'Underverden' rusker op i nutidsdanmark og brænder sig fast

ANMELDELSE Fenar Ahmad rusker op i både Danmark og dansk film med ’Underverden’.

Dar Salim spiller 'Zaid', der må rejse tilbage til fortidens synder for at hævne broderen.

Det er både venligt og positivt ment, når flere filmjournalister har sammenlignet ’Underverden’ med Nicolas Winding Refns 20 år gamle nyfilmklassiker, ’Pusher’. Men som altid er det lidt af en sur gammel gråbjørnetjeneste, når en ny film eller kunstner bliver sammenlignet med noget, alle kender.

’Underverden’ er meget andet end en ’Pusher 4’. Og instruktøren Fenar Ahmad er bestemt meget andet end en Nicolas Winding Refn. Han er ligeså drenget som Refn, ligeså pas-på-her-kommer-jeg-agtig i sin tilgang. Men det er svært at forestille sig, at Ahmad om 20 år filmer stiloverbevidste, kunstfærdige film om fotomodeller, der spiser hinanden i Los Angeles.

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på programmet 'Filmland'.

Mens Refn giver indtryk af at have siddet alene i mørket og set alle film i hele verden, og nu skal vise os, hvordan de rigtig skal laves, ligner Fenar Ahmad mere end ung mand, der har siddet i årevis i en ungdomsklub og snakket med sine venner om, hvordan rigtig fede film skal se ud.

Der er noget umiddelbart, noget ligetil og ubehandlet over Ahmads film, både spillefilmsdebuten ’Ækte vare’, om en håndfuld rappere, og ’Underverden’. Det er en klassisk fortælling i hævngenren, à la ’En mand ser rødt’. Der foregår meget andet mellem billederne, men som udgangspunkt er det beretningen om Zaid, der er blevet en højt anset hjertekirurg på Rigshospitalet, mens hans øvrige irakiske familie hænger fast i sofaen som fremmede i Danmark.

Fra fin lejlighed til underverdenen

En sen aften bliver Zaid opsøgt af sin lillebror, der skylder 100.000 væk og be’r Zaid om hjælp. Zaid, intenst spillet af Dar Salim, smider ham ud. Dagen efter bliver brormand banket ihjel. Og så rejser Zaid fra oververdenen, fra sin højgravide kone Stine og deres fine lejlighed på toppen af Københavns havn, ned i underverdenen for at finde dem, der slog hans lillebror ihjel.

Det er, naturligvis, også en rejse tilbage ad det spor, Zaid har brugt det meste af sit liv på at kæmpe sig op ad, tilbage til ghettoen, til gamle venner og bekendte, til gamle vaner, uskrevne regler og for længst fortrængte drifter.

Ligner ikke 'Pusher'

I den sammenhæng ligner ’Underverden’ ikke ’Pusher’. Den ligner i det hele taget ikke meget andet, vi har set i dansk film, der altid har været meget nølende med at beskrive nydanskere som andet end typerne fra gadebilledet, taxachaufføren, grønthandleren, pushertypen og gruppen af lømler, som vi helst ikke vil møde på samme fortov. Men ’Underverden’ insisterer på at se forbi typerne og se mennesker. Det er i mødet mellem flersporede kulturer fra det moderne Danmark og klassisk amerikansk action, der opstår noget nyt i ’Underverden’.

Allerede i åbningen af filmen drøner Fenar Ahmad og fotograf Kasper Tuxen derudaf med en ekvilibristisk konstrueret scene, der antyder, at noget nyt er undervejs i dansk film. Efter et tårnhøjt blik udover Rådhuspladsen og Københavns tage dykker kameraet ned, langt ned mod to gangstertyper af anden etnisk baggrund i en bil på Vesterbrogade. Den ene truer den anden til at gå i gang med et bankkup og da den tydeligt nervøse fyr bevæger sig afsted mod banken, ramler to biler sammen midt i krydset ved siden af ham.

Hvad sker der her? Tænker man som tilskuer og pludselig er bankrøveren på vild flugt fra en politibil, op mod søerne, der hvor Kim Bodnia stak af fra politiet 20 år tidligere i en af de første film, der gjorde indtryk på en ung Fenar Ahmad, ’Pusher’.

Det er en helt bevidst hyldest fra Ahmads side. Men fra da af bevæger ’Underverden’ sig altså i en helt anden retning, ind i noget så sjældent som en lækkert produceret dansk actionfilm med holdninger og pointer. Den er ofte tæt på at skvatte i kassen med klichéer fra amerikansk actionfilm – og den gør det engang imellem, især hen mod slutningen – men den bliver holdt oppe af et insisterende og personligt billede på et kulturelt fortumlet Danmark. Det er i den fornemmelse af at nogen virkelig drøner på tværs af alt og rusker op i nutidsdanmark, ’Underverden’ brænder sig fast i baghovedet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve