Vinterbergs nye 70'er-film er baseret på hans egen opvækst i et kollektiv

Thomas Vinterberg laver film inspireret af instruktørens egen opvækst i et københavnsk akademikerkollektiv. På rollelisten er blandt andre Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm.

Skuespillerne i Vinterbergs kommende film 'Kollektivet' består blandt andre af Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm. (Foto: Henrik Petit)

Thomas Vinterberg er gået i gang med at optage den nye film 'Kollektivet', som er inspireret af hans egen opvækst i et akademikerkollektiv nord for København.Øverste på rollelisten står Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm, som begge har spillet med i flere af Vinterbergs film - blandt andet 'Festen' fra 1998, der blev Thomas Vinterbergs gennembrudsfilm.

Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm spiller akademikerparret Erik og Anna, der sammen med deres datter etablerer et kollektiv i en villa i Hellerup. Men selv om det frie liv i kollektivet i begyndelsen virker som drømmen for parret, så banker problemerne på døren, da Eriks unge elskerinde flytter ind i selv samme kollektiv.Blandt de andre medvirkende i filmen er skuespillerne Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Fares Fares og Martha Sofie Wallstrøm Hansen.Blev tidligere lavet som forestillingThomas Vinterberg har i flere år overvejet at lave en film om livet i det kollektiv, hvor han voksede op - og tidligere blev 'Kollektivet' vist som en forestilling på Burg Theater i Wien.

Vinterberg stod selv for iscenesættelsen af forestillingen, og en stor del af handlingen og dialogen blev improviseret frem under prøveforløbet med de østrigske skuespillere.Forestillingen blev så godt modtaget, at den danske instruktør efterfølgende besluttede, at den også skulle laves som film.'Kollektivet' forventes at få premiere til efterårets 2015. Inden da er Thomas Vinterberg dog klar med den engelsksprogede film 'Far from the Madding Crowd', der får dansk premiere til foråret.

Facebook
Twitter