Teenage-feer, miniheste og sexede vampyrer: Voksne går bananas over børne- og ungdomsserier

Lige nu diskuteres 'Fate: The Winx Saga' heftigt af voksne på internettet. Men det er langt fra første gang, at børn og unges fiktionsuniverser indtages af de voksne. Her er fire eksempler.

'Fate: The Winx Saga' er tilgængelig på Netflix. Serien bygger på tegneserien 'Winx Club', som begyndte i 2004. Måske netop derfor har en række voksne, som så serien som børn, nu meldt sig ind i diskussionen om den nye serie, der ellers er tiltænkt teenagere. (© Netflix)

En af de mest sete serier i Danmark for tiden er 'Fate: The Winx Saga'.

Det er en serie om en kostskole, hvor man kan lære magi. Forestil dig 'Harry Potter' - bare med feer i stedet for troldmænd.

Ligesom med 'Harry Potter' har jeg en meget stærk fornemmelse af, at det ikke kun er seriens åbenlyse teenagemålgruppe, der ser med. Nok er der mange teenagere, der ser Netflix, men ikke helt nok til at gøre det til en af verdens mest populære serier. Der er også masser af voksne, der sidder klistret til skærmen.

'Fate: The Winx Saga' fører ikke kun voksenbegejstring med sig. Den giver også anledning til ophedede voksendiskussioner.

Som det også var tilfældet med 'Harry potter ', handler en stor del af diskussionerne om at overføre 'Winx'-universet fra ét medie til et andet.

Med Harry Potter var det fra roman til film. Med 'Fate: The Winx Saga' er det noget så smalt som en amerikansk/italiensk tegnefilm fra 2004. Alligevel er der ballade. Givetvis fordi dem, der har set tegnefilmen som børn, nu er blevet voksne med egen internetforbindelse og kritisk sans.

Der er fem centrale feer i 'Fate: The Winx Saga', og det er især her, balladen opstår:

Den ene af feerne, Musa, ser meget hvidere ud i tv-serien, end hun gjorde i tegnefilmen. En anden, Flora, er blevet byttet ud med en ny figur, Terra, der også er meget hvidere, end Flora er i tegneserien.

Det betyder, at nogle af dem, der er vokset op med tegnefilmene, og har følt, at de blev repræsenteret på skærmen, ser det som en slags hvidvaskning af serien - og et stort skridt tilbage.

Marvels superheltefilmatiseringer af tegneserier og 'Star Wars'-filmene har også vækket en verden af diskussioner om skuespillernes hudfarve og køn.

Voksne har så at sige altid fundet mange måder og grunde til at gå amok over børneuniverser. Det kan være i vrede, men det kan så sandelig også være i begejstring.

Her er fire andre eksempler på universer, der har fået voksne mennesker til at gå helt bananas, selvom de egentlig slet ikke er lavet til dem.

1

'My Little Pony: Fr i endship is Magic'

'My Little Pony' er en stor franchise, der både består af tegnefilm, film, computerspil og legetøj. Her ses en række af de populære 'My Litte Pony'-dukker, som "poserer" til premieren på 'My Little Pony: The Movie'. (Foto: Roy Rochlin © FilmMagic/Getty Images)

Bronies, hedder de: mændene, der mødes i kærlighed til 'My Little Pony'.

De voksne, mandlige fans af de små, magiske ponyer med lange øjenvipper er efterhånden et kendt og veldokumenteret fænomen. Men det er også virkelig fantastisk og fuldstændigt uomgængeligt på en liste over børneuniverser, der river voksne med på en uforudsigelig måde.

Hvis du synes, at det lyder lidt skummelt, er du ikke alene. Selv Ashleigh Ball, der lægger stemme til to af ponyerne i 'My Little Pony: Friendship is Magic', havde det på samme måde:

- Min perversionsalarm gik af med det samme, da jeg hørte om det, siger hun i dokumentaren 'A Brony Tale'.

Men der er intet pædofilt eller seksuelt over det fællesskab, der havde sin begyndelse på Reddit, hvor 'Friendship is Magic' blev heftigt diskuteret.

Fællesskabet lader til at kunne give voksne mænd adgang til en masse barnlige følelser. For nogle er det også en mulighed for at cosplaye sig ind i et andet udtryk, end de dyrker til hverdag.

Men det er langt fra alle de voksne mænd, der er klædt ud, når der er konferencer for bronies, hvor der sommetider er tusindvis af deltagere.

'My Little Pony: Friendship is Magic' kan ses på Viaplay.

2

'John Dillermand'

John Dilllermands lange "dillermand" får ham hele tiden i problemer i børneserien. Her går det galt i Johns forsøg på at være cirkusartist. (Foto: Christen Bach © Made By Us/DR)

En animeret serie til børn om verdens længste tissemand. Det er kort fortalt det, 'John Dillermand' er.

Serien kastede et utal af artikler og debatter af sig i starten af året. Men det er også en virkelig sjov titel at sige højt i en diskussion. Ramasjang-serien handler om en mand, som har verdens længste "dillermand", der lever sit eget liv. Den er ligesom en lang slange, der har stribet tøj på, og som laver ballade: vælter ting og laver unoder.

Morten Messerschmidt var hurtigt ude og kalde det forkasteligt, at børn skal more sig over en dillermand. Andre så det som udtryk for en dillerkultur, hvor det mandlige lem lever sit eget liv, som man(d) ikke kan tage ansvar for. Og Facebook-diskussionerne gik derudad. Blandt de voksne, forstås. For målgruppen er børn på fire-otte år.

Serien er konsulteret af børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der siger, at det afgørende er, at den uregerlige dillermand ikke gør noget seksuelt eller rører ved andre mennesker.

Diskussionen kom hele vejen til gigantiske udenlandske medier som CNN, Variety og The Guardian med vidunderlige overskrifter som "Denmark launches children's TV show about man with giant penis".

'John Dillermand' kan ses på DRTV.

3

'Twilight'

Kristen Stewart og Robert Pattinson spillede det umage kærestepar, menneskepigen Bella og vampyren Edward, i 'Twilight'-filmene. (Foto: Franco Origlia © 2008 Franco S. Origlia/Getty Images)

'Twilight' er en fantasyserie, der startede som bøger og blev til film.

Filmenes forpremierere herhjemme var kendt for at have det mest ophidsede publikum, man kan forestille sig. Bestående af teenagepiger (hvilket er indlysende, for hovedpersonen Bella er en teenagepige) og masser af voksne kvinder (mindre indlysende).

Publikum gik totalt amok og hujede, hver gang en af de mandlige (teenage)skuespillere åbnede skjorten eller sagde noget frækt.

Hovedpersonen Bella er fanget mellem kærligheden til vampyren Edward og varulven Jacob. Den seksuelle fantasy-elektricitet gav ikke bare anledning til ophidsede filmpremierer, men også verdens mest berømte, erotiske bogserie.

Forfatteren E.L. James begyndte med at skrive fanfiktion om vampyrerne Edward og Bellas sexliv på nettet, hvilket blev så populært, at hun endte med at lave et selvstændigt univers ud af det.

Den usikre Bella blev til Ana, og den mystiske, fantastisk smukke vampyr blev til en mystisk, fantastisk smuk direktør. Og sådan blev '50 Shades of Grey', én af vor tids mest sælgende bogserier, født. True story.

De fem film i 'Twilight'-serien kan ses på Netflix eller Blockbuster.

4

'Skam'

Første sæson af den norske ungdomsserie 'Skam' udkom i 2015. Siden har serien fået en række remakes i blandt andet Frankrig og USA, og historien er ligeledes blevet til en teaterforestilling i Danmark. (Foto: NRK © Type 2)

Den norske teenageserie 'Skam' er legendarisk, fordi den til at starte med ramte så præcist i sin målgruppe.

NRK manglede indhold til de norske teenagere, så de satte serieskaberen Julie Andem på sagen. Hun lavede kvalitative interviews med målgruppen, fandt ud af, hvad der betød noget for dem - og lavede en serie, som de elskede.

Så kunne man tro, at historien endte lykkeligt der. Men så kom de voksne.

Over hele verden gik voksne mennesker totalt bananas i spørgsmålene om, hvor vidt Even og Isak ville blive sammen til sidst, og om det mon ville være Sana eller Vilde, der skulle have sin egen sæson i 2017.

Det fortsatte til et punkt, hvor man kunne læse flere indlæg og opslag fra unge, der bad de voksne om at holde sig væk fra serien. Selv de danske unge begyndte at beklage sig over de voksnes indtrængen på deres territorie.

18-årige Mille Holkenfeldt udtalte for eksempel i Information:

- Jeg har en modstand mod, at I voksne tager noget til jer, der faktisk er vores. Medierne laver rigtig mange 'Skam'-artikler, og det er røvirriterende, for vi vil have serien for os selv.

Alle kan jo huske de store følelser, der hørte gymnasietiden til - og som for mange måske ikke helt er blevet bearbejdet. Samtidig var serien utroligt velspillet og overlegent komponeret i modsætning til næsten alle andre ungdomsserier.

Kombineret med en musikprofil, der ofte gik ti eller flere år tilbage, var serien uimodståelig for voksne, selvom de på papiret var alt for gamle.

'Skam' kan ses på DRTV.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk