Tyk-aktivist kritiserer slanke skuespillere, der klæder sig ud som tykke: 'Det er dybt problematisk'

Der er tale om tykfobi, når skuespillere bliver iført fatsuits, mener debattør.

Courteney Cox (tv.) og Jennifer Aniston som hhv. Monica og Rachel i 'Venner'. I flere af afsnittene er Cox iført en fatsuit, når hun spiller en yngre udgave af sig selv, 'Fat Monica'. (© Warner Bros./NBC)

Vi hører ofte om skuespillere, der må tabe sig eller tage nogle kilo på til en rolle.

Men indimellem er der for langt fra skuespillerens egen vægt til den, de skal have i en ny film eller serie – og det er her, at et fatsuit kommer ind i billedet.

Om to uger kan man for eksempel se skuespiller Sofie Gråbøl spille en tyk kvinde, der grundet sin vægt på 200 kilo er bundet til sin seng i filmen 'Harpiks'.

Men fatsuits er 'dybt problematiske', mener Dina Amlund. Hun er debattør, tykaktivist og koordinator i FedFront (en forening, der vil dokumentere og bekæmpe tykfobi samt skabe et netværk for tykke mennesker) og har i længere tid arbejdet med at fortælle om fatsuitets tykfobiske virkning.

Derfor har hun i denne uge skrevet et debatindlæg om den tykke udklædningsdragt i Politiken.

Dina Amlund, debattør, tykaktivist og koordinator i FedFront. (© PRIVATFOTO)

- Jeg ser fatsuits som et meget stort problem. Fatsuits bliver en form for komprimeret tykfobi, som jo er en undertrykkende struktur ligesom racisme. Som tyk oplever man jo blandt andet tit at få en negativ behandling i sundhedsvæsnet, og at folk råber ad én på gaden, siger Dina Amlund til DR.

Træt af tykke-Monica fra 'Venner'

Hun støder ofte på brugen af fatsuits i film, teater og serier – lige fra tykke-Monica i komedieserien 'Venner' til Russell Crowe i serien 'The Loudest Voice', hvor hans fatsuit 'skal understrege rollens ubehagelige, tykke mediemogul', mener Dina Amlund.

Courteney Cox spiller den slanke Monica Geller i komedieserien 'Venner'. Monica har dog været tyk som teenager, og derfor bar skuespilleren et fatsuit i flere tilbageblik i løbet af serien. (Foto: Warner Bros. © Warner Bros. / Foto: Warner Bros. © Warner Bros.)

Og da billederne fra 'Harpiks' blev sendt ud med en pressemeddelelse tidligere dette efterår, hoppede flere medier på nyheden og brugte formuleringer som 'Sofie Gråbøl i vild forvandling' og 'vejer 200 kilo i dansk film' i deres overskrifter.

Det ærgrer Dina Amlund:

- Alle medierne – næsten uden undtagelse – skrev ting som: 'Se tykke Sofie Gråbøl'. De spillede på sensationen, siger hun skuffet.

I Politiken uddybede hun kritikken:

- Tykke mennesker bliver ikke repræsenteret af, at slanke mennesker klæder sig ud som tykke. Der vil aldrig være tale om repræsentation, når slanke mennesker er iklædt falsk tykhed. Der er i stedet tale om tykfobi.

Det er ikke lige til at se det, men denne kvinde er Sofie Gråbøl i forklædning som tyk kvinde i filmen 'Harpiks', der har premiere den 12. december. Det er faldet debattør og tykaktivist Dina Amlund for brystet. (Foto: Luis Alberto Rodriguez © Nordisk Film)

Repræsentation eller kunstnerisk frihed?

Hos Dansk Skuespillerforbund er formand Benjamin Boe Rasmussen dog af en anden holdning end Dina Amlund. Han mener, der er to ting på spil i forhold til hendes debatindlæg:

- Den ene ting handler om repræsentation. Jeg oplever Dina Amlund italesætte en manglende repræsentation, og det vil jeg gerne anerkende. Selvfølgelig skal der castes mangfoldigt. Og nogle gange bliver der castet ærkekonservativt. Vi skal som branche være opmærksom på, at der mangler repræsentation, siger Benjamin Boe Rasmussen og fortsætter:

- Den anden ting handler om den kunstneriske frihed. Jeg ved godt, at jeg er super privilegeret, men jeg er alligevel nødt til at støtte kunsten, dér hvor kunsten er. Dina Amlund mener tilsyneladende, det er vigtigere, at en rolle bliver spillet af en person, der ligner rollen, frem for én der rent faktisk kan spille den. Og dét, synes jeg, er en forkert præmis for at skabe film og tv.

Benjamin Boe Rasmussen er formand for Dansk Skuespillerforbund. Han har spillet med i både film, teater og tv-serier, heriblandt 'En chance til', 'Livvagterne' og 'Lærkevej'. (Foto: Miriam Dalsgaard © Scanpix)

Forandringen er på vej

Han nævner også Sofie Gråbøls rolle i 'Harpiks' som eksempel. For man finder næppe en kvinde på 200 kilo, der kan spille den rolle lige så godt som Sofie Gråbøl, mener han.

- Selvfølgelig skal man gøre sig umage med castingen, men hvis det ikke kan lade sig gøre at caste repræsentativt, så kan jeg godt forstå, at man så prøver at finde det menneske, der er bedst kvalificeret til opgaven.

Benjamin Boe Rasmussen understreger, at man allerede arbejder bevidst med at forsøge at skabe en bredere repræsentation inden for film og tv.

- Der sker noget. Det går bare ikke særlig hurtigt. Men forandringen kommer. Det er der ingen tvivl om.

- Men jeg synes, vi kommer ud på et kunstnerisk skråplan, hvis vi går ind og detailstyrer, hvem der må spille hvilke roller. Og jeg vil til enhver tid forsvare retten til at vælge den bedste skuespiller til en given rolle, siger han.

'Der blev ikke brugt et eneste fatsuit'

Dina Amlund håber dog alligevel på at få filmfolk og andre fra kulturens verden til at stoppe deres brug af fatsuits. Og heldigvis er der allerede nogle, der har vurderet, at et fatsuit var unødvendigt, fortæller hun:

- Jeg var i teatret forleden og se 'Folkekongen' på Husets Teater i København. Stykket handler om Trump og Amerika lige nu, men der blev ikke brugt et eneste fatsuit, siger hun og tilføjer:

- De har forstået, at man godt kan vise den vestlige kulturs symboler uden at putte tykhed ind i det. I stedet brugte de Mickey Mouse, solbriller, musik og den litterære kanon. Der var ikke noget: 'Se de dumme, tykke sofavælgere', og det var vildt dejligt.