Taler ud om Lewinsky-affæren og sviner sin modstander: Ny Hillary-film er 'dybt fascinerende'

Hillary Clinton lægger ikke fingre imellem i ny dokumentar om sit liv.

Hillary Clinton til den 70. udgave af Filmfestivalen i Berlin, hvor hun promoverede dokumentaren om sit liv, der er instrueret af Nanette Burstein. (Foto: Michele Tantussi © Scanpix)

Hun er et af de ganske få mennesker, hvor det er nok at sige fornavnet.

Hillary.

Så ved alle, at vi taler om Hillary Rodham Clinton, der har været en fasttømret del af den amerikanske offentlighed siden 1970'erne. Til præsidentvalget i 2016 spåede nærmest alle, at hun ville blive USA's første, kvindelige præsident. Sådan gik det som bekendt ikke.

Men hvorfor egentlig ikke? Det - og meget andet - ser den tidligere senator og udenrigsminister tilbage på over fire timelange afsnit i den spritnye dokumentarserie med den mundrette titel: 'Hillary'.

Og hvis du allerede har besluttet dig for, at du bare ikke orker at høre mere om amerikansk politik, så læs alligevel videre.

For 'Hillary' er ikke nogen slavisk gennemgang af hendes politiske liv, hvis man spørger Sarah von Essen, der er journalist og forfatter til 'Hillary Rodham Clinton: En politisk biografi'. Dokumentarserien er ifølge hende derimod en vild, fascinerende og filterløs historie om en både højt elsket og dybt forhadt kvinde, der for længst er blevet en del af verdenshistorien.

Er du stadig ikke overbevist? Så scroll dig lige igennem nedenstående liste, hvor Sarah von Essen giver dig fem af de mest opsigtsvækkende øjeblikke fra dokumentaren, der både er blevet vist på Sundance Film Festival og Berlinalen.

1

Hun var den første til næsten alt

En purung Hillary Clinton, dengang hun kun hed Rodham til efternavn. I 1969 var hun den første studerende nogensinde, der fik lov til at tale ved dimissionen på Wellesley College. (Foto: Wellesley College © Getty Images)

- Hillary Clinton har været den første til så mange ting, og det må man på ingen måde undervurdere betydningen af. Hun er for vild og er for længst blevet en historisk figur.

- Hun giver ungdomsoprøret en stemme i en berømt tale på Wellesley College tilbage i 1969, hvor hun som den første studerende nogensinde får lov til at tale ved dimissionen. Da hun senere søger ind på Yale, får hun at vide af de mandlige medstuderende, at piger ikke kan læse jura. Det gør hun dog alligevel - sammen med ganske få andre kvinder.

- Da hun finder sammen med Bill Clinton, insisterer hun på at holde fast i sin egen karriere og tjener i mange år flere penge end sin mand. Det har man aldrig før set i amerikansk politik. Hun insisterer i lang tid også på at beholde sit eget efternavn - Rodham. Hun blev kaldt radikal feminist af sin mands politiske modstandere. Hun har fået elefanthud af at være den første kvinde til så mange ting - og blive kaldt så mange ting.

2

Hun har ændret udseende, hår - og accent

Håret er tårnhøjt og fønnet på dette billede fra 1995, hvor Clinton taler på en konference om børns sundhed. Clinton har haft mange skiftende - og meget omtalte - looks i løbet af sit liv. (Foto: Mark Reinstein © Getty Images)

- Dokumentaren er et fantastisk modespejl fra 1960'erne og hele vejen op til i dag, og hendes udvikling har været ret imponerende. Hun er gået fra at være pæn forstadspige til vild oprørspige med store hinkestensbriller og er endt som en strømlinet, kontaktlinsebærende førstedame og politiker.

- Hun er tit blevet mistænkeliggjort for sine vilde forvandlinger, og det synes jeg egentlig er lidt urimeligt, for hun har jo også bare udviklet sig som menneske i løbet af årene.

- Men hun er uden tvivl fuldstændig bevidst om også at bruge sin fremtoning som en del af magtens sprog. Hun går endda så vidt, at hun begynder at tale med sydstatsaccent, da hun er førstedame i delstaten Arkansas i 1980'erne, inden hun bliver førstedame for hele USA i 1990'erne, hvor accenten forsvinder igen.

- Når man ser tilbage på hendes liv, kan det godt føles, som om hendes skiftende frisurer nærmest har fået mere opmærksomhed end hendes politik.

3

Åbner op om Lewinsky-affæren

Hillary og Bill Clinton - med deres datter Chelsea i midten - forlader Det Hvide Hus for at tage på fælles ferie, lige efter han har fortalt sin kone, datter og verdenspressen, at han har haft en affære med Monica Lewinsky. Billedet er fra 1998. (Foto: The Washington Post © Getty Images)

- Det er meget rørende og virker ægte, når hun åbner op om sin mands affære med Monica Lewinsky i 1990'erne. Man kan se, hvordan det har påvirket hende, og det er især gribende, når hun fortæller om, hvordan de håndterede situationen i forhold til deres datter Chelsea.

- Jeg håber virkelig, de har sagt undskyld til Chelsea efterfølgende, for hun har ikke bedt om at være en del af det sindssyge drama, der fulgte i kølvandet på affæren.

- Det er også opsigtsvækkende, at Bill Clinton selv siger, at han er så ked af, hvordan den affære har defineret hele Lewinskys liv efterfølgende. Det viser, hvordan vi som samfund i kølvandet på MeToo-bevægelsen ser helt anderledes på den slags i dag, end vi gjorde i 1990'erne. At vi er blevet mere opmærksomme på, at han var chef, og at selvom det var frivilligt fra Lewinskys side - han tvang hende ikke til noget - var magtforholdet helt skævt. Og det er ikke ok.

- Vi finder nok aldrig ud af, hvad der er 100 procent op og ned i den affære, men jeg synes, vi får et interessant indblik i Clinton-parrets dynamik. Gang på gang er det Hillary, der må redde Bill ved at forsvare ham i diverse tv-interviews. Hendes handlinger giver et dybt fascinerede indblik i, hvordan hun bare bliver ved med at holde sig oprejst. Jeg fatter stadig ikke, hvordan hun har gjort det.

4

Hun hader virkelig Bernie Sanders

Bernie Sanders og Hillary Clinton under Demokraternes primærvalgkamp i 2016. I 'Hillary' udtaler Clinton, at "ingen ville arbejde med ham" om Sanders. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

- Det er så filterfrit, når hun revser sin demokratiske modstander i 2016-valget.

- Hun serverer virkelig sin mening råt for usødet, når hun fortæller, at hun føler, at Bernie Sanders narrer amerikanerne og stikker dem blår i øjnene. Hun trækker bukserne ned på ham, og beskylder ham for at være en karrierepolitiker, og så er man jo også en del af the establishment.

- For en mand, hvis styrke netop har været, at han altid har været den samme, er det jo den værst tænkelige kritik, man overhovedet kan forestille sig. Hun giver virkelig Bernie "the burn", for nu at bruge hans eget udtryk.

5

... og har stadig en slags magt i 2020

Hillary Clinton fotograferet i marts 2020. - Det bliver spændende at se, hvordan hun bliver brugt i den kommende valgkamp - og om hun overhovedet bliver brugt, mener Sarah von Essen. (Foto: Jasper Colt © Scanpix)

- Prisen for at være erfaren er jo, at man på mange måder er et nemt offer. Og hun har - ironisk nok - været et nemt offer for Donald Trump i 2016-præsidentvalget. Hun bliver sårbar, fordi både hun og Bill har så meget fortid.

- Hun siger dog selv, at nederlaget har vist sig at være opmuntrende, fordi det vækkede en decideret modstandsbevægelse og skabte kæmpe demonstrationer mod ham. Og det, der er sket efterfølgende med aktivisme og MeToo-bevægelsen, er i virkeligheden meget i hendes ånd. Det ville måske ikke være sket på samme måde, hvis hun ikke havde tabt til Donald Trump.

- På den måde har hun i virkeligheden stadig en vis magt i amerikansk politik, selv om hun ikke er kandidat til valget og indflydelsen er mere indirekte i dag. Jeg kan egentlig godt forstå, hvis man sidder og synes, at nu har man sgu hørt nok om The Clintons, men man kommer bare ikke uden om hendes kæmpestore betydning - både i amerikansk politik, men også i forhold til kvinders rettigheder.

Facebook
Twitter