TV 2 vil slå DR med kæmpesatsning på tv-serier

Med hele seks egenproducerede fiktionsserier samt et samarbejde med den internationale streamingtjeneste Netflix rykker TV 2 nu helt ind på DR’s hjemmebane, skriver Politiken mandag.

TV 2 vil i løbet af det kommende år styrke sin produktion af tv-serier. En af dem er 'Badehotellet', der bliver vist mandag aften. Foto: Claus Bech/Scanpix 2015 (Foto: Claus Bech © Scanpix/Claus Bech)

TV 2 kommer nu med det mest massive fremstød, der er set i nyere dansk tv-historie:

Inden 2015 er omme, vil TV 2 have egenproduceret fem fiktive tv-serier og en julekalender.

Tidligere lavede vi en serie om året og en julekalender for børn hvert andet år, så produktionen i år mangedobles«, siger TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang, til Politiken.

- Vi kommer til at bruge mere end dobbelt så mange penge på fiktion som nogensinde før i TV 2’s historie. Jeg kan ikke oplyse, hvad hver enkelt serie kommer til at koste, men den samlede satsning med seks serier i år løber op i over 200 millioner kroner, siger hun til Politiken.

Det kan kun lade sig gøre med eksterne spillere i ryggen, understreger hun og anslår, at omkring en tredjedel af TV 2’s udgifter til fiktion er dækket af udenlandske aktører. Fremover gælder det også en af de konkurrenter, der ellers truer flow-tv på levebrødet, streamingtjenesten Netflix, som er med til at finansiere en ny sæson af ’Rita’ og efterfølgende lægger serien ud på streamingtjenesten.

DR frygter dramachef Piv Bernth ikke konkurrencen. Markedet for fiktion er umætteligt, mener hun: »Derfor er det helt rigtigt af TV 2 med så stor en satsning. Der er enorm efterspørgsel på god dansk fiktion«, siger hun til Politiken.

Den digitale medieanalytiker Claus Bülow Christensen bekræfter, at en stor del af tv-krigen fremover vil stå om fiktionen:

- Gode tv-serier er den nye slagmark. Serierne er inde i en gylden æra. Det er blevet et helt nødvendigt indsatsområde for også TV 2 at gå ind og være der, hvor seerne er på vej hen, siger han til Politiken.

FacebookTwitter