Tidligere barnestjerne: Folk har det vildt over, at jeg er blevet ældre

'Os - det er bare os' blev optaget i 90'erne med tre børneværter i spidsen.

Hvis du var barn i 90'erne, er der gode muligheder for, at du kan huske børneprogrammet 'Os - det er bare os'.

Landets børn kom pludselig på fornavn med Bella, Emil og Emilia, som legede, lavede forsøg, fortalte gyserhistorier og dansede inde i fjernsynet.

Det var første gang, at DR havde rigtige børn i værtsrollen. Ifølge daværende programchef for børne- og ungdomsafdelingen DR B&U, Mogens Vemmer, var det her, børnene begyndte at erstatte dukkerne på tv.

50 ÅR MED DR'S BØRNE-TV

I år er det 50 år siden, at DR's Børne- og Ungdomsafdeling, B&U, første gang så dagens lys - vi ser nærmere på et halvt århundredes børne-tv.

Se Tema

- Programmerne var karakteristiske ved, at børnene, der medvirkede, kunne lige så meget som voksne skuespillere. De havde samme billedmæssige begavelse, som vi 10 år før bare selv ville have lavet, for det kunne børn ikke lave, siger Mogens Vemmer.

For DR-afdelingen betød det altså en helt ny type udsendelser.

- Det var en betydelig udvidelse af vores virke, for der fik vi virkelig lært, hvad børn synes, er interessant, fortæller han.

Det er omkring 20 år siden, at Bella, Emil og Emilia var på skærmen. I anledningen af DR B&U's 50 års fødselsdag har vi mødt to af de tre værter.

Hør, hvordan de husker tiden i videoen øverst i artiklen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve