Vært på 'Kontant' stopper

Den sidste udgave af 'Kontant' med Jakob Illeborg som vært er blevet sendt.

Det sidste 'Kontant'-program med Jakob Illeborg som vært blev sendt i torsdags. (Foto: Kontant)

Han har været vært på programmet i mere end fire år, og har lavet over 150 programmer sammen med resten af redaktionen bag DR1-programmet 'Kontant'.

Men nu stopper Jakob Illeborg som vært på DR1-programmet 'Kontant', og den sidste udsendelse med ham blev sendt i torsdags.

Programmet skal relanceres, og i den forbindelse ser Jakob Illeborg det selv som passende at slutte sin værtsrolle på ‘Kontant’.

- Det er et naturligt tidspunkt at sige tak for denne gang. Jeg vil ikke mindst sige tak til de mange seere samt alle de mange, begejstrede danskere, vi undervejs har mødt overalt i landet, siger Jakob Illeborg.

Før han blev vært på 'Kontant' har Jakob Illeborg været DR’s korrespondent i London, globaliserings-korrespondent samt vært på 'DR2 Dagen.

Facebook
Twitter