Binge

Verdens bedste komedieserie har en udbrændt hest i hovedrollen

Den sæsonaktuelle Netflix-serie 'BoJack Horseman' er en mirakuløs komedie om alle de sværeste ting i livet, mener serieekspert.

'BoJack Horseman' er et lille paradoksalt mirakel, mener serieekspert Kasper Lundberg. 5. sæson har premiere på Netflix 14. september. (© Netflix)

Jeg føler dybt ind i mine knogler, at 'BoJack Horseman' - serien om en falleret skuespillerhest, der desperat prøver at få et comeback - er en virkelig psykologisk betydningsfuld serie.

Det lyder måske mærkeligt at sige om en på mange måder fjollet tegnefilm, men jeg tror, at de fleste, der har smagt på depressionens særlige cocktail af eksistentiel kvalme, apati, selvhad og -medlidenhed, vil kunne både græde og grine af sig selv sammen med 'BoJack Horseman'.

I virkeligheden vil jeg sige, at 'BoJack Horseman' er en af de bedste serier, der nogensinde er lavet, uanset genre. Og et stykke popkultur, der vil blive refereret til mange år ud i fremtiden.

Den har den der sjældne kombination af at være exceptionelt original, samtidig med at håndværket er totalt i orden.

Det lyder fuldstændig vanvittigt med en tegnet komedie med dyr og mennesker blandet sammen, der skal tackle så alvorlige emner som familietraumer, sexisme, spiseforstyrrelser, afhængighed, abort, demens og alderdom.

I 'BoJack Horseman' lever mennesker og dyr side om side og kæmper med ting som familietraumer, sexisme, spiseforstyrrelser, afhængighed, abort, demens og alderdom. (Foto: Netflix © Netflix)

Men animationen er smuk, lydsiden gennemført og stemmerne vidunderligt timet af nogle af vor tids bedste og sjoveste skuespillere.

Og så er det et univers, der har vokset sig større, stærkere, mere rummeligt, vedkommende og nuanceret for hver sæson.

BoJack, du er en lort!

Grunden til, at man ofte fremhæver depression som seriens overordnede tema, er, at hovedpersonen BoJack tydeligvis kæmper med selvdestruktiv, depressiv personlighed.

Han er en stjerne fra en berømt sit-com, 'Horsin’ Around', og har stadig penge og et kæmpe hus i seriens alternative version af Hollywood, men han er aldrig tilfreds, selvmedicinerer med alkohol og kan ikke nyde andet end andre menneskers ulykke.

Han balancerer konstant på kanten af at være for ubehagelig og uforbederlig, til at man gider at holde med ham, men det viser sig hen ad vejen, at pointen slet ikke er, at vi skal se ham ændre sig og få forløsning. Vi skal bare forstå, hvorfor han er så svær og aggressivt passiv.

Vi får kontekst til hans depression gennem glimt af de følelsesmæssige overgreb, han har været udsat for af sin ekstremt dominerende mor Beatrice.

Og så får vi i den seneste sæson et "sjovt-fordi-det-er-ubehageligt-genkendeligt" pludseligt spring helt ind i hovedet på BoJack og hans indre morgenmonolog til sig selv foran spejlet:

- Din lort. Din dumme lort. Du er en virkelig dum lort. Men jeg ved da i det mindste, at jeg er en dum lort. Det gør mig vel lidt bedre end alle de andre dumme lorte, der ikke ved det. Eller værre? Morgenmad. Nej, jeg fortjener ikke morgenmad. Hold kæft! Lad være med at have ondt af dig selv!

Og så videre.

Det er et, iblandt alle seriegenrer, sjældent oprigtigt forsøg på et greb, der ellers hører sig til i litteraturens verden. Den slags lammende psykologisk realisme er ikke på listen over klassiske komedietricks til at skabe sympati og entusiasme for hovedpersonens projekt.

Katte, der ikke lander på fødderne

I de senere sæsoner har serien taget sig frihed til at forlade BoJack og fortælle længere historier om bifigurerne.

Der er blandt andet en mesterligt eksperimenterende fortalt og ubærligt hård historie om BoJacks rædsomme mor Beatrices demens, der aldrig undskylder hendes opførsel over for lille BoJack, men alligevel tillader sig - og os - at føle med hende. Og det var ikke engang den, der rørte mig mest.

Det, der ramte mig allerhårdest, og jeg mener, som en kæmpestor animeret mukkert, var 'Ruthie' i sæson 4. Afsnittet handler om BoJacks agent, Princess Carolyn, en kat, der kæmper med fordommen om, at hun altid lander på fødderne.

Det starter langt ude i fremtiden, hvor en ung kat, Ruthie, til “slægtsdag” i skolen fortæller, at hun kommer fra en familie fyldt med stærke hunkatte, en af dem Princess Carolyn.

Hun lover, at historien ender godt, og hele afsnittet er derfra hendes historie om en dag i Princess Carolyns liv, hvor alt går galt, og hun mister sin kæreste og sin graviditet - hendes femte abort.

Som seer er man knust men venter på at finde ud af, hvordan det dog kan ende godt?

I stedet for en lykkelig slutning får vi en scene, hvor Princess Carolyn fortæller BoJack, at når hun har en rigtig dårlig dag, så forestiller hun sig bare sin tipoldedatter ude i fremtiden, der på en sjov måde fortæller, hvordan det hele ender godt. For hvordan ville hun ellers kunne fortælle om det.

- Men.. det er jo løgn, siger BoJack forvirret. - Ja, men det hjælper.

Slut. Vi får ikke den happy ending, vi blev lovet, hun har bare mistet sin kæreste og sit barn.

BoJack og Princess Carolyn (Foto: Netflix © Netflix)

Det er en meget prægnant lille historie om et meget almindeligt personlighedstræk i relation til opbygningen af stress og depression.

Impulsen mod at ville fremstille alting positivt, ikke sætte ord på det, der gør ondt, og den indbyggede risiko for, at man til sidst ikke kan kende sig selv eller håndtere virkeligheden.

Det er jo i virkeligheden den overlevelsesstrategi, som komediegenren er indbegrebet af, og som 'BoJack Horseman' skiftevis peger fingre af og udnytter til at fortælle os historier, man ellers ikke ville kunne bære.

Resultatet er en fuldstændig kompromisløs serie om de sværeste ting i livet, der aldrig holder igen i forhold til at fortælle hele den grusomme, følelsesmæssige sandhed.

Og det er som om det korte komedieformat, tegnestilen, fortælleeksperimenterne og dyreuniverset aldrig afbøder sandhedens sting, men snarere gør, at man kan holde ud at få den serveret uden forløsning og uden armslængde. Paradoksalt nok.

'BoJack Horseman' er et lille paradoksalt mirakel. Den bedste depressionskomedie og den mest realistiske tegnefilm nogensinde.

5. sæson af 'BoJack Horseman' har premiere på Netflix 14. september.

Facebook
Twitter