Tilfreds anmelder: Syvårig stjerne løfter ildevarslende fortælling om udsigtsløs fremtid

Filmen ’The Florida Project’ viser livet på bunden af USA på en ny måde.

Anmelder Per Juul Carlsen er begejstret for filmen 'The Florida Project' (Foto: pressefoto)

Du kender dem, de der små sataner, der vælter rundt og råber og skriger, og som aldrig har mærket noget til det fænomen, vi kalder opdragelse.

Og du har set moderen før – en voksen kvinde, der et eller andet sted stadig er et barn, som ingen nogensinde har formået at banke fornuft ind i eller sende på ret kurs her i tilværelsen.

Og du har mødt viceværten, en kontant og hårdtarbejdende mand, der meget gerne vil hjælpe mennesker i nød, men som kun kan få sin verden til at hænge sammen, hvis han insisterer på at der skal være orden i hans ejendom.

Ingen af de medvirkende i den amerikanske film ’The Florida Project’ er usædvanlige og ukendte typer. Men vi har aldrig set dem før i de omgivelser, i en hed sommer i Florida, i huse og boligblokke i skrigende farver og med en frodig og grøn natur lige uden for døren.

Der er så dejligt varmt at ungerne ikke tænker på andet end kølende is, og lige om hjørnet, ovre ved den lokale sø, ligger nogle dejligt store og farvestrålende huse, der ville være en drøm af en bolig hvis ikke de stod og forfaldt langsomt, fuld af bumser og rotter.

En film om amerikanere på bunden

Vi har før set film om menneskene på bunden af det amerikanske samfund i film som Larry Clarks 'Kids', Kimberly Pierces 'Boys Don’t Cry' og fornylig i 'Precious', 'Moonlight' og 'Patti Cake$'.

Men vi har aldrig dem i omgivelser som i 'The Florida Project', hvor naturens indbydende frodighed og de farverige huse står i fuldstændig kontrast til fremtidsudsigterne for den unge mor Halley, hendes 6-7-årige datter Moonee og Moonees ven, Scotty. Og alle andre i deres boligblok, for den sags skyld.

Man kan snildt komme endnu længere ned i elendigheden i det amerikanske samfund. Halley er trods alt så ung og smækker, at hun hurtigt kan tjene lidt penge ved at sælge sin krop, hun er ikke på stoffer og hun har trods alt en vicevært, Bobby, der bekymrer sig om hende.

Men Halley har ikke den fjerneste fornemmelse for, hvordan man kommer videre i verden – og den nuttede møgunge Moonee er den næste i køen til bare at se fjernsyn, drikke sig stiv engang imellem og sidde ubehjælpeligt fast i Florida.

Et udsigtsløst liv langt fra overklassen

Det udsigtsløse liv følger instruktøren Sean Baker uden på noget tidspunkt at skrue op for følelserne eller udstille myndighedernes kynisme, sådan som verdens mest berømte filmsocialrealist, englænderen Ken Loach, ville have gjort.

Sean Baker følger på én gang det labre solskinssommervejr og Halleys manglende situationsfornemmelse og tegner lige så stille et billede af et fjernt hjørne af USA, meget langt fra den lækre middel- og overklasse, vi plejer at se i amerikansk film.

Det er ligeså eksotisk som det er chokerende. Og hvis man læser med mellem billederne, kan man finde et trist portræt af et glemt og fortrængt USA, et pseudoliv uden fortid eller fremtid.

7-årig stjerne løfter filmen

Stjernen Willem Dafoe fungerer fremragende som den samvittighedsfulde vicevært Bobby, men det er de unge skuespillere, der løfter filmen ud over det sædvanlige, ikke kun Bria Vinaite som Halley, men også 7-årige Brooklynn Prince, der vælter rundt og kævler og støjer og bander med den største naturlighed som Moonee.

Og som tilmed formår at vise en aldeles troværdig reaktion hos en lille pige, der åbner døren for repræsentanter for børneforsorgen og finder ud af at tilværelsen sammen med mor ikke har nogen garanti.

Vi er været lignende steder i USA. Men aldrig har skrigende pink, livsglad lilla og frodig grøn haft så ildevarslende et skær som i 'The Florida Project'.

Facebook
Twitter