Vi kender karrieredrengen, den pædagogprostituterede og forfatterbumsen men de er spændende alligevel

Man kan mærke menneskene bag de klassiske temaer og typer i Islandske 'De små ting'

Det er nogle temmelig store ting, der sker i tilværelsen hos de tre hovedpersoner i det islandske drama, ’De små ting’.

En af dem får nyt job og taber hurtigt både moral og menneskelighed til jagten på profit. En anden må supplere sit daglige arbejde i en børnehave ved at bijobbe som prostitueret. Og den tredje forsøger at drukne en tragedie i alkohol.

De tre skæbner bliver bundet sammen af en række temmelig store begivenheder, der vender op og ned på livet for dem alle.

Den første af hovedpersonerne, den eks-professionelle fodboldspiller Sölvi, får til opgave at modne grundlaget for et stort hotel i Reykjavik.

Projektet smadrer lokalmiljøet ved en idyllisk promenade, men det er Sölvis bank brølende ligeglad med. Der skal scores noget gedigen kasse, pules nogle prostituerede, inhaleres noget sprut og afpudses nogle store egoer. Alt andet er lige meget.

Afskyr sin bedstefar

Den anden hovedperson, Eik, lever med bagdelen under den berømte vandskorpe og må tilbyde sin krop til rigmænd for at få pengene til at slå til for hende og hendes datter. Hun kommer fra en velhavende familie, men afskyr sin bedstefar, en af Islands rigeste mænd, af årsager vi måske nok har en anelse om, men som først bliver afsløret til sidst.

Og den tredje hovedperson, fordrukne Móri, har succes som poet og forfatter, men forsøger til stadighed at skylle et spøgelse fra fortiden væk med sprut.

Han og Eik finder sammen som venner på en spruttåget aften i byen, uden at vide at Sölvi og hans bank lægger planer, der indirekte får stor betydning for dem.

Grådighed, kærlighed, moral, svigt, skyld

Det udvikler sig til en fortælling om en række store klassiske temaer: grådighed, kærlighed, moral, svigt, skyld – de store ting, som vi mennesker møder i de små ting. Det er så klassiske temaer, at der er noget genkendeligt ved ’De små ting’, en fornemmelse af at noget bliver drøvtygget.

Vi har mødt Sölvi, Móri og Eik før i andre film. Og instruktøren Baldvin Zophoníassons krydsklipning mellem tre skæbner bringer mindelser om film som danske Susanne Biers ’Brødre’ og ’Hævnen’, mexicanske Alejandro Gonzalez ’Iñarritús ’21 Grams’ og ’Babel’ og amerikanske Paul Haggis ’Crash’.

Vi har før set mænd skylle sig selv ud i rendestenen i skyld, pæne piger blive prostituerede og flinke fyre forsvinde i pengeverdenens griskhed. Og desværre får Baldvin Zophoníasson ikke gravet så dybt ned i de tre typer, at han finder andet end floskler frem.

Sölvis baggrund for at jagte penge på bekostning af familien bliver ikke undersøgt, bare konstateret som om det er en naturlov i den bankverden, der var ved at køre Island i sænk for 8 år siden. Og man kan undre sig meget længe over at Eik vælge at afsløre sin familiehemmelighed på netop det tidspunkt og den måde, hun vælger sidst i filmen.

Summer ganske enkelt af mennesker

Når ’De små ting’ alligevel mest af alt er en nydelse at følge med i skyldes det filmhåndværket – skuespillet, fortællestrukturen, musikken, klipningen osv.

Hera Hilmarsdottir er sprællevende i hvert et øjeblik som den søde og sarte Eik, og Thorsteinn Bachmann ser faktisk ud til at bære al verdens sorg og skyld på sine sunkne skuldre som Móri.

Derudover holder Zophoníasson hele vejen en elegant rytme i klipningen mellem de tre hovedpersoner, gennem velkonstruerede scener og stemningsmættede forløb, som i sekvensen hvor vi første gang møder Móri som en flygtig skikkelse, en bums, der tilsyneladende har forsøgt at tilnærme sig en af de små piger, Sölvis datter, i Eiks børnehave.

’De små ting’ summer ganske enkelt af mennesker og liv fra start til slut – og i den henseende gør det ikke spor, at det er mennesker vi egentlig synes, vi kender ganske godt fra andre historier

'De små ting' kan ses i biograferne fra den 2. april

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter