Stjernespækket komedie om finansskandale skuffer: Filmen har givet op på forhånd

Trods spændende oplæg og store skuespillere er Netflix-filmen 'The Laundromat' underligt uskarp, mener anmelder.

Uanset begavede filmiske finter, virker 'The Laundromat' ganske enkelt angst for at gå i kødet på sit emne. Den bliver aldrig skarp, skriver Per Juul Carlsen. (© Claudette Barius/Netflix)

Opgaven lyder dejlig nem:

Beskriv en af verdenshistoriens store uretfærdigheder, så enhver kan forstå den, og alle får lyst til at gøre noget ved det.

Hvor svært kan det være?

Temmelig svært, faktisk.

Det er den politiske Netflix-komedie 'The Laundromat' et glimrende bevis på.

Millionvis af helt almindelige mennesker er blevet røvrendt af spekulation i hvidvaskning og skattely.

Det burde interessere rigtig mange mennesker, endda os alle.

Og det er netop den her interesse,'The Laundromat' tager op.

Instruktøren Steven Soderbergh har skabt en film om de såkaldte Panama Papers, dokumenter, der viser omfattende svindel med pengetransaktioner via et advokatfirma i Panama.

Tilsynladende ved han, at en film, der nøgternt undersøger lyssky transaktioner i finansverdenen, vil dø en meget stille død.

Men hvis man pakker emnet ind i farvestrålende humor, kan det måske nå ud til folk.

Altså har Soderbergh og hans medforfatter Scott Z. Burns valgt at rulle hele skandalen omkring Panama Papers op, som var det en kulørt musical.

Sjove sidehistorier skal redde det kedelige

Historiens skurke, de to ejere af advokatfirmaet Mossack Fonseca fra Panama, Jürgen Mossack og Ramón Fonseca, får lov til at være fortællerne.

I hvide jakkesæt og med høj cigarføring forklarer de, hvorfor ingen gider bytte bananer og geder, som man gjorde, når man handlede i tidernes morgen.

Næh, der er meget mere potentiale i et fælles betalingsmiddel, penge – og endnu mere potentiale i at spekulere i de penge, man vil have ude i fremtiden.

De kan nemlig omsættes og spekuleres med her i nutiden, selvom man altså ikke har fået dem endnu.

Den britiske skuespiller Gary Oldman (tv.), du måske kender som Sirius Black fra 'Harry Potter'-filmene, ved siden Antonio Banderas. De to velklædte stjerner spiller ejerne af advokatfirmaet Mossack Fonseca fra Panama, som ikke just har rent mel i posen. (© Claudette Barius/Netflix)

Deraf tidens forunderlige og besynderlige spekulationer i kapitalfonde og pantebreve med mere, som menigmand ikke begriber.

Men som kan skabe vanvittige formuer for dem, der begriber dem.

Gennem enkefruen Ellen, der mister sin mand ved en bådulykke, præsenterer Soderbergh og Burns et af ofrene for spekulationerne.

Ellen troede, at hun og hendes mand var dækket ind af en livsforsikring, men takket være driftige jurister og handelsfolk lider forsikringen samme skæbne, som Ellens mand… den drukner.

Ellen forsøger at opsøge de ansvarlige – men løber sur i skuffeselskaber, international jura og uansvarlige jakkesæt.

Det er ikke spor morsomt.

Altså pepper Soderbergh og Burns enkens skæbne op med en række finurlige anekdoter og sidehistorier, der viser de lyssky sider af finansverdenen.

Såsom den afrikanske rigmand, der er sin kone utro med datterens veninde, og bestikker datteren med et firma, som kun eksisterer på et stykke papir, ikke i virkeligheden.

Et grotekst paradoks

Derudover har Soderbergh, der stod bag film som 'Sex, løgn og video' og 'Ocean's Eleven', hyret en lang række filmstjerner til at fylde små roller ud.

Gary Oldman og Antonio Bandreas spiller advokaterne Mossack og Fonseca, der naturligvis har sagsøgt Netflix for bagvaskelse.

Meryl Streep spiller enken Ellen Martin, og derudover optræder Matthias Schonaerts som en forretningsmand, Sharon Stone som en ejendomsmægler, David Schwimmer og Jeffrey Wright som advokater.

'The Laundromat' har altså et indbygget budskab fra Hollywood-stjernerne om, at det her er alvor.

Oscar-vinderen Meryl Streep spiller den sorgramte enke Ellen Martin, der efter sin mands død opdager falske forsikringspapirer. (© Claudette Barius/Netflix)

Og filmen munder ud i en opsang til amerikanerne fra Meryl Streep.

USA er nemlig, ifølge filmen, verdens største skattely.

Penge, der bliver listet ud af almindelige mennesker takket være en skruppelløs finansverden, er uomtvisteligt et vigtigt emne.

Og det gør det bestemt ikke mindre væsentligt, at emnet er så usexet, at det skal gøres til en komedie fyldt med stjerner for at komme op på Netflix.

Det er et grotesk paradoks. Og et paradoks, som Soderbergh og Burns aldrig får skovlen under.

Adam McKay havde betydeligt større held med at afsløre vanviddet i finansverdenen i hans beslægtede 'The Big Short' fra 2015.

Uanset begavede filmiske finter, virker 'The Laundromat' ganske enkelt angst for at gå i kødet på sit emne.

Den bliver aldrig skarp.

Den ser ud, som om den på forhånd har givet op over for opgaven, der lyder:

'Beskriv en af verdenshistoriens største uretfærdigheder så enhver kan forstå den, og alle får lyst til at gøre noget ved det.'

(© Netflix)