Søren har brugt over 500 timer på Game of Thrones: Folk siger 'hvad fanden har du gang i?'

De mange timers arbejde skyldes, at Søren Christensen gerne vil ligne en af hovedpersonerne fra den populære tv-serie.

500 timer.

Så meget anslår Søren Christensen at have brugt på at have smedet en rustning af metal.

Alt sammen for at ligne en af seriens hovedkarakterer, Jaime Lannister, der spilles af den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau.

Den kommer i brug hvert år på Roskilde Festival, hvor Søren Christensen er en af drivkræfterne bag lejren A Camp of Ice and Fire i Dream City, der er dedikeret til 'Game of Thrones' - en serie han i øvrigt har set 10 gange.

Mød superfanen i videoen, hvor han viser rustningen frem.