Vil du se noget, du ikke har set før? Ny dansk gangsterfilm viser ny vej

Du vil nok tænke, at der er noget galt, når du ser 'Holiday'. Men det er alt sammen meningen.

Victoria Carmen Sonne, der tidligere har spillet med i film som 'I blodet' og 'Vinterbrødre', spiller hovedrollen som Sascha. (© Reel Pictures)

Når du har set ’Holiday’ til ende – og det skal du – vil du sikkert mene, at der er noget galt. Det gik jo ikke, som det plejer.

Og hvad skulle du egentlig mene om hende hovedpersonen Sascha, en tomhjernet, bimbet underklassetøs, der hænger ud med en flok danske gangstere i Tyrkiet og finder sig i at blive brugt som et stykke kød af sin chef?

Hvor er udviklingen? Hvor er sympatien? Hvor er alt det, vi plejer at kigge efter i en film og som gør os lettede og tilfredse, når vi forlader biografen?

Intet er, som du har det bedst med, at det plejer at være i ’Holiday’.

’Holiday’ er et skridt i en rigtige retning

Men mener du også, at vi som menneskehed, som det mest begavede væsen på kloden, bør udvikle os?

Er du også af den overbevisning, at den tilstand, vi mennesker befinder os i lige nu – og den tilstand, vi er ved at efterlade vores jordklode i – antyder, at vi faktisk er planetens mindst begavede, og at det derfor er på tide at komme videre?

Opfatter du vores måde at fortælle historier som en spejling af, hvor vi er som civilisation og kultur? Mener du, at vi faktisk kan udvikle hinanden som mennesker gennem de historier, vi fortæller?

Så er ’Holiday’ et skridt i en rigtige retning. Den fortæller ikke om en sympatisk heltinde eller helt, der gennemgår en lærerig udvikling, sådan som vi er flasket op med, at en historie skal.

Victoria Carmen Sonne og Lai Yde i en scene fra filmen (© Reel Pictures)

Den forsøger heller ikke at fortælle os, at vi er vores egen lykkes smed eller at lykken venter derude, hvis bare vi griber ud efter den. Den forsøger i det hele taget slet ikke at slikke dig op og ned ad ryggen og give dig det, du gerne vil have, fordi du plejer at få det.

Tværtimod fortæller den dig, at der er noget galt. Nej, den fortæller dig det ikke. Du kan bare mærke det.

Gangstere, der ligner charterferiegæster

Det er ikke verdens største historie, ’Holiday’ fortæller dig. Og det er tvivlsomt, om du ligefrem vil blive revet med af den ene overraskelse efter den anden i fortællingen om Sascha og hendes chef, Michael, og hele familien af medhjælpere og hangarounds og deres børn.

Men du kommer i hvert fald med til en gangsterverden, der ikke ligner noget, du har set før, og som bestemt ikke pumper livet som narkokriminel op til noget glamourøst.

Det kan godt være, at Michael og hans bande hænger ud i det smukkeste landskab ved Bodrum i Tyrkiet.

Det er muligt, at de har en lækker pool og har penge til at købe øreringe med smaragder. Men uanset at Michael og hans bande ligner en almindelig dansk lavkastefamilie på charterferie, hænger der hele tiden en fornemmelse af noget kunstigt, af noget ubehageligt og skæbnesvangert, under den lækre overflade.

Sær fornemmelse? Det er meningen

Og når filmen slutter, lykkeligt og så alligevel overhovedet ikke spor godt, vil du sidde med en fornemmelse af, at noget var forkert.

Men efterhånden vil du opdage, at det netop var meningen. Instruktøren Isabella Eklöf ville udfordre dig, flytte dig, opfordre dig til at tænke selv, lede efter en årsag til, at Sascha handler, som hun gør.

Måske vil du endda se ’Holiday’ som en ny type fortælling fra en ny verden. For det er den.

Derfor: Når du har set ’Holiday’ til ende – og det skal du – vil du sikkert mene, at der er noget galt. Og det er præcis sådan, det skal være.

Se traileren til 'Holiday':

Facebook
Twitter