Verdens sygeste serie vender tilbage: 'Det er ren torturporno'

Verdens sygeste tv-serie fortsætter ufortrødent sit torturpornografiske mareridt - men føles alligevel anderledes, mener DR's serieekspert.

Emmy-vindende Elisabeth Moss er tilbage som June, der stadig kæmper mod den dystopiske rædselsrepublik Gilead, hvor fertile kvinder lever som slaver. (Foto: Sophie Giraud © 2021 Hulu via HBO)

'The Handmaid's Tale' er fyldt med paradokser. Og de er faktisk lidt ubehagelige at tænke til ende.

Serien om den überpatriarkalske mareridtsstat Gilead har nu premiere på sin fjerde sæson. Men der er allerede købt en femte også, og vi ved ikke engang, om det bliver den sidste.

Men selv hvis det gør, og hovedpersonen June skulle have held med at komme ud af sit tilsyneladende uendelige voldtægts- og tortur-inferno, så frygt ikke.

Hulu har allerede købt rettighederne til Margaret Atwoods nye bog i samme univers, 'Gileads døtre', hvor vi følger to nye kvinder fra Gilead og vores allesammens yndlings-bedstemorbøddel, tante Lydia.

Er det ikke underligt? At man kan begejstres over forlængelsen af et totalitært mareridt: "Bare rolig! Selv hvis June slipper ud, så er der mange flere, der kan blive massevoldtaget, dræbt eller tæsket til lydighed."

'The Handmaid' Tale' er en slags feministisk horror, men efter fire års udstukne øjne, afskårne kønsorganer og meget mere, begynder det at være uklart, om det er militante feminister eller hadefulde incels, der får mest ud af historien.

Seriens modtagelse siger også meget om de indbyggede paradokser.

Første sæson blev en overvældende succes i 2017, vandt en masse priser, blandt andet alle dramaseriers drømmepris, Emmy'en, for årets serie – ovenikøbet som den første streamingserie nogensinde.

Seriens hyper-stiliserede billeder blev øjeblikkeligt ikoniske og meme-ficerede, ikke mindst som en kommentar på Trump-administrationens stil og politik.

Du ved, "grab 'em by the pussy" og alt det dér.

Nu opdaterer vi dig på, hvor serien er nået til, og hvad du kan forvente af fjerde sæson.

1

Fjerde sæson skifter spor

'The Handmaid's Tale' havde premiere på sin første sæson i april 2017, hvor den blev mere end godt modtaget af kritikerne. Blandt andet vandt første sæson priser i hele otte Emmy-kategorier. (Foto: Jasper Savage © 2021 Hulu via HBO)

Med anden og tredje sæson var det, som om den dårlige smag i munden ændrede karakter, og seernes spørgsmål hobede sig op. Hvor mange groteske torturscener kan vi holde ud at se? Hvorfor er der stadig ikke noget rigtigt oprør i syne? Og tjener serien egentlig ikke selv penge på at botanisere i kvinders lidelse?

Og ikke mindst: Hvorfor bliver vi ved med at se på det?

Fjerde sæson kommer seriens kritikere i møde.

June vrister sig for alvor fri af terrorregimets klør og transformerer sig endelig til en ubehagelig antihelt. Hun begynder nærmest at minde mere om tante Lydia end et rent offer.

Samtidig begynder de større konfliktlinjer mellem Gilead og resterne af USA og Canada at stå tydeligere frem og spille ind i hinanden. Det giver i stigende grad følelsen af, at der er en klar grund til, at vi følger June. Hun er ved at blive en central figur i kampen mod Gilead.

Altså, sådan rigtigt... Ikke bare i hendes eget hoved og voiceovers, som det ellers nogle gange har virket indtil nu.

Elisabeth Moss er også ude af sit rød/hvide tjenerinde-outfit det meste af tiden.

Så selvom serien absolut ikke har opgivet hverken de store, overkomponerede vistaer, eller de klaustrofobiske, svævende nærbilleder med lavest mulige dybdeskarphed, føles det alligevel, som om Gilead er ved at miste grebet om både June og seriens udtryk.

Hvorvidt de endelige konfrontationer i syne så bare bliver en undskyldning for med god samvittighed at kunne synke ned i 'The Handmaid's Tale's' underlige sadomasochistiske væmmelsesfryd; det er nok op til den enkelte seer at afgøre.

2

Hvor langt er vi nået i historien?

June forsøgte i begyndelsen forgæves at flygte til Canada med sin mand og børn, men blev fanget og indlagt til et liv som tortureret tjenestepige (handmaid). (Foto: Jasper Savage © 2021 Hulu via HBO)

Tredje sæson havde premiere i juni 2019, hvor verden så noget anderledes ud end i dag. Trump var præsident, og ingen talte endnu om covid-19. Den nye sæson er også blevet forsinket fra efteråret på grund af corona.

Så du er absolut tilgivet, hvis du ikke kan huske, hvad der sket siden sidst.

Heldigvis er plottet i 'The Handmaid's Tale' lige så enkelt, som det er ubehageligt.

June lykkedes i slutningen af sæson tre med at få smuglet 86 børn ud af Gilead. Børn er en akut mangelvare i det religiøse terrorregime, så det er mildt sagt upopulært.

Den udbredte infertilitet er grunden til, at man har gjort en gruppe kvinder i samfundet til sexslaver... Ahem... Jeg mener, tjenerinder, som bliver voldtaget ceremonielt hver måned, når de har ægløsning. Gilead har eksisteret i fem års tid, blev etableret ved et kup og dækker nu det meste af USA. Der er stadig modstand og borgerkrig i randområderne.

June er såret og på flugt med en håndfuld andre tjenerinder, men hun er i live og finder midlertidig ro til at komme sig på en gård, der sympatiserer med oprørerne.

Tante Lydia – tjenerindernes kombinerede træner, omsorgsfigur og bøddel – har gennemgået 19 dages "forhør" (læs: tortur), fordi hun bliver holdt ansvarlig for Junes handlinger. Hun er ivrig efter hævn.

Resten af handlingen finder sted på den anden side af grænsen i et Gilead-fjendtligt indstillet Canada. Junes tidligere herskab og overgrebsansvarlige, Fred og Serena, er blevet nappet af de canadiske myndigheder, fordi de kom til at gå over grænsen. De står over for retslige konsekvenser for forbrydelser mod menneskeheden.

Junes gamle venner Moira og Emily og hendes mand, Luke, arbejder for at samle penge ind, tage sig af afhoppere og for at få Gilead ned med nakken med fredelige midler.

3

Er det så slut med mishandling?

Elisabeth Moss har vundet en Emmy for sin rolle som June i 'The Handmaid's Tale', som hun desuden også er producer på. I 2017 kunne man se hende i en helt anderledes rolle i den prisvindende film 'The Square' med danske Claes Bang i hovedrollen. (Foto: Sophie Giraud © 2021 Hulu via HBO)

Jeg ved ikke, om jeg skal skrive desværre eller heldigvis ikke, men 'The Handmaid's Tale' har tydeligvis ikke i sinde at opgive sin benhårde dedikation til overgreb mod kvinder. Det ville jo ikke være til at kende serien, hvis den droppede de langsommelige mishandlingsscener.

Man kunne ellers tro det, da sæsonen starter så uvant med June og hendes gruppe af rebelske tjenerinder ude i det fri. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og i afsnit tre får vi et klassisk reset af den slags, som folk elsker at hade serien for.

Det er det første afsnit, skuespilleren bag June, Elisabeth Moss, selv har instrueret, og det er nok meget godt, for det er nok også den mest koncentrerede kaskade af vold imod hende i seriens historie. Og det siger ikke så lidt.

De får maksimal torturporno-effekt ud af waterboarding, negleafrivning, venner skubbet ud fra tage og børn i glasbure. Så er du advaret.

Nu har jeg kun fået lov at se halvdelen af sæsonen, men afsnit tre tager faktisk en (lang) afstikker, der mest af alt skal minde os om, at Gilead er et meget, meget, meget ondt sted, der fortjener at blive brændt ned til grunden. Og så give os en ret tilfredsstillende konfrontation mellem den hævngerrige tante Lydia og June oven på begivenhederne i sæson tre.

Fjerde sæson af 'The Handmaid's Tale' kan ses i ti afsnit på HBO Nordic.

FacebookTwitter