Vil du gerne føle dig som en eventyrlysten 11-årig igen? Skynd dig at købe billet til den nye Jumanji-film

Den nye udgave af 'Jumanji' er forrygende eventyr af den gamle skole, mener DRs anmelder.

'Jumanji - Welcome to the Jungle' kommer 22 år efter den første Jumanji-film ramte biograferne. (© UIP)

Da teenagedrengen Alex blev vækket midt om natten af lyden af jungletrommerytmer, blev jeg pludselig 41 år igen. Jeg kunne mærke noget kom snigende ind gennem mine ører og mine øjne og mine næsebor sammen med jungletrommerne.

Det duftede af noget eksotisk, af sære ukendte frugter, af regnvåd jord, af planter, der vokser med en skræmmende hast i fjerne egne af kloden.

Da de fire teenagere Bethany, Martha, Spencer og Fridge satte strøm til det mystiske gamle computerspil Jumanji i skolens kælder, blev jeg 29 år.

Der var ved at ske noget med mig – noget, jeg ikke havde mærket i meget lang tid.

Og da Spencer blev nervøs over gnisterne, der fløj ud af ledningerne bag på Jumanji, og derfor trak stikket ud, og spillet bare fortsatte med at virke, og det grønne lys på konsollen bare blev vildere og vildere, selv uden strøm, blev jeg 22.

Og jeg blev 19, da Martha, Bethany, Fridge og Spencer én efter én blev suget ind i spilkonsollet på hylden, ind i Jumanji.

Og jeg blev 17, da de alle fire landede i bunden af en jungle, men i helt nye kroppe, som de fire avatarer, eller computerspil-aliaser, de lige havde valgt.

Eventyr a la Indiana Jones

Splejsede Spencer blev til muskelbundtet Dr. Bravestone, i Dwayne Johnson, alias The Rocks, kæmpeskikkelse. Kejtede Martha blev til den sexede kampsportsekspert Ruby Roundhouse.

Supertrimmede Fridge blev til den lille runde zoolog 'Moose' Finbar. Og baben Bethany, stakkels Bethany, blev ved en fejltagelse til en mand, kartografi-eksperten Dr. Sheldon Oberon, spillet af Jack Black.

Og nu kunne jeg se, hvad det var, jeg før kunne dufte, Eventyret. Med stort E. Dét som amerikansk film og gulddrenge som Steven Spielberg, George Lucas og Robert Zemeckis dyrkede i 1980'erne med Indiana Jones og 'Nu går den vilde skattejagt', og senere med Jumanji, der fik premiere i 1995 med nu afdøde Robin Williams i hovedrollen.

Jeg blev 16 år, da de fire helte fik den opgave, de skulle løse, inden de kunne forlade Jumanji igen, at placere en gigantisk grøn diamant dér, hvor den hører hjemme, i øjet på en kæmpeklippe med form som en jaguar – og med den uhyggelige skattejæger Van Pelt, der har skorpioner og fugleedderkopper kravlende ud og ind af sine ører, på nakken.

Jack Blacks rolle er en genistreg

Da Karen Gillan, der fik en uforglemmelig rolle ud af forsmåede Nebula i 'Guardians of the Galaxy' begyndte at banke mændene iført shorts og lille top som Ruby Roundhouse, blev jeg 15 år.

Og da Jack Black begyndte at fyre sin indre teenagepige af i rollen som Bethany i Dr. Sheldon Oberons buttede skikkelse, blev jeg 14.

Naturligvis var jeg klar over, at det er megaplat, at en teenagepige er havnet i en mands skikkelse, og at hun bliver helt rundt på gulvet over pludselig at skulle tisse ved at holde en diller i hånden, men da Jack Black stod og hvinede 'nej, hvor er det meget nemmere at tisse med sådan en!', grinede jeg som en 12-årig igen.

At lade Jack Black spille en 15-årig pige er en lille genistreg.

Og jeg var helt og aldeles 11 år, da de fire helte kæmpede sig gennem eventyret og junglen og frem mod kæmpeklippen med Van Pelts motorcykelbøller i hælene.

Muligvis hoppede min alder op på 26 år ved den fesne slutning, der vælter rundt i alle de nemme løsninger i eventyrfilm, men den følelse, der fulgte med mig, da jeg forlod biografen efter at have set 'Jumanji' var definitivt fornemmelsen af at være elleve et halvt år og have glemt tid og sted sammen med et forrygende eventyr.

Facebook
Twitter