Den kongelige familie var søndag aften samlet i Royal Arena i København for at fejre kronprins Frederiks 50 års fødselsdagsfest ved et stort, tv-transmitteret show.
Midt i den glade fejring, der bød på optrædener fra blandt andre Mø, Tim Christensen og Tina Dickow samt hjertelige hilsener fra alle kroge af kongeriget, var der dog også plads til at mindes.
Nemlig til at mindes kronprins Frederiks far, prins Henrik, der gik bort i februar.
I et to minutter langt indslag blev der set tilbage på kronprins Frederiks opvækst og liv med sin far, og det var da også nogle rørte ansigter i salen, kameraet fangede efterfølgende.
Da Lukas Graham efterfølgende optrådte med nummeret 'You're Not There', så især prinsesse Josephine bevæget ud over mindet om sin farfar.
Se mindevideoen om prins Henrik i videoen øverst.