I 1964 introducerede Bruce Lee – en af de mest indflydelsesrige personer nogensinde indenfor kampsport – kung fu-slaget ”one-inch punch” for Vesten.
Slaget, der er et særligt kraftigt slag udført fra meget kort afstand, blev gjort yderligere berømt, efter skuespillerinden Uma Thurman benyttede det i den Quentin Tarantino-instruerede film ’Kill Bill: Volume 2’.
I en scene bliver Uma Thurmans karakter, der refereres til som ”Kiddo”, levende begravet, og hun bliver derfor nødt til at slå sig ud af trækisten ved hjælp af ”one-inch punch”, fordi der ikke er særlig meget plads nede i kisten.
Men kan det overhovedet lade sig gøre i virkeligheden?
Det undersøger ’Mord på film’-værterne Sigurd og Snake i samarbejde med karatemesteren Flemming Schrøter i DR3-programmet, der vises i aften kl. 18.00 på DR3.
Se deres forsøg på at genskabe ”one-inch punch”-udbrudsforsøget fra en kiste i videoen i toppen af artiklen.