiere på en storstilet serie baseret på netop Sveistrups bog, er intet mindre end vildt, fortæller han. (Foto: Dennis Morton © Netflix)

Debutanten og Netflix

Som debutterende forfatter, der allerede inden udgivelsen af krimiromanen var blevet kontaktet af Netflix, og hvis roman blev en bestseller, der i dag sælges i 50 lande og på 28 forskellige sprog, har det været en vild rejse.

- Det er skidefedt, siger han med et begejstret grin, der på mange måder afviger fra hans ellers afdæmpede og rolige fremtoning.

At Netflix havde Søren Sveistrup i kikkerten, er dog ikke nogen tilfældighed.

I 2007 skrev han manusset til den DR-serie, der for mange er indbegrebet af krimigenren nordic noir, nemlig 'Forbrydelsen'.

En serie, som særligt blev taget godt imod i udlandet. Ikke mindst i Storbritannien, hvor også skuespiller Sofie Gråbøl, der spillede den plagede vicekriminalkommissær Sarah Lund – og ikke mindst hendes ikoniske striksweater – efterfølgende oplevede stor opmærksomhed.

Ja, faktisk blev serien i 2011 produceret i en engelsktalende udgave til Netflix med titlen 'The Killing'.

Camilla, Hertuginden af Cornwall, sammen med kronprinsesse Mary, skuespiller Sofie Gråbøl og instruktør Piv Bernt, får overrakt en Sarah Lund-sweater under besøget på optagelserne til DR's tv-serie 'Forbrydelsen' tirsdag d. 27. marts 2012 i Lynge. (Foto: KELD NAVNTOFT © (c) Ritzau Scanpix)

At Søren Sveistrup også har været med til at omformatere sin roman til det manuskript, der nu er blevet til serien, var ellers ikke planen.

- Jeg havde ikke lyst til at blande mig i det, for jeg havde jo ligesom lavet bogen.

Og der var en grund til, at han havde udskiftet manuskripter med en roman.

- Årsagen til, at jeg skrev bogen, var jo nok også, at jeg var lidt træt af at arbejde som manuskriptforfatter og havde lyst til at lave noget andet, indrømmer han.

Men som rulleteksterne viser, så endte han alligevel med at blive overtalt til at indgå som hovedforfatter sammen med Dorte Høgh.

- Men det var helt klart nødvendigt for mig at lægge bogen bag mig og se serien som en helt ny opgave.

Sideløbende med mordsagen følger man ægteparret Rosa og Steen Hartung (Esben Dalgaard Andersen). Rosa Hartung (Iben Dorner) er socialminister, der netop er vendt tilbage til sit ministerjob efter en længere orlov, da deres datter forsvandt og formodes dræbt et år tidligere. En fortælling, der netop er historien om en altopslugende sorg. (Foto: Tine Harden © 2021 Netflix)

En tyk "satan af en bog"

At skrive romanen i første omgang vist sig i øvrigt at være væsentligt sværere, end den ellers garvede manuskriptforfatter havde forestillet sig.

- Kæmpe respekt til alle, der gør det, for det er bare utroligt hårdt.

Han fortæller om de mange skrivekriser, der opstår undervejs og om den ensomme proces, han som manusforfatter ikke er vant til.

- Der er kun dig. Du har måske en redaktør eller en dejlig partner, der kan hjælpe dig, men det er så også det.

Derfor har den overvældende positive respons på hans anstrengelser været kærkomne. Og ikke desto mindre et "stort privilegie" at hans "tykke satan af en bog" nu er blevet til en serie:

- At se så stort et maskineri som Netflix sprede de ord, man skrev i lidelse og ensomhed, ud til hele verden, er vildt. Og det er også en rejse, som jeg ikke rigtigt har forstået til fulde endnu.

Ligesom oplevelsen af at have fået læsere fremfor seere, har været en sjov og lærerig erfaring.

- Det var en kæmpe gave for mig, at der pludseligt var en nærhed til læserne, som endda kan finde på at skrive noget til mig om deres oplevelse med at læse bogen.

Hvad skriver de?

- De skriver typisk "Hvornår kommer der en to’er?", griner han.

- På den måde er det også lidt et pres, tilføjer han med et smil.

Alligevel får han dog afsløret, at han i øjeblikket er ved at skrive sig frem til "om der er en ny historie til en roman."

Altså en to'er?

- Det kunne det godt være, ja, siger han med et skævt smil.

Lille detektiv-Søren

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Søren Sveistrup har et særligt talent for at opdigte komplekse fortællinger om gerningsmænd viklet ind i en god portion samfundskritik.

Men... Hvor kommer fascinationen af krimier og talentet for at udtænke de blodige plots fra?

Det er et spørgsmål, han også har stillet sig selv gennem årene. Indtil videre er den 53-årige forfatter nået frem til, at det hele nok startede hjemme på Thurø ud for Svendborg, hvor han voksede op.

- Som barn var jeg bekymret for, hvad der var under sengen eller gemte sig i skabet. Af en eller anden grund medførte det ikke, at jeg flygtede fra det, men at jeg faktisk dyrkede det, fortæller han.

Det er ikke kun drabsmænd og gys, der præger Søren Sveistrups cv. Også den romantiske og Emmy-vindende dramaserie 'Nikolaj og Julie' fra 2002 har han skrevet manuskript til. Her ses han yderst til højre med seriens skuespillere. (Foto: Ulla Voigt © DR)

Barndomshjemmet har nok også haft en indflydelse på udviklingen af hans talent, mener han:

- Jeg voksede op i en familie, hvor man ikke rigtigt talte om tingene. Så jeg tror, at jeg som barn blev ret interesseret i at afkode min familie – hvad betyder dét tegn? Og hvad betyder det, når døren bliver smækket på dén måde frem for på dén måde?

- Når jeg ser på det i dag, så har jeg som barn været en form for detektiv i min families relationer, konkluderer han.

FacebookTwitter