VIDEO Laila var sexafhængig: Von Trier-film gav mig flashbacks

Laila Topholm levede som sexafhængig i tre år. Hun har stor ros til overs for Lars Von Triers film 'Nymphomaniac'.

Sex, sex og atter sex. For nogen lyder det måske som en drøm, men for sexafhængige er det det rene mareridt.

Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac', sætter fokus på sexafhængighed og de problemer, der følger med sygdommen. Men er det et realistisk billede filmen tegner?

- Jeg kunne i allerhøjeste grad genkende mig selv. Det var lidt en rutsjebanetur og et voldsomt flashback til min tid som afhængig, fortæller Laila Topholm.

Sex, sex og sex

Hun levede som sexafhængig i tre år. De år var præget af skam, ensomhed og søgen efter det næste fix.

- Det er sex, sex og sex. 24/7. Det kører bare i hovedet, og man er grebet af en afhængighed, som man ikke kan komme ud, og som sætter alt fornuft ud af spil, siger Laila Topholm.

Da hun levede som sexafhængig var hun sammen med mellem tre og fem mænd hver aften. Hun er i dag kommet ud af sin afhængighed - og hendes fortid har faktisk betydet, at Lars von Trier har brugt hende som researchkilde til 'Nymphomaniac'.

Filmen ramte hårdt

Og hun mener, at Lars Von Trier har ramt hovedet på sømmet:

- Det er et klasseværk, og det giver et rigtig godt billede af, hvordan en person har det i en afhængighed, og hvilke faktorer og kræfter, der er i gang hos et andet menneske, siger Laila Topholm.

- Den ramte mig hårdt, fordi det genspejlede til de ting, jeg selv har oplevet.

Se hele interviewet med Laila Topholm øverst i artiklen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter