Stjerneskuespiller kan ikke holde fingrene fra Facebook i ny film: 'Hold kæft, hvor vi ligner ham'

DRs anmelder kan i dén grad genkende sig selv i Ben Stillers rolle i 'Brad's status'.

Ben Stiller spiller en far med høje ambitioner på sin søns vegne i det 'voksne' komedie-drama 'Brad's status' - og så opdaterer han hele tiden sin status på facebook. (© Scanbox)

Der sker noget særligt, når en film stikker en pegefinger lige ned i tidsånden og tager pulsen på det, vi alle bruger vores tid på lige nu. Det giver et lille gib i os.

Det blev for eksempel et tankevækkende portræt af samtiden da Spike Jonzes 'Hende' fortalte om en mand, der ikke kan finde ud af at samle en kvinde op ude i den besværlige virkelighed, men i stedet forelsker sig i sin computers styresystem, som jo netop var konstrueret lige til ham.

Og det spiddede omtrent hele den vestlige verden, da David Finchers 'The Social Network' foregav at være en portrætfilm om Facebooks skaber, Mark Zuckerberg, men reelt var en beretning om, hvor svært vi har ved at skabe blivende venskaber i den hastige moderne konkurrenceverden.

Komedien 'Brad's status' har samme kvaliteter. Den er ikke ligeså opfindsom som 'Hende' eller 'The Social Network', og instruktøren Mike White er overhovedet ikke så virtuos en billedmager, som hverken David Fincher eller Spike Jonze.

Vi er alle Brad

Men hold kæft, hvor ligner Brad rigtig mange af os. Ikke mindst den her anmelder. Men også de andre fædre fra mine børns skoleklasser. Og ikke mindst deres mødre. Og mine kolleger på arbejde. Og alle mulige andre.

Vi ligner ikke nødvendigvis skuespilleren Ben Stiller, der ofte bliver hængt ud som en småbøvet fjollekomiker, men som gang på gang viser, at han faktisk har noget – endda rigtig meget – på hjerte.

Hans 'The Secret Life of Walter Mitty' var et helhjertet forsvar for den lille arbejdsmand, der lægger kærlighed i sit undseelige arbejde og ikke drømmer om at score kasse og karriere.

Og i både 'The Meyerowitz Stories' og 'While We're Young' gav han rørende og komiske portrætter af moderne mandetyper.

Men vi ligner den mand, Ben Stiller vækker til live: Brad. Og vi ligner ham ikke mindst, fordi han gør det, omtrent to tredjedele af alle vesterlændinge gør: smider deres status ud på de sociale medier flere gange dagligt.

Sønnike skal være en succes

Facebook, Twitter og så videre spiller ingen hovedrolle i 'Brad's status'. Men hele vejen gennem filmen fortæller Brad os, hvor han er henne i sit liv, hvor meget han synes, han er fejlet, hvor trist han er over at se, hvor meget bedre hans gamle universitetsvenner har klaret sig, hvor stolt han er af sin 17-årige søn, hvor meget han vil gøre for, at sønnike kan blive en succes og så videre og så videre.

Den offentlige selvudlevering som en form for terapi og identitetsskaber er tidstypisk så det basker. Det samme er baggrunden for Brads status.

Han er bange for ikke at slå til i en verden, hvor succes og karriere er alt. Han ser en af sine gamle venner, der har solgt sit IT-firma, fise rundt på stranden i Hawaii med to smukke kærester.

En anden skriver bøger om politik og er på tv hele tiden. Og Brad selv, ja, han driver et lille NGO-konsulentfirma, der hjælper velgørende foretagender med at finde sponsorer. Det er en fiasko - i hans eget verdensbillede.

Men han har altså en søn, Troy, der skal på universitetet, og han må ikke blive en fiasko. Og så begynder Brad på en lille odyssé, der bringer ham forbi gamle bekendte, tabte drømme og diverse optagelsesudvalg.

Midtvejskrisen melder sig

Fornuft og moral skylles ud i lokummet, mens Brad ringer til kontakter og trykker på knapper. Troys tæer er ved at krølle sammen til små roulader ved synet af sin fars opførsel, men 47-årige Brad er i krise.

Han er ikke blevet det, han drømte om. Eller måske er han blevet det, men andre er blevet endnu mere. Eller måske er det, han drømte om, ikke det, han troede, det ville være, dengang han drømte om det.

Den midtvejskrise maler Stiller og instruktøren Mike White, så det kan mærkes langt ud af lærredet. De træder også grundigt vande i følelsen undervejs.

Mike White har før stået for fjollede komedier som 'Chuck & Buck' og 'The School of Rock', og temmelig meget tyder på, at han havde behov for at ransage sig selv med den meget voksne komedie 'Brad's Status'.

Den mulighed har han hermed givet videre til os andre. Med 'Brad's Status' har han foræret os andre et virkelig effektivt spejl, så vi kan se, hvor fjollede vi ser ud, når vi opdaterer vores status og skriver 'jeg er en fiasko – men se, hvor fantastisk mit barn kan blive'.