Danskere som Pilou Asbæk og Nikolaj Lie Kaas har været det. Det samme har internationale stjerner som Daniel Graig, Alicia Vikander og Carey Mulligan.

Og i år er det så danske Victoria Carmen Sonnes tur.

Under den aktuelle Berlin Filmfestival er hun nemlig en af de ti unge, europæiske skuespillere, der er blevet udnævnt som Shooting Star.

Det betyder, at hun fejres som et lovende talent og som en af branchens kommende stjerner i den tyske hovedstad.

Skulderklappene fortsætter dermed for den 25-årige skuespiller, der herhjemme både har fået stor ros af anmelderne og vundet to Bodil-priser plus en Robert-statuette.

Men selvom Berlin Filmfestival først slutter i weekenden, er skuespilleren for længst videre i sit program med blikket rettet mod nye projekter.

Da dr.dk fanger hende over telefonen, sidder hun i en bil i London på vej til et møde, og faktisk har hun også lige nået at være et smut i Dublin, siden hun forlod Berlin efter Shooting Star-prisuddelingen mandag aften.

Hvordan har det været for dig at være Shooting Star i Berlin?

- Det har været så fedt og virkelig en god oplevelse, synes jeg. Og det var vildt inspirerende at møde så mange spændende mennesker fra andre lande, der har et anderledes udgangspunkt, end vi har her i Danmark, siger Victoria Carmen Sonne.

Hvordan gik selve prisuddelingen?

- Den gik rigtig fint. Jeg var til gengæld bare så træt, for vi skulle tidligt op og øve, hvad der skulle ske om aftenen. Showet var sponsoreret af Audi, så vi skulle blandt andet øve, hvordan vi skulle ankomme i hver vores Audi til den røde løber. Det var lidt skørt, men også sjovt.

- Om aftenen ankom vi i vores fine tøj og havde ikke nået at spise noget, men vi fik lige to drinks sammen. Det var meningen, at vi skulle have set en film efter overrækkelsen, men jeg var exceptionel sulten, så jeg smuttede simpelthen og spiste i stedet middag med nogle, jeg kender. Men jeg mødtes med de andre skuespillere senere.

Kan du mærke, om der allerede er mere interesse for dig i udlandet?

- Det er kun tre dage siden, så jeg kan måske ikke helt mærke det endnu... eller jo, jeg har faktisk mærket det lidt. Det ekspanderer vel fra at arbejde med folk herhjemme, der allerede kender en, til at man møder flere potentielle kollegaer fra andre lande.

Hvad har været det bedste ved at være Shooting Star i Berlin?

- Jeg har fået en masse inspiration af at møde de andre ni skuespillere, og jeg føler faktisk, at jeg har fået en ven i Levan (Gelbakhiani) fra Georgien, selvom jeg kun var der i fire dage. Vi klikkede godt med det samme, og det er spændende, at vi er så forskellige.

- Han kommer fra et land med nogle andre udfordringer, end vi er vant til her. Levans film 'I morgen danser vi' handler om en homoseksuel danser, og det var så vildt at høre om, hvad filmen havde mødt af modstand. Folk siger tit, jeg er modig, men det er jeg jo ikke på samme måde som Levan, for der er ikke nogen, der kommer og vil slå mig ned på grund af en rolle.

Og nu er du så i London til møde. Kan du afsløre noget om, hvad det er for et projekt?

- Jeg skal i gang med at optage noget nu her, men jeg må ikke sige så meget om det endnu. Jeg har lavet co-produktioner før og filmet i blandt andet Tyrkiet og Japan, og jeg har også haft planlagte udenlandske projekter, men de faldt desværre fra hinanden, inden optagelserne begyndte.

Du havde mørkt hår i Berlin, men du har også lige nået at få farvet dit hår lyst igen denne uge …

- Ja, det er rart, for jeg elsker at være blondine. Faktisk kan folk ikke altid genkende mig. Nogle bliver forvirrede og tror, at jeg er to forskellige skuespillere – det har været et tema hele ugen og er også noget, jeg har oplevet før. Så siger folk for eksempel; "vi venter på Victoria", og så siger jeg jo; "jamen, det er mig". Men det tager jeg nu som et kompliment.