Sveriges indianere har fået deres egen film

Filmen 'Sameblod', der fortæller en samisk piges historie, graver i et åbent svensk sår.

(© Filmbazar)

’Ævv, hvor de larmer’, vrisser den ene kvinde. ’Ja, jeg vidste ikke de kørte så meget på motorcykler – jeg troede de var et naturfolk’, vrisser den anden kvinde videre. Og sådan fortsætter de tre pæne svenske damer med at brokke sig over samerne, som de har betalt dyrt for at holde sommerferie iblandt.

Ved siden af dem sidder en ældre kvinde og nikker tavst. Hun hedder Elle Marja. Hun voksede selv op blandt samerne, men besluttede sig som teenager for at slette sin fortid og begynde forfra som ’rigtig svensker’. Siden har hun hadet alt hvad samerne stod for.

Kan du blive en anden?

’I min familie er der ældre mennesker, der stærkt afviser samerne, selvom de selv er samer’, forklarer den svenske instruktør Amanda Kernell, der altså selv har sameblod i årerne.

’Sami var deres modersmål, og de voksede op med rensdyravl, men nu har de ændret liv og navne og har brudt alt. Det samme gælder for mange andre i deres generation. Og jeg har altid spekuleret over hvorfor? Hvad skete der? Kan du blive en anden? Og hvad sker der med dig, hvis du skærer alle bånd til din baggrund, din familie og din kultur?’

Racebiologiske Instituttets storhedstid

Det blev til Kernells første spillefilm, ’Sameblod’, der ripper op i et sår i nyere svensk historie, svenskernes behandling af deres egne indianere eller aboriginaler, samerne fra Lapland.

I flere henseender minder filmen om Louise Friedbergs danske ’Eksperimentet’ (2009), der beskrev hvordan den danske stat i 1950’erne hev 16 grønlandske børn op ved rødderne og forsøgte at gøre dem så danske som muligt. De stakkels børn blev revet i stykker i sjælen ved at blive frataget deres rødder og identitet.

’Den ældre generation af samer er vokset op i 1930'erne under den svenske stats Racebiologiske Instituttets storhedstid’, forklarer Amanda Kernell.

’Mange gik på Nomadskolan, en obligatorisk kostskole for samiske rensdyrpasserbørn, der blev holdt adskilt fra svenske børn, men skulle tale svensk, selvom de kun kunne tale sami da de begyndte i skole. I løbet af skoleårene udførte Racebiologiske Instituttet mange af sine målinger og tests på børnene.

De tog fx tusindvis af nøgenbilleder af børnene for at bevise en tese om at samerne er kortskallede og derfor underudviklede mennesker (samernes DNA er beslægtet med ibererne og berberne – red).’

En voldsom coming-of-age-film

I Kernells ’Sameblod’ bliver Elle Marja tvunget til at se sin fortid i Lapland i øjnene da en af hendes nære slægtninge skal begraves. Hun tager modvilligt med, men i scenen hvor de svenske kvinder nedgør samerne, føler hun sig pludselig fanget mellem kulturer.

’Jeg ønskede at lave en film fra en ung sami-piges perspektiv om at ændre liv. En film om en ung piges kamp for at blive en anden person, og hvem man skal være for at blive elsket. Jeg ville en voldsom coming-of-age-film i et miljø som det, jeg voksede op med, men som jeg næsten aldrig har set på film.

Ifølge Kernell har Sverige aldrig haft et opgør med sin egen kolonihistorie og de fleste svenskere er ikke bevidste om hvordan den svenske stat behandlede samerne og deres historie og kultur.

Sveriges urbefolkning

’Man lærer næsten ingenting om samerne i den svenske grundskole på trods af at samerne er Sveriges urbefolkning. De sidste to år har det været lidt mere fokus på Racebiologiske Instituttets aktiviteter med særlig interesse på samerne.'

'Kirken har netop offentliggjort en hvidbog om Nomadskolan og har officielt undskyldt for den måde de behandlede samerne, men vores politikere taler sjældent om Sveriges kolonihistorie og de grusomheder, den har begået mod samerne.’

’Mange unge samere viser stolthed over deres oprindelse og forsøger at forsvare og opretholde deres traditioner og rettigheder. De arbejder i traditionelle industrier som rensdyrhold, kunsthåndværk og jagt og fiskeri, og i mange kunstneriske områder. Men samtidig er der stadig en kolonisering i gang i samiske områder i det nordlige Sverige. Minedrift, skovbrug, vandkraft, turisme, vindmølleparker, veje og jernbaner fortrænger i stigende grad de traditionelle rensdyrhold og andre samiske industrier.'

’Samer ikke burde eksistere’

'Sverige har ikke underskrevet nogen internationale konventioner, som anerkender samernes rettigheder som et oprindeligt folk. Samerne har altså stadig ikke samme rettigheder som svenskerne.’

’I Nordsverige, hvor jeg kommer fra, pågår retssager om jord mellem hyrder og mineselskaber osv. I det nordlige Norge har de længe haft et problem med at skilte med samiske stednavne blev skudt ned, og også i vore dage må samerne finde sig i at høre ubehagelige tilråb som at ’samer ikke burde eksistere’. De sami-talende børn, der spiller med i filmen, har selv hørt den slags.’

’Sameblod’ har netop vundet prisen Europe Cinemas Label i konkurrencen Venice Days på filmfestivalen i Venedig. Den er delvist danskproduceret og forventes af få dansk premiere i 2017

Facebook
Twitter