'Atlantic Crossing' er et stort anlagt historisk drama om det norske kronprinspars liv under Anden Verdenskrig.
Faktisk er serien det norske public service-selskab NRKs største satsning nogensinde med et budget på omkring 70 millioner norske kroner.
Serien, der lige er kommet til Danmark, har skabt vild debat i hjemlandet. Det har den, fordi den fortæller historien om den tætte relation mellem kronprinsesse Märtha og den daværende amerikanske præsident Roosevelt med meget store armbevægelser, masser af violiner og psykopatiske nazister, der dårligt kan få øje på en sød hund uden at skyde den for sjov.
"Inspireret af virkelige hændelser", står der i starten af hvert afsnit.
Men det er uklart, om man egentlig skal lægge mest vægt på, at hændelserne er virkelige, eller at serien kun er inspireret af dem.
For nylig havde vi en beslægtet diskussion om Netflix-hittet 'The Crown', der handler om dronning Elizabeths regeringstid. Særligt i forindelse med fjerde sæson begyndte kritikken af seriens fremstilling af begivenhederne at rejse sig.
Blandt andet opfordrede den britiske kulturminister Oliver Dowden på det kraftigste Netflix til at gøre tydeligt opmærksom på, at serien ikke er en korrekt fremstilling af virkeligheden.
I Norge har kritikken af 'Atlantic Crossing' været anført af anmelder Inger Merete Hobbelstad og forfatteren Tor Bomann-Larsen, der blandt andet har skrevet historiske bøger om det norske kongehus.
NRK forsvarer sig med, at de har holdt sig til hovedreglen om, at "det, der faktisk er sket, skal gengives historisk korrekt. Det, der er sket i lukkede rum og folks hoveder, må naturligvis digtes".
Her er de to mest afgørende kritikpunkter, som har fået bølgerne til at gå højt i Norge i diskussionen om 'Atlantic Crossing' - og hvordan serien er blevet forsvaret.
Kronprinsesse Märtha påvirker præsident Roosevelt
Helt centralt i diskussionerne står forholdet mellem Sofia Helins portræt af den norske kronprinsesse Märtha og Kyle McLachlans amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.
De havde et meget tæt forhold i virkeligheden. Der lader til at være enighed om, at relationen også havde en stor menneskelig betydning for Roosevelt. Men det er hendes politiske påvirkning af ham, der især bliver diskuteret.
Den historiske forfatter Tor Bomann-Larsen kalder det historieforfalskning, eller fake history, når serien spiller Märthas påvirkning af Roosevelt op.
"She changed the course of history," står der i det internationale pr-materiale til serien.
Specifikt bliver det blandt andet halvvejs i serien fremstillet, som om det er Märtha, der får Roosevelt til at underskrive den afgørende Lend and Lease-aftale i 1941.
Den aftale bevirkede, at USA kunne støtte briterne med materiel i kampen mod Hitler, men stadig forblive neutrale. Og uden fly, skibe, fødevarer, ammunition og køretøjer fra USA er det tvivlsomt, om de allierede magter havde vundet krigen.
I følge Bomann-Larsen mødtes Märtha og Roosevelt slet ikke i den afgørende periode. Det var derimod et brev fra den britiske premierminister Winston Churchill, der fik Roosevelt til at indgå aftalen.
Statsministeren er en ubeslutsom kryster
Nazisterne er de onde, kongefamilien er de gode, og politikerne er dumme og bange.
Firkantet sagt er det meget hurtigt det indtryk, man får i 'Atlantic Crossing'.
Søren Pilmarks portræt af kong Haakon og Tobias Santelmanns kronprins Olav er fra begyndelsen af fuldstændigt overbeviste om, at neutralitetspolitikken er en dårlig idé, og at Norge ikke skal finde sig i noget som helst fra Tysklands side.
Og når man lige har set en ond, hulkindet nazist skyde børnenes søde hund uden at blinke, kan man dårligt andet end at undre sig over, at statsminister Johan Nygaardsvold ikke med det samme kan se, at de har ret.
Statsministeren bliver flere gange fremstillet som usikker og frygtsom og står i stærk kontrast til kongehusets militante stålsathed.
Tom Kristiansen, der er professor i historie, tager i en kronik i norske Aftenposten anstød af fremstillingen og kalder den "grundlæggende usand".
For det var politikerne, der i forbindelse med et tysk angreb på landet den 9. april bad briterne og franskmændene om militær hjælp og erklærede over for Tyskland, at de ikke ville bøje sig. Uden på nogen måde at konsultere kongehuset inden.
Kristiansen undrer sig over, hvorfor vi i nutidens virkelighed skal "hylde førerskikkelser og latterliggøre politikere".
Et forsvar mod kritikken
NRK har, på trods af kritikken, holdt fast i tilfredsheden med serien og folks engagement i diskussionerne omkring sandhedsværdien.
Skuespiller Sofia Helin har også været ude med en spids kommentar til debatten om 'Atlantic Crossing' og hendes portræt af kronprinsesse Märtha.
- Jeg har set eksempler på aggressivitet, herskerteknikker, nedladende holdninger og en retorik, der minder om Donald Trumps, sagde Helin for nylig ved et debatarrangement om kritikken af serien ved Statsarkivet i Stavanger. Det gjorde hun med en slet skjult henvisning til Tor Bomann-Larsens karakteristik af serien som "fake history".
Hun får også støtte af en yngre universitetslektor, der mener, at grunden til, at bølgerne går så højt er, at serien udfordrer idéen om, at Anden Verdenskrig handler om mænd, der fører krig og politik.
Folk hidser sig ekstra meget op, fordi serien ikke bare fremstiller Märtha som "en pyntedukke, men en politisk figur", siger historikeren David Wagner.
Nu, hvor serien også kører i Danmark, kan vi heldigvis selv være med til at vurdere, om det mest er historieforfalskning eller solid underholdning, vi har fået for vores licenskroner. Både DR og svenske SVT har nemlig været med til at co-producere 'Atlantic Crossing'.
Du kan se otte afsnit af 'Atlantic Crossing' på DRTV.